0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Brandballoner får Israel til at bombe Hamas-anlæg i Gaza

Israels angreb var angiveligt rettet mod anlæg, hvor der produceres våben. Der er ingen meldinger om døde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Said Khatib/Ritzau Scanpix
Foto: Said Khatib/Ritzau Scanpix

Israel bombede Khan Younis i den sydlige del af Gaza mandag aften.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israelske krigsfly har bombet flere af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas’ opholdssteder i Gazastriben. Det sker som reaktion på såkaldte brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel, oplyser det israelske militær natten til tirsdag. Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om dræbte i luftangrebene, der ifølge israelsk militær var rettet mod anlæg, hvor der produceres våben, samt et sted tilhørende Hamas, hvor der bliver affyret raketter fra. Den islamistiske Hamas-bevægelse styrer Gazastriben.

I maj blev der i 11 dage udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante i Gazastriben. Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza.

Skrøbelig våbenhvile

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj. Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza. Ifølge Israels militær skete det ligeledes på baggrund af brandballoner, som blev sendt afsted efter uroligheder under en march i Østjerusalem arrangeret af israelske nationalister.

Palæstinenserne siger, at ballonerne har til formål at presse Israel til at lempe restriktionerne mod Gaza og tillade nødhjælp at nå frem til enklaven. Brandballonerne, som blev affyret mandag, satte ifølge den israelske brand- og redningstjeneste ild til israelske marker langs grænsen til Gaza.

Vold på tværs af grænsen er taget til den seneste tid. Lørdag brændte demonstranter i Gaza dæk af og smed eksplosiver over grænsen til Israel. Israelske soldater svarede igen med skud og sårede 41 palæstinensere, hvoraf to ifølge læger blev kritisk såret.

ritzau

Læs mere: