0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske frømænd i ildkamp: Har dræbt fire pirater

Fregatten Esbern Snare, der er udsendt til Guineabugten, har onsdag skudt fem pirater, hvor fire er døde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fregatten Esbern Snare har været i ildkamp med pirater i Guineabugten. Fire pirater er døde, og en er såret.

Den danske fregat Esbern Snare, der er udsendt til Guineabugten, har onsdag affyret skud mod fem pirater.

En af piraterne er såret, mens fire er døde. Det oplyser Forsvaret torsdag i en pressemeddelelse.

Ingen danskere er kommet til skade under ildkampen.

Forud for ildkampen havde besætningen på Esbern Snarre bemærket et skib med otte mistænkelige mænd ombord. Ombord på skibet kunne ses en række af de redskaber, man forbinder med pirateri, herunder stiger.

Efterfølgende lykkedes det de danske soldater at komme så tæt på piratskibet, at der kunne kommunikeres med piraterne.

»Esbern Snare kaldte piraterne op for at bringe dem til standsning, så de danske soldater kunne komme ombord«.

»Da piraterne ikke reagerede, afgav de danske styrker varselsskud jævnført deres beføjelser. Piraterne åbnede derefter ild direkte mod de danske soldater«.

»De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne«.

»Der fulgte en kort ildkamp. Ingen danske soldater kom til skade, men fem pirater blev ramt. Fire af piraterne afgik ved døden. En blev såret«, oplyses det i pressemeddelelsen.

Efter ildkampen sank piratskibet.

De otte pirater blevet taget ombord på Esbern Snare, hvor den ene sårede blev behandlet for sine skader.

En tværministeriel arbejdsgruppe vil nu finde ud af, hvad der skal ske med piraterne.

Bramsen: Ikke ønskeligt med dræbte

I en skriftlig kommentar glæder forsvarsminister Trine Bramsen (S) sig over, at der ikke er sket de danske soldater noget.

»Det er selvsagt ikke ønskeligt, at menneskeliv går tabt«.

»Men jeg glæder mig over, at ingen fra den danske besætning er kommet til skade«.

»De løser en vigtig opgave med at beskytte danske og andre handelsskibe i regionen«, siger Bramsen.

Guineabugten ligger sydvest for Afrika og ud for blandt andet Ghana.

I disse dage er statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen på besøg i området.

Den oprindelige plan var, at de skulle have besøgt ’Esbern Snare’ som en del af deres besøg. Men det bliver alligevel ikke til noget grundet ildkampen.

Hverken Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann-Jensen var desuden om bord på ’Esbern Snare’ under onsdagens ildkamp.

Ritzau

Læs mere: