0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU truer med flere sanktioner mod Lukasjenko på årsdag

Det er et år siden, at Hvideruslands leder ved et valg fastholdt sit greb om magten, og store protester brød ud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Press Service Of The President O/Ritzau Scanpix
Foto: Press Service Of The President O/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et år efter at Aleksandr Lukasjenko blev genvalgt som Hvideruslands præsident, truer EU med flere sanktioner mod manden, der er blevet kaldt ’Europas sidste diktator’.

»EU er parat til at overveje yderligere sanktioner i lyset af regimets åbenlyse tilsidesættelse af internationale forpligtelser«, siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.

Sidste års valg menes at være svindel, og store demonstrationer brød ud i de hviderussiske gader. Protesterne regnes for den mest betydningsfulde udfordring for Lukasjenko, siden han kom til magten i 1994. Men også den udfordring lykkedes det ham brutalt at overvinde.

Siden har den hviderussiske præsident om muligt gjort sig endnu mere upopulær hos EU. Det er blandt andet sket med en tvungen og ifølge Josep Borrell ulovlig landing af et Ryanair-fly i maj og senest ved at bruge illegale migranter som politisk gengældelse for EU-sanktioner.

Anerkendes ikke af EU som præsident

Lukasjenko blev 9. august sidste år erklæret som vinder af præsidentvalget med 80,1 procent af stemmerne trods massive anklager om valgsvindel. Masseprotester efter valget blev slået ned med vold. I kølvandet på protesterne døde mange under uro i gaderne. Tusinder blev tilbageholdt, og menneskerettighedsorganisationer beretter om brug af tortur i landets fængsler.

Nogle oppositionsledere fik lange fængselsstraffe. Andre som oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja blev tvunget til at forlade landet. Hun hævder at have vundet præsidentvalget i august sidste år. På årsdagen for valget har hun på opfordring fra Politiken skrevet et brev om sin kamp for frihed og demokrati.

EU anerkender ikke længere Lukasjenko som præsident og har allerede indført sanktioner i de seneste måneder på grund af undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i landet. Senest har EU indført økonomiske sanktioner efter anholdelsen af den regeringskritiske blogger Roman Protasevitsj.

ritzau/politiken.dk

Læs mere: