0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Navalnyjs særlige stemmeapp er fjernet fra Apple og Google

Den russiske opposition havde planlagt at organisere sin stemmestrategi gennem en app. Den er nu fjernet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix
Foto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En særlig app, som den russiske opposition står bag, er blevet fjernet fra app-butikkerne hos Apple og Google, oplyser oppositionsleder Aleksej Navalnyjs allierede fredag.

Oppositionen havde planlagt, at appen skulle bruges til at organisere en bestemt stemmestrategi for at stække regeringspartiet. Regeringen har tidligere sagt, at den ville betragte det som indblanding i det russiske valg, som der blev taget hul på fredag, hvis appen ikke blev fjernet.

Oppositionen er i vid udstrækning blevet tvunget i baggrunden af præsident Vladimir Putin og den russiske regering. Oppositionens største stemme, Aleksej Navalnyj, sidder fængslet efter at være blevet udsat for et giftangreb i august 2020.

For alligevel at kunne påvirke valget har han opfordret til ’Smart Voting’. Det er en særlig stemmestrategi, hvor vælgere samler deres støtte om én bestemt oppositionskandidat, der menes at have den største chance for at slå regeringens foretrukne kandidat i valgkredsen. Det er den strategi, som den nu fjernede app skulle have bidraget til.

ritzau

Læs mere: