0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dødelige regnskyl afskærer indisk stat fra omverdenen

Siden fredag har dele af indisk delstat været afskåret fra omverdenen, fordi veje er oversvømmet efter regn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Omkring 11 døde er fundet i Idukki-distriktet i Indien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 25 personer i det sydvestlige Indien er døde som følge af jordskred og oversvømmelser, der er blevet udløst af kraftige regnskyl. Redningsarbejdere søger efter overlevende i mudder og vragrester søndag, hvor militær har fløjet forsyninger til det berørte område.

Ifølge myndighederne har beboerne i dele af kyststaten Kerala været afskåret fra omverdenen siden fredag, hvor regn har fået floder til at flyde over deres bredder, og flere veje er blevet oversvømmet. Omkring 11 døde er fundet i Idukki-distriktet og yderligere 14 i Kottayam-distriktet. Begge områder er blevet ramt jordskred og oversvømmelser.

En video på sociale medier viser busser og andre køretøjer, der står sunket ned i vand og mudder fra oversvømmelserne. Tusindvis af mennesker er blevet evakueret, og mindst 100 nødhjælpscentre er blevet oprettet. Myndighederne kan ikke oplyse, hvor mange mennesker der er savnet.

Indiens premierminister, Narendra Modi, kondolerer til ofrenes familier på Twitter. Han skriver også, at myndighederne arbejder på at hjælpe dem, der er ramt af oversvømmelserne.

Det meteorologiske institut i Indien forventer, at de kraftige regnskyl, der skyldes et lavtryk over det Arabiske Hav, vil aftage mandag i den sydvestlige del af landet. I det nordlige Indien ventes kraftige regnskyl at ramme områder som Himalaya og regionerne Uttarakhand og Himachal Pradesh i de næste to-tre dage.

I 2018 blev næsten 500 mennesker dræbt i Kerala, da delstaten blev ramt af de værste oversvømmelser i næsten et århundrede.

ritzau