0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Toprådgiver for Ukraines præsident er forsøgt myrdet

10 skud blev affyret mod toprådgivers bil og sårede chauffør i en landsby uden for Kijev. Ukraines præsident Zelenskij lover at ’svare hårdt igen’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wikimedia Commons
Arkivfoto: Wikimedia Commons

Sergij Sjefir er præsident Volodimir Zelenskijs toprådgiver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er blevet affyret flere end 10 skud mod en bil med den ukrainske præsident Volodimir Zelenskijs toprådgiver, Sergij Sjefir. Han er sluppet uskadt fra angrebet, men hans chauffør er såret, oplyser politiet.

Skuddene faldt nær landsbyen Lesniki uden for hovedstaden Kijev, og de anses som et forsøg på at myrde rådgiveren, oplyser regeringen ifølge AFP.

Præsident Volodimir Zelenskij lover på ukrainsk tv at »svare hårdt igen« på angrebet. Men han siger, at han på dette tidspunkt ikke ved, hvem der stod bag.

»Helt oprigtigt, så ved jeg ikke, hvem der stod bag. Hvem er disse magter? Kan det være noget internt? Måske eksternt?«, spørger Zelenskij, der opholder sig for øjeblikket i New York, hvor han deltager i FN’s Generalforsamling, og tilføjer:

»Det et svaghedstegn at sige hej til mig ved at skyde mod min vens bil fra en skov«.

Rusland afviser indblanding

Rusland har følt sig kaldet til at reagere. Russisk involvering i forsøget på et attentat »har ikke noget med realiteterne at gøre«, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

Lederen af Zelenskijs politiske parti, Oleksandr Kornijenko, tror, at Rusland kan stå bag.

»Et russisk spor skal absolut ikke udelukkes. Vi kender deres evne til at organisere terrorangreb i forskellige lande«, siger han.

En anden rådgiver for præsidenten, Mikhailo Podoljak, tror, at mordforsøget kommer som et resultat af Zelenskijs bekæmpelse af rigmænd. De omtales oftest som oligarker.

»Dette åbenlyse, overlagte og ekstremt voldelige angreb med automatvåben kan ikke vurderes som andet end et forsøg på at dræbe et nøglemedlem. Vi forbinder selvfølgelig dette angreb med den aggressive og endog militante kampagne mod statslederens aktive politik«, forklarer han.

Ukraine har et fjendtligt forhold til nabolandet Rusland, efter russerne i 2014 med magt annekterede den ukrainske halvø Krim og aktivt støttede oprørere i det østlige Ukraine.

ritzau

Læs mere:

Annonce