0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fransk ubådsværft sender regning til Australien

Naval Group vil kræve betaling for omkostninger i forbindelse med den skrottede ubådsaftale, siger direktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den franske forsvarsentreprenør Naval Group, der delvist ejes af den franske stat, vil sende en detaljeret omkostningsoversigt til Australien inden for de kommende uger. Fakturaen kommer til at omfatte de omkostninger, det franske værft har haft i forbindelse med en stor ubådsaftale med Australien, som den australske regering har skrottet.

Australien indvilgede i 2016 i at købe 12 dieseldrevne ubåde bygget af Naval Group. Aftalen blev omtalt som »århundredets forsvarskontrakt« og havde en værdi af 31 milliarder euro – cirka 230 milliarder kroner. Senere blev værdien opjusteret til 56 milliarder euro svarende til cirka 416 milliarder kroner.

Australien opsagde kontrakten til fordel for dem selv, hvilket betyder, at det ikke er vores skyld

I sidste uge droppede Australien dog aftalen til fordel for atomdrevne ubåde baseret på teknologi fra USA og Storbritannien. Den nye aftale, som angiveligt var blevet forhandlet på plads i al hemmelighed, gjorde Frankrig rasende og udløste en diplomatisk krise.

Har påbegyndt samtaler om forlig

Naval Groups administrerende direktør, Eric Pommellet, siger til den franske avis Le Figaro onsdag, at regningen vil blive sendt til Australien »inden for få uger«.

»Australien opsagde kontrakten til fordel for dem selv, hvilket betyder, at det ikke er vores skyld«, siger han.

»Det er et scenarie, der er taget højde for i kontrakten. Vi vil kræve betaling af vores afholdte omkostninger samt kommende omkostninger. Det sker i forbindelse med demobilisering af infrastruktur og it samt omrokering af medarbejdere«, tilføjer Eric Pommellet.

Australien havde tidligere klaget over, at aftalen med Naval Group var flere år forsinket og langt over budget. Det franske forsvarsministerium har oplyst, at Naval Group allerede har påbegyndt samtaler om et økonomisk forlig med den australske regering.

Naval Group har ifølge forsvarsministeriet allerede udført arbejde for 900 millioner euro – knap 6,7 milliarder kroner – på ubådene. Selskabet har dog ikke lidt nogen tab, eftersom arbejdet på forhånd var betalt for af Australien. Det franske forsvarsministerium kalder aftalebruddet for »et forræderi« og oplyser, at drøftelserne vil fastsætte størrelsen på »kompensationer og skader«, som Australien skylder.

Eric Pommellet siger til Le Figaro, at Naval Group fik besked om den australske beslutning »uden varsel og på uhørt brutal vis«.

ritzau

Læs mere: