0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Laschet folder stemmeseddel den forkerte vej i valgbrøler

De mest oplagte kanslerkandidater har stemt i Tyskland. Men det gik ikke lige godt for alle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix
Foto: Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix

Armin Laschet og hans hustru SusanneLaschet har vendt deres stemmesedler forkert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stemmeafgivningen er søndag i fuld gang ved det tyske parlamentsvalg, og et fast element på valgdagen er, når kandidaterne sætter deres kryds. For CDU-leder Armin Laschet er den del dog ikke gået helt som planlagt. Han fik nemlig foldet sin stemmeseddel forkert, da han søndag afgav sin stemme i hjembyen Aachen.

Dermed blev Laschets to krydser synlige og fanget af diverse kameraer. Ikke overraskende gik stemmerne til hans eget parti. Ifølge de tyske valgregler skal stemmesedlen være foldet, så det ikke er synligt, hvem man har stemt på.

På sociale medier bliver der gjort grin med episoden, men Laschets stemme kommer ikke til at blive kendt ugyldig. Det oplyser den øverste opsynsmyndighed ved valget, den såkaldte Bundeswahlleiter. Myndigheden mener ikke, at der har været tale om et forsøg på at påvirke andre vælgere, da det var ventet, at Laschet ville stemme på sit eget parti.

Som udgangspunkt skulle Laschet dog på grund af foldefejlen have modtaget en ny stemmeseddel.

»Ender stemmesedlen alligevel i valgurnen, kan den ikke længere frasorteres og er gyldig«, skriver myndigheden på Twitter.

Efterfølgende har Laschet ikke umiddelbart kommenteret stemme-upseren. Han udtalte sig i stedet om valgets vigtighed:

»Det er et forbundsvalg, der kommer til at afgøre Tysklands retning i de kommende år, og derfor tæller enhver stemme«, sagde Laschet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Laschets valgkamp har været alt andet end en dans på roser. Kritikere mener, at han har en tendens til uheldige fejltrin – blandt andet da han under et pressemøde i oversvømmede Erftstadt kunne ses grine i baggrunden.

Laschets største modstander ved valget, SPD’s Olaf Scholz, har søndag også stemt. Ifølge Reuters havde socialdemokratiske SPD i de sidste målinger inden valget en føring på mellem et og tre procentpoint over konservative CDU.

»Jeg håber, at så mange borgere som muligt vil gå ud og stemme og gøre et meget stærkt resultat for SPD muligt og give mig mandatet til at blive den næste forbundskansler i Tyskland«, sagde Scholz efter stemmeafgivningen i Potsdam ifølge Reuters.

En række mulige regeringskoalitioner med flere partier kan blive en mulighed afhængigt af valgresultatet. Stemmestederne åbnede klokken 08.00 søndag og lukker klokken 18.00. Alle valgkredse ventes at være talt op på et tidspunkt natten til mandag.

ritzau

Læs mere: