0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Eksplosion på forbrændingsanlæg i Tyskland koster to livet

En eksplosion i et industriområde i Leverkusen har ført til ’ekstrem fare’. Mindst to har mistet livet, flere er kvæstede, og fem savnes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opdateret klokken 21:10

Fem personer er savnet efter en eksplosion tirsdag formiddag på et kemisk anlæg i et industriområde i den vesttyske by Leverkusen.

Det oplyser det kemiske anlægs operatør.

Det tilføjer, at de fem savnede er ansatte på anlægget.

Eksplosionen har ført til en advarsel om ’ekstrem fare’. Borgere i området er blevet opfordret til at lukke døre og vinduer.

Politiet i Leverkusen melder om adskillige tilskadekomne og har sat et stort antal politibetjente på sagen. Borgere opfordres til at holde vejene fri til udrykningskøretøjer.

Selskabet Currenta oplyser, at eksplosionen skete klokken 9.40 tirsdag.

Der pågår en søgning efter de savnede, tilføjer Currenta. Selskabet vil klokken 14.00 holde en pressekonference om seneste nyt.

Det lyder videre, at flere ansatte er kommet til skade. Mindst to personer skal være kommet alvorligt til skade.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede eksplosionen og den efterfølgende brand, der opstod i et depot, hvor der opbevares brændstof.

Sirener og et alarmsystem på Tysklands civile redningstjenestes app har advaret borgerne i området om ’ekstrem fare’.

Over 30 selskaber opererer i industriområdet Chempark i Leverkusen, som er en af Europas største kemiparker. Blandt dem er den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer.

Udenrigsministeriets Borgerservice har også berettet om situationen.

»Flere sårede som følge af eksplosion på forbrændingsanlæg ved Leverkusen. Beboere nær anlægget skal holde sig inden døre og lukke døre og vinduer«, skriver den danske tjeneste i et tweet.

Lukkede motorveje

Politiet oplyser, at alle motorveje i byen er lukket, skriver det tyske medie Der Spiegel. Berørt er A1 mellem Köln-Niehl og Kreuz Leverkusen, A3 mellem Kreuz Leverkusen og Dreieck Langenfeld og A59 mellem Kreuz Monheim-Süd og Kreuz Leverkusen-West.

Brandvæsenet meddeler på Twitter, at der i øjeblikket ikke er nogen fare for byen Köln. Det ville have vist luftmålinger foretaget af miljøbeskyttelsesenheder.

Twitter meddeler Brandvæsenet yderligere, at røgudviklingens intensitet er reduceret betydeligt. Der vil fortsat blive foretaget målinger.

Ritzau og Politiken