0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Polen vil opløse omstridt panel efter krav fra EU

Panel, som var oprettet med henblik på disciplinærsager mod dommere, er ifølge EU politiseret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Czarek Sokolowski/Ritzau Scanpix
Foto: Czarek Sokolowski/Ritzau Scanpix

Den polske dommerstand er ikke begejstret over regeringens og Forfatningsdomstolens behov for at kunne 'disciplinere' den polske dommerstand. Dommerne har flere gange demonstreret og blandt andre den danske dommerforening har udtrykt støtte til de bekymrede polske kollegaer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Polens regering er klar til at føje EU og vil opløse omstridt panel, som er oprettet med henblik på disciplinærsager mod dommere. Det skriver Reuters.

Panelet, som er en del af mere omfattende reformer af det polske retssystem, bliver opløst over de kommende måneder.

De polske retsreformer er gennemført over de seneste år anført af regeringspartiet Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Den polske regering understreger, at reformer af retssystemet - også hvad angår dommernes bemyndigelser - fortsætter og nye forslag er på vej for at forbedre effektiviteten.

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, sagde mandag, at Polens regering havde reageret på, at EU-Domstolen for en måned siden midlertidigt pålagde Polen straks at indstille kontroversielle aktiviteter i forbindelse med retlige reformer.

EU-Domstolen afgjorde sidste år, at Warszawa skulle nedlægge det særlige panel, som var oprettet med henblik på disciplinærsager mod dommere. EU siger, at panelet er politiseret.

PiS begyndte allerede i 2015, da det kom til magten, at reformere det juridiske system. Partiets parlamentarikere så længe stort på advarsler fra EU og kæmpede for, at parlamentet skulle have ret til at udpege dommere til landets højesteret.

Højesteretsdommere blev ellers udpeget af et råd, som overvejende består af andre dommere.

Reformforslag lagde også op til begrænsninger af polske dommeres ytringsfrihed og muligheder for at klage over reformer ved EU’s domstole.

Disse reformforslag blev også mødt med modstand fra Polens opposition. Mange tusinde mennesker var i 2020 på gaderne i Warszawa for at protestere og dommere fra hele Europa - også fra Danmark - var i Polen for protestere mod dele af de reformer, som PiS ønskede.

Polens forfatningsdomstol gik tidligere på sommeren imod EU i den principielle juridiske strid, hvilket accelererede det langvarige retlige opgør mellem Bruxelles og Warszawa.

ritzau

Læs mere: