0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politi betegner drab på britisk politiker som terror

Fredag blev parlamentsmedlem David Amess dræbt under et vælgermøde. Sagen efterforskes som en terrorhandling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tony O'brien/Ritzau Scanpix
Foto: Tony O'brien/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drabet på det konservative britiske parlamentsmedlem David Amess bliver af britisk politi betegnet som en terrorhandling.

Det bekræfter politiet i London, Metropolitan Police, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efterforskningen af drabet styres derfor af politiets særlige antiterrorenhed.

»Den foreløbige efterforskning har afsløret et muligt motiv knyttet til islamistisk ekstremisme«, oplyser Metropolitan Police i en meddelelse uden at give yderligere oplysninger.

Den 69-årige David Amess, der var mangeårigt konservativt medlem af Underhuset, blev fredag angrebet under et vælgermøde i kirken Belfairs Methodist Church i Leigh-om-Sea i Essex øst for London.

Amess døde efter at være blevet stukket flere gange. Angiveligt med en kniv, som politiet har sikret sig. Politiet anholdt kort tid efter en 25-årig mand på gerningsstedet.

Manden mistænkes for at stå bag drabet. Han menes at have udført angrebet på egen hånd, men omstændighederne bliver stadig undersøgt.

Skrev om dræbt politiker i sin bog

Som led i efterforskningen bliver to adresser i London undersøgt, oplyser politiet i meddelelsen natten til lørdag.

BBC og adskillige andre britiske medier citerer kilder for, at den mistænkte mand er britisk statsborger med tilsyneladende somalisk baggrund.

»Efterforskningen er i sin meget tidlige fase og ledes af betjente fra den særlige antiterrorgruppe«, sagde Ben-Julian Harrington, der er leder af politiet i Essex, fredag aften.

Drabet har sendt chokbølger gennem det britiske samfund og kommer, fem år efter at en højrefløjsekstremist dræbte Labour-politikeren Jo Cox. I en bog, som Davis Amess udgav sidste år, berørte han drabet på Cox.

»Den slags skulle bare ikke ske i Storbritannien. Disse stigende antal angreb har delvist ødelagt den gode britiske tradition med, at folk åbent møder deres valgte politikere«, skrev Amess.

Fredag aften blev der holdt en mindehøjtidelighed nær gerningsstedet, hvor mange fra lokalsamfundet mødte op for at ære Amess.

»Han døde, mens han gjorde det, han holdt af – at mødes med sine vælgere«, sagde præst Jeff Woolnough, der ledede højtideligheden, ifølge AFP.

David Amess var opstillet i valgkredsen Southend West i Essex, der ligger i det østlige England.

ritzau