0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Scholz går efter trafiklys-regering

En koalition mellem SPD, De Grønne og FDP er målet for SPD-kanslerkandidat Olaf Scholz.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den socialdemokratiske SPD-kanslerkandidat Olaf Scholz har en ambition om at danne regering med liberale FDP og miljøpartiet De Grønne.

Ved en tale i partiets hovedkvarter i Berlin mandag siger han, at resultatet af søndagens parlamentsvalg er et tydeligt tegn på, at konservative CDU/CSU må gå i opposition efter 16 år ved magten.

»Vælgerne har talt klart. De har sagt, hvem der skal danne den næste regering«, siger Scholz.

»De har styrket tre partier - socialdemokraterne, De Grønne og FDP - og derfor er det et klart mandat, som dette lands borgere har givet, om at de tre bør danne den næste regering«.

Valget søndag har gjort SPD til Forbundsdagens største parti med 25,7 procent af stemmerne.

Merkels CDU/CSU fik 24,1 procent af stemmerne. Det var en markant tilbagegang.

På trods af det har også den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, sagt, at han tror på en regering ledet af CDU/CSU.

En række forskellige koalitioner er fortsat mulige – og har været i spil i optakten til valget.

Den koalition, som Scholz nu lægger op til, er den såkaldt trafiklyskoalition opkaldt efter de mulige regeringspartiers farver. SPD har partifarven rød, FDP har gul, og så er der miljøpartiet De Grønne.

FDP fik ved valget 11,5 procent af stemmerne. De Grønne fik 14,8 procent.


ritzau