International kommentar
Opstanden mod Europas sidste diktator: Frihedssymbolet Svetlana Tikhanovskaja kommer til Danmark
Kom og mød den belarusiske oppositionsleder og to andre modige kvinder, der på hver sin måde har sat sig op mod »Europas sidste diktator«, præsident Aleksandr Lukasjenko.
Der går mere end en geografisk linje mellem de to europæiske nabolande Belarus og Ukraine. De to tidligere sovjetrepublikker udgør også en fælles frontlinje i det, der har udviklet sig til en blodig krig mellem vestligt demokrati og russisk autokrati.
Eller en front mellem frihed og undertrykkelse, som den verdensberømte belarusiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, har udtrykt det.
Netop Svetlana Tikhanovskaja, der i 2020 modtog Politikens Frihedspris, kommer nu til Danmark, hvor du selv kan møde hende ved et arrangement på Politiken 9. juni. Og det tilmed i selskab med to andre kvindelige frihedssymboler i den nu to år lange opstand mod den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, også kaldet »Europa sidste diktator«.
Maria Kolesnikova rev sit pas i stykker, så hun ikke kunne blive deporteret ud af Belarus (Hviderusland). Nu sidder hun i fængsel.
Den ene er Tatsjana Khomitj, som er søster til den nu fængslede oppositionsleder Maria Kolesnikova, der af mange huskes for at forme sine hænder som et hjerte for at understrege, at opstanden skal drives af kærlighed til friheden, ikke af had til ’systemet’.
Den anden er den belarusiske operastjerne Margarita Levetjuk, der engang var tilbedt af den belarusiske diktator, men som endte med at sætte sig op imod ham.
Alle tre kvinder har betalt en høj pris for deres opstand. Alle tre kvinder vil i København fortælle om både det og den opstand, der indtil videre er blevet slået ned med brutal magt af Aleksandr Lukasjenko og hans Putin-støttede regime. De vil fortælle om prisen for at sætte sig op mod en diktator, både den de selv betaler og den, deres familie og venner har betalt.
To lande, samme krig
Med en krig i Ukraine, der for længst har overskygget alle andre krige og opstande, kan man let glemme, at Belarus og Ukraine er forbundne kar.
I Belarus fik Vesten en lektion i, hvad diktatorer og autokrater som Aleksandr Lukasjenko og hans russiske beskytter, Ruslands præsident Putin gør, hvis de uden alvorlige modreaktioner får lov til at slå en demokratisk opstand ned: De fortsætter.
Den ene – Belarus’ præsident Lukasjenko – er fortsat med at undertrykke, mens den anden – Ruslands præsident Putin – fortsatte krigen imod demokrati i Ukraine. Og til hjælp for den brugte han Belarus som et af sine afsæt for Ruslands invasion og et russisk militær, der rullede ind over grænsen og i en skræmmende periode bl.a. befæstede sig ved det forulykkede Tjernobyl-atomkraftværk.
Det bærer en anden lære: Ukraine har en klar interesse i et demokratisk Belarus, for så længe Aleksandr Lukasjenko sidder ved magten, er man omgivet af ikke bare det russiske autokrati, men også af et belarusisk diktatur. Begge ser det spæde ukrainske demokrati som en trussel mod deres egne samfundsmodeller.
Sagt på en anden måde: Belarus og Ukraine er to fronter i det samme opgør mellem demokrati og diktatur. Derfor skal vi ikke bare interessere os for den ene front, men for begge fronter.
Men hvad gør vi så? Hvad vil Svetlana Tikhanovskaja, den reelle vinder af det seneste belarusiske præsidentvalg, have os til? Og hvad ønsker de to andre frihedssymboler sig af os? Kom og spørg på debatmødet på Politiken 9. juni.