0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Venstre: Militærrapport om Afghanistan viser regeringens fejl

Behovet for uafhængig undersøgelse af forløbet omkring det danske Afghanistan-exit vokser, mener V-ordfører.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Behovet for uafhængig undersøgelse af forløbet omkring det danske Afghanistan-exit vokser, mener V-ordfører.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre mener, at regeringen har et kæmpe forklaringsproblem i forhold til Afghanistan.

Det siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), efter at klassificerede dokumenter, som Berlingske har set, viser, at chefen for de danske styrker i Afghanistan i juni advarede om, at den afghanske hær var i opløsning, og at den militante bevægelse Taliban var i fremmarch i landet. Blandt andet mod hovedstaden Kabul.

Begge dele har de seneste uger vist sig at holde stik. Og lige nu finder et storstilet evakueringsarbejde sted, hvor Danmark, USA og andre allierede lande forsøger at få deres statsborgere ud af Afghanistan.

»Det her illustrerer det behov, der er for, som vi har sagt i hele forløbet, at når operationen forhåbentlig succesfyldt er færdig om få dage, så skal der være et politisk efterspil«, siger Aastrup Jensen.

»Der skal være en uafhængig undersøgelse af alt, hvad der er foregået. Som jeg læser det, så har alt det, vi har sagt, været korrekt«.

»Regeringen skulle være startet op, dengang vi snakkede om det i løbet af sommeren. Det var ikke bare os, men også andre partier, eksperter og tolke, som var fremme i pressen, siger Aastrup Jensen.

Fejl er forsøgt skjult

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har forklaret, at analyser og efterretninger om situationen i Afghanistan var ’helt afkoblet fra virkeligheden. Det kalder på selvransagelse’.

Men det holder altså ikke. Det mener Venstre. Aastrup vil ikke svare på, hvilke konsekvenser sagen eventuelt kan få for de ansvarlige ministre. Foruden Kofod er det forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Også støttepartiet De Radikale ser med alvor på sagen. Det siger udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Martin Lidegaard (R). I en skriftlig kommentar siger han:

»Det er helt nye oplysninger. Det ser vi meget alvorligt på. Det kræver en redegørelse, når evakueringen er tilendebragt«, siger Lidegaard, der heller ikke vil svare på eventuelle konsekvenser endnu.

De andre støttepartier SF og Enhedslisten vil ligeledes have forløbet undersøgt.

Klyngede sig fast til tolkeaftalen i lang tid

Udenrigs- og forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) mener dog, at også Venstre er en del af årsagen til den sene evakuering.

»Den afgørende faktor er desværre nok en politisk uvilje både fra regeringen og Venstre og Konservative mod at tage nogle mennesker til Danmark og give dem et visum«.

»Den interne udlændingepolitiske dagsorden i Danmark betød, at man klyngede sig fast til tolkeaftalen i lang tid, hvilket betød, at man ikke i rette tid kunne evakuere grupper af mennesker, men skulle sagsbehandle hver enkelt«, siger hun.

Rapporten, som Berlingske har set, er stilet til Forsvarskommandoen. Men de er også sendt til en række andre institutioner i Forsvaret og til den danske ambassade i Kabul. Sidstnævnte hører under Udenrigsministeriet.

I Forsvarsministeriet oplyser presseafdelingen til Berlingske, at hverken ministeriet eller Bramsen har modtaget rapporten. Eller kendte indholdet af den.

ri