0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kold skulder til Laschet: Kongemagere går efter regering med Socialdemokraterne

Torsdag kan samtaler om trafiklyskoalition ifølge FDP-formand begynde. Også De Grønne er klar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Michele Tantussi/Ritzau Scanpix
Foto: Michele Tantussi/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Både De Grønne og liberale FDP er klar til at forhandle om en tysk regeringskoalition med socialdemokratiske SPD, siger lederne af de to partier onsdag. Dermed er Tyskland kommet et lille skridt nærmere en ny regering, efter at de konservative i 16 år med Angela Merkel i spidsen har siddet på kanslerposten.

Flere forskellige koalitioner har været i spil efter det tyske valg til Forbundsdagen 26. september. Men med forhandlingerne sigter flere partier nu efter en såkaldt trafiklyskoalition opkaldt efter de mulige regeringspartiers farver. SPD har partifarven rød, FDP har gul, og så er der miljøpartiet De Grønne.

»Vi har accepteret forslaget om forhandlinger med SPD«, siger FDP-formand Christian Lindner på et pressemøde i Berlin onsdag ifølge dpa.

Han har ifølge Reuters foreslået at begynde samtaler torsdag. Han ønsker endnu ikke at udelukke en koalition med konservative CDU/CSU.

FDP-meldingen kommer, kort efter at de Grønne er kommet med en lignende melding. Ifølge nyhedsbureauet AFP siger partileder for De Grønne Annalena Baerbock, at hun »mener, at det giver mening at have dybdegående forhandlinger med SPD og FDP«.

»Landet kan ikke leve med en langvarig hårdknude«, siger Baerbock ifølge AFP om de mere formelle sonderinger, som vil være næste skridt i forhandlingerne.

Scholz tættere på kanslerposten

SPD blev det største parti med 25,7 procent af stemmerne, og konservative CDU/CSU blev næststørst med 24,1 procent. De Grønne fik 14,8 procent, og FDP opnåede 11,5 pro cent. De to største partier har begge forsøgt at få de to mindre partier med på et regeringssamarbejde.

De Grønne har to ledere, Robert Habeck og Annalena Baerbock. Habeck uddyber ved et pressemøde i Berlin, at man nu skal omsætte valgresultatet ’til politisk handling’, og at man ikke længere ønsker et ’kunstigt pokerspil’. Det skriver Der Spiegel.

For CDU/CSU-kanslerkandidaten Laschet er udmeldingen et nyt slag efter det dårligste valgresultat for CDU/CSU-samarbejdet nogensinde. Imens er SPD-kandidaten Olaf Scholz kommet et skridt tættere på kanslerposten.

Det er den afgående regering – under ledelse af Angela Merkel – der styrer landet, mens forhandlingerne om en ny regering pågår.

Ritzau