0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trudeau vækker bekymring hos olieindustri med ny grøn regering

To af Canadas nye ministre har grønne baggrunde. Det vækker glæde hos nogle og bekymring hos andre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Blair Gable/Ritzau Scanpix
Foto: Blair Gable/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, har tirsdag udnævnt ministre til landets nye regering efter valget i september.

Særligt to af ministrene vækker opsigt, da de både skaber bekymring hos landets olieindustri og håb blandt grønne fortalere.

Således er den tidligere miljøaktivist Steven Guilbeault blevet udnævnt som miljø- og klimaminister.

Samtidig er Jonathan Wilkinson, der har tilbragt to årtier i den grønne teknologisektor, blevet udnævnt som minister for naturressourcer.

Guilbeault træder i Wilkinsons fodspor, da han tidligere har været miljø- og klimaminister i to år.

Avisen La Presse har engang kaldt Guilbeault for ’den grønne Jesus fra Montreal’. Han har arbejdet for grønne organisationer, herunder Greenpeace, i mere end 20 år.

I 2001 besteg han CN Tower i Toronto for at protestere for miljøet i landet.

Canada er verdens fjerdestørste olieproducent. Derfor vækker de to nye ministre også bekymring hos industrien.

»Det her er meget bekymrende og frustrerende for alle, der er en del af ressourceøkonomien«, siger Heather Exner-Pirot fra industriens tænketank, Macdonald-Laurier-instituttet.

»Nu vil nogen, der har arbejdet for Greenpeace, have indflydelse på, hvor vi arbejder videre med vores ressourceudvikling«, tilføjer hun.

Trudeau siger, at håndteringen af klimaforandringer er en stor prioritet. Hans regering vil blandt andet begrænse skadelige udledninger.

Den nye regering består i alt af 38 ministre med lige mange kvinder og mænd.

Trudeau genvandt magten i september med en liberal mindretalsregering - næsten ligesom før valget.

Det var ikke det resultat, han havde håbet på, da han udskrev valget før tid for at høste frugterne af sin popularitet under coronapandemien. Men det lykkedes altså ikke for ham.

ritzau