0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Eksplosion på russisk sprængstoffabrik dræber adskillige

Op mod 16 personer skal være dræbt i eksplosion på fabrik cirka 200 kilometer sydøst for Moskva.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere personer er fredag blevet dræbt i en eksplosion på en fabrik, der blandt andet producerer sprængstof, i det vestlige Rusland.

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Eksplosionen skete nær byen Ryazan cirka 200 kilometer sydøst for Moskva.

Den regionale regering i Ryazan siger ifølge AFP, at ’15 personer er døde, og en person har alvorlige forbrændinger’. Den forbrændte er i kritisk tilstand.

Russiske Tass citerer en unavngiven kilde i beredskabet for, at 16 er døde.

»Ifølge vores seneste oplysninger er 16 personer døde i eksplosionen. Redningsarbejdere har fundet 12 lig, og fire andre er endnu ikke fundet«, siger kilden ifølge det russiske nyhedsbureau.

Ulykken skete på en fabrik, der blandt andet producerer industriel sprængstof til civile samt ammunition til forsvarssektoren og gasgeneratorer til ubåde. Det skriver fabrikken på sin hjemmeside ifølge AFP.

Der er udsendt mere end 170 redningsarbejdere til området. Det oplyser det russiske ministerium for nødsituationer.

Ministeriet fik besked om branden fredag morgen klokken 08.22 lokal tid.

Ulykker med brande er ikke usædvanlige i Rusland, hvor hundredvis af større brande bliver registreret hvert år. Det skyldes typisk gammel infrastruktur og sikkerhedsprotokoller, der ikke bliver overholdt.

Den dødeligste brand de seneste år opstod i et indkøbscenter i byen Kemerovo i Sibirien i 2018. Her døde 64 personer - herunder 41 børn.

ritzau

Annonce

Læs mere