0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Norsk politi holder alle muligheder åbne

Myndighederne i Norge har foreløbig ikke afgjort, om der er tale om et terrorangreb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix

Politiet afspærrede onsdag aften store dele af Kongsberg centrum.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem mennesker er dræbt i den norske by Kongsberg, hvor en mand onsdag aften har skudt efter et antal mennesker med bue og pil. Kongsberg ligger i det sydøstlige Norge omkring 80 kilometer sydvest for hovedstaden Oslo.

»Jeg kan bekræfte, at der er flere dræbte og sårede«, siger Øyvind Aas, der er politichef i Sør-Øst politidistrikt, på en pressekonference onsdag klokken 22.

Efterfølgende på en ny pressekonference oplyser politiet, at fem personer er døde. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB. Derudover er to personer – heraf en politibetjent, der ikke var på job – skadet.

Myndighederne arbejder sent onsdag aften stadig med at give de pårørende besked, siger Øyvind Aas ifølge VG på pressemødet klokken 22. Politiet vil nu vurdere, om der er tale om et terrorangreb.

»Vi har alle muligheder åbne, også at det er en terrorsag«, siger politichefen.

Det er dog for tidligt at sige noget om motivet bag angrebet, understreger han.

Den formodede gerningsmand er i politiets varetægt. Han sidder onsdag aften i arresten i Drammen. Der er tale om en 37-årig mand med dansk statsborgerskab, som er bosat i Kongsberg, oplyste politiet senere på natten.

»Der har været en konfrontation mellem gerningspersonen og politiet, idet han stak af fra politiet«, siger Øyvind Aas.

Han tilføjer, at ingen af de politifolk, der deltog i konfrontationen, er kommet noget til. En politimand uden for tjeneste er en af de to, der er meldt såret.

Den formodede gerningsmand blev pågrebet af politiet klokken 18.47, oplyser politichefen. De første opkald kom til politiet klokken 18.13. Her slog flere alarm om, at en person gik rundt i byen og skød folk med bue og pil.

»Manden, som har udført handlingen, er pågrebet af politiet. Der er ikke en aktiv eftersøgning efter flere personer. Ud fra de oplysninger, vi har nu, er det én person, der har udført disse handlinger alene«, oplyste Øyvind Aas på et pressemøde omkring klokken 20.30.

Sygehus i forhøjet beredskab

Angrebet udløste en omfattende politiaktion. Politiet anså ved 20.30-tiden situationen for at være under kontrol, men er stadig massivt til stede og har afspærret en stor del af Kongsberg.

»Der er mange gerningssteder. Denne person har bevæget sig over et stort område, hvor der er begået strafbare handlinger«, forklarer Aas, som ikke