0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hundredtusinder af biler kan ikke gøres færdige i Tyskland

Forsyningsflaskehalse til fabrikker samt stigende energipriser skaber store problemer for tysk bilindustri.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hundredtusinder af biler kan ikke bygges færdige på grund af manglen på halvledere.

Det siger den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, onsdag.

Han siger, at forsyningsproblemerne i produktionsfabrikker samt stigende energipriser skaber store problemer.

»På grund af de nuværende flaskehalse for forsyninger og de høje energipriser på verdensmarkedet, så ser vi ikke den økonomiske spurt, som vi havde håbet på sidst på året«, siger Altmaier.

Som et resultat af krisen har den tyske regering nedjusteret forventningerne til den økonomiske vækst for 2021, som nu er på 2,6 procent, hvor den tidligere var på 3,5 procent.

Den konservative tyske regering skal om kort tid overgive magten til en ny samlingsregering.

En økonomisk genopretning ventes først at komme i 2022, hvor der er en prognose for vækst på 4,1 procent.

For at mindske forsyningsproblemerne er den tyske regering klar til at støtte opførelser af lokale halvleder-fabrikker med adskillige milliarder euro, siger Altmaier.

Altmaier pointerer samtidig, at han håber dette vil føre til større investeringer fra bilproducenternes side.

De mange flaskehalse i produktionsleddene har sammen med usædvanligt stor efterspørgsel ført til prisstigninger.

Regeringen venter imidlertid, at de fleste prisstigninger vil være af midlertidig karakter.

Altmaier venter også, at prisstigninger i energisektoren vil blive afsluttet snart.

ritzau

Annonce

Læs mere