0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ukraine ser russiske soldater som muligt tegn på invasion

Det kan være et tegn på invasion, at der befinder sig 115.000 russiske soldater tæt på grænsen, mener Ukraine.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forud for et Nato-møde tirsdag advarer Ukraine om risikoen for en mulig russisk invasion af landets territorie.

»I værste fald vil Rusland ved brug af magt forsøge at flytte grænserne i Europa, som det gjorde i Georgien i 2008 og i Ukraine i 2014«, siger den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i Kiev mandag.

Han anslår, at der i øjeblikket er 115.000 soldater udstationeret på den russiske side af grænsen mellem Rusland og Ukraine.

»Det, vi ser lige nu, er meget alvorligt«, siger udenrigsministeren.

I samme ombæring afviser han beskyldninger fra Rusland om, at den ukrainske regering er ved at forberede et angreb på dele af det østlige Ukraine, som kontrolleres af prorussiske separatister.

»Ukraine har ingen planer om nogen som helst militær offensiv i Donbas-regionen«, siger Kuleba.

Han tilføjer, at regeringen i Ukraine fortsat er interesseret i at finde en politisk løsning på konflikten.

Sidste fredag kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, rygter om en påstået russisk invasion for ’en skræmmekampagne’.

»Jeg tror ikke, at situationen er værre nu, end den var i foråret«, sagde præsidenten.

ritzau