0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Anklager vil tiltale Haitis leder for rolle i præsidentdrab

Haitis statsanklager har bedt dommer om at tiltale premierminister for rolle i attentat. Nu er han fyret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Haitis premierminister, Ariel Henry, har tirsdag angiveligt fyret landets ledende statsanklager, Bed-Ford Claude.

Det sker, efter at anklageren tidligere på dagen bad en lokal dommer om at tiltale premierministeren for at have været involveret i drabet på præsident Jovenel Moïse.

I samme ombæring bad Bed-Ford Claude Haitis migrationsmyndigheder om ikke at lade premierminister Ariel Henry forlade landet.

Men det har øjensynligt nu kostet ham jobbet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

»Jeg har fornøjelsen af at informere dig om, at det er blevet besluttet at opsige din stilling«, siger premierministeren ifølge AFP i et brev, der er blevet delt med offentligheden.

Bed-Ford Claude meddelte tirsdag i et brev til dommer Garry Orelien, at telefondata viser, at Ariel Henry to gange skulle have kommunikeret med en hovedmistænkt i attentatet mod præsident Moïse på natten for forbrydelsen den 7. juli.

Den mistænkte, der er en tidligere embedsmand i justitsministeriet, er i øjeblikket på flugt og eftersøgt af politiet.

ritzau

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere