0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flere dræbt i Beirut under protester mod granskning af eksplosion

Protester mod dommer, der leder efterforskning af eksplosion på havnen i Beirut i 2020, koster flere livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst seks personer er dræbt af skud, mens omkring 30 personer er blevet såret ved en demonstration i Libanons hovedstad, Beirut.

De fremmødte er samlet i protest mod dommeren Tarek Bitar. Han leder efterforskningen af den store eksplosion, der ramte havnen i Beirut i august forrige år.

Bag demonstrationen står de store shiamuslimske grupper Amal og den militante gruppe Hizbollah.

De kritiserer Bitar for at have indkaldt flest myndighedspersoner fra Hizbollah til afhøring og færre sunnimuslimske og kristne.

I en meddelelse anklager de ’bevæbnede og organiserede grupper’ for at angribe dem, der protesterer.

»De blev udsat for åben ild fra snigskytter efterfulgt af intens skydning«, lyder det i erklæringen.

Eksplosionen i Beirut kostede over 200 mennesker livet og kvæstede flere tusinder. Den har ført til et vanskeligt opgør om landets politiske kultur.

Det skyldes, at det har været forbundet med enorme vanskeligheder at få placeret et ansvar for ulykken.

Libanons nye premierminister, Najib Mikati, opfordrer torsdag til at genoprette roen.

Han advarer mod at forsøge at trække Libanon ud i vold.

Mikati, som er Libanons rigeste mand, fik i september sin regering godkendt af parlamentet i Beirut.

ritzau

Annonce

Læs mere