0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Han var ikke noget særligt«: Ubekymret Lukasjenko affejer spørgsmål om aktivists mistænkelige dødsfald

»Hvem var han i forhold til Hviderusland og i forhold til mig«, lyder det fra Hvideruslands præsident om afdød aktivist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pavel Orlovsky/Ritzau Scanpix
Foto: Pavel Orlovsky/Ritzau Scanpix

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, holdt mandag pressemøde, hvor han pure afviste at have noget at gøre med de skandalesager, der blandt andet har ført til sanktioner mod landet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, afviser, at hans regering havde noget at gøre med en aktivists dødsfald i Ukraines hovedstad, Kijev. Det siger han mandag på et pressemøde i hovedstaden Minsk.

Sagen om dødsfaldet er en ud af flere sager, der den seneste tid har ført til øget pres mod Lukasjenkos styre fra blandt andet EU. Den drejer sig om aktivisten Vitalij Sjisjov, der blev fundet hængt i en park i Kijev. Sjisjov ledede en ngo, der hjalp hviderussiske dissidenter.

»Hvem var han i forhold til Hviderusland og i forhold til mig? Han var ikke noget særligt«, lyder det fra præsidenten.

Sjisjov blev fundet hængt tirsdag i Kijev. Det skete, dagen efter at den hviderussiske OL-sprinter Kristina Timanovskaya blev tildelt et humanitært visum af Polen efter at være hoppet af under de olympiske lege. Det gjorde hun efter at være havnet i modvind i Hviderusland, fordi hun under OL kritiserede det nationale atletikforbund. Lukasjenko siger mandag, at han mener, at den afhoppede sprinter blev manipuleret til at flygte til Polen i stedet for at vende hjem.

Anholdelse skete på »ordre fra Vesten«

Præsidenten har mandag også kommenteret en anden opsigtsvækkende sag. Det handler om den hviderussiske, regeringskritiske blogger Roman Protasevitsj. Han blev anholdt i maj, da hviderussiske kampfly tvang et Ryanair-fly til jorden og fik det til at lande i Hvideruslands hovedstad, Minsk. Protasevitsj var sammen med sin kæreste på vej fra Grækenland til Litauen.

Lukasjenko aviser at have haft noget med anholdelsen at gøre. Ifølge præsidenten skete det »på ordre fra Vesten«.

»Jeg er ikke glad for, at han befinder sig i Hviderusland. Det ville være lettere for mig, hvis han var i Polen eller Litauen«, lyder det.

Anholdelsen af Protasevitj har ført til EU-sanktioner mod Hviderusland.

ritzau

Læs mere: