0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Op mod 80 dræbt: I »verdens værste humanitære katastrofe« er olierig region nu blevet konfliktens epicenter

Kampe er optrappet omkring den strategisk vigtige by Marib, hvor der er store olieressourcer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ali Owidha/Ritzau Scanpix
Foto: Ali Owidha/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Yemen er 60 houthi-oprørere og 18 soldater, som er loyale over for landets regering, blevet dræbt under kampe i de seneste to døgn, siger militære kilder fra regeringsstyrkerne til nyhedsbureauet AFP. Det er sket under kampe om den strategisk vigtige by Marib.

»60 houthi-oprørere blev dræbt. De fleste af dem under luftangreb i de seneste 24 timer. 18 soldater, som er loyale over for den internationalt anerkendte regering, blev dræbt, og dusinvis er blevet såret i de seneste 48 timer«, siger en talsmand for militæret.

Borgerkrigen i Yemen står mellem Yemens regering, som støttes af Saudi-Arabien, og de iransk-støttede houthi-oprørere. Den internationalt anerkendte regering og houthierne, som har navn efter en familie, har været i krig siden 2014, hvor oprørerne tog kontrollen over hovedstaden Sanaa.

Kampe er i de seneste dage blevet optrappet i provinsen Marib. Houthi-oprørerne siger, at de blevet bombarderet fra luften 30 gange. Til gengæld gennemførte houthi-oprørerne tidligt onsdag en offensiv i Marib, som er regeringsstyrkernes sidste bastion i den nordlige del af landet. Hvis oprørerne vinder kontrol over den olierige region, vil de stå stærkere ved forhandlinger om fred.

Borgerkrigen i Yemen har kostet titusindvis af mennesker livet. Derudover har krigen medført, at omkring 80 procent af yemenitterne er afhængige af nødhjælp. Samtidig er millioner af borgere i landet fordrevet som følge af krigen.

Udviklingen i landet kaldes af FN for »verdens værste humanitære katastrofe«. Krigen anses i høj grad som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem fjenderne Saudi-Arabien og Iran.

ritzau

Læs mere: