0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Betjent dræbt foran USA's forsvarsministerium

Området omkring USA’s forsvarsministerium var tirsdag lukket ned efter meldinger om skyderi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

Sikkerheden er optrappet ved Pentagon efter angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En politimand blev dræbt, og adskillige personer blev såret i et angreb tirsdag foran det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Arlington i Virginia.

Det bekræfter den særlige politistyrke, der sørger for sikkerheden ved Pentagon, sent tirsdag aften dansk tid.

Politistyrken kommer ikke med uddybende oplysninger om hændelsen, og dermed er det uklart, om en gerningsperson er dræbt, og hvordan betjenten blev dræbt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere på dagen havde nyhedsbureauet AP og andre medier rapporteret om en dødelig hændelse foran Pentagon, hvor en betjent angiveligt skulle være dræbt i et knivangreb. Gerningsmanden skulle også være blevet dræbt.

Disse oplysninger er altså ikke bekræftet fra officiel side.

Lederen af Pentagon Force Protection Agency, siger, at »hændelsen er forbi, gerningsstedet er sikret, og at der ikke længere er en trussel«.

Pentagon blev lukket ned i omkring halvanden time tirsdag morgen lokal tid, efter at der var affyret skud i en terminal for busser og tog få meter fra indgangen til bygningen.

Ken Cedeno/Ritzau Scanpix
Foto: Ken Cedeno/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Lloyd Austin hylder den dræbte betjent.

USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, oplyser, at efterforskningen af hændelsen fortsætter.

»Denne faldne betjent døde på tjeneste og hjalp til med at beskytte de titusindvis af folk, som arbejder i - og som besøger - Pentagon dagligt«, siger Austin i en meddelelse.

Pentagons talsmand, John Kirby, oplyser, at forsvarsministeren var ude af bygningen, da hændelsen fandt sted.

Mange politibetjente samlede sig efterfølgende foran George Washington University Hospital, som betjenten blev bragt til.

ritzau