Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

MALMÖ I en lukket Facebook-gruppe har dørvagter fra byens mest populære natklubber og barer udvekslet diskriminerende, nedladende og racistiske kommentarer
Foto: MIKKEL BERG PEDERSEN (Arkiv)

MALMÖ I en lukket Facebook-gruppe har dørvagter fra byens mest populære natklubber og barer udvekslet diskriminerende, nedladende og racistiske kommentarer

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svenske dørmænd i hemmelig Facebook-gruppe: »Neger-Niels er vaccineret, fikseret og pakket«

Nedladende, diskriminerende og racistiske kommentarer er blevet udvekslet blandt dørmænd i Malmö på en skjult Facebook-gruppe.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om natten sørger de for sikkerheden på tre af Malmös mest populære barer og diskoteker. I dagtimerne arbejder flere af dem for firmaet Securitas som vagter i supermarkeder og storcentre. Og når de ikke arbejder, praler de med, hvordan de bevidst afviser gæster med anden etnisk baggrund.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet, der tirsdag kunne dokumentere, hvordan en gruppe af 24 svenske dørmænd de seneste år har udvekslet diskriminerende og racistiske indlæg på en hemmelig Facebook-gruppe.

»Neger-Niels er vaccineret, fikseret og pakket«, lyder det således i et af indlæggene, som er skrevet af en vagt, der står i spidsen for én af Malmös største natklubber.

Hængt ud med navn og billede

I et andet indlæg modtager samme vagtchef verbale klapsalver, da han hylder sin kollega for at have anvendt vold, da han smed en gæst med anden etnisk baggrund ud fra en natklub:

Hr. x var som sædvanlig hurtig med stafetten uden for kebab-butikken. Helt hensynsløs

»Hr. x var som sædvanlig hurtig med stafetten uden for kebab-butikken. Helt hensynsløs ... Jeg så ham senere kl. 6 humpe fortvivlet væk til en taxa«, skriver han, hvortil den 'heltemodige' kollega svarer: »Kært barn har mange navne«, mens en tredje skriver: »Som du ved, skal jeg ud lørdag aften. Så måske skulle Hr. x blive hjemme for en aften«.

Den humpende mand, som bliver nævnt i opslaget, har et arabisk navn, og ifølge Aftonbladet er en række borgere med anden etnisk baggrund blevet hængt ud med både navn og billede på Facebook-siden.

Bag gruppen står en vagtchef, som har lagt ord og erfaringer til langt de fleste opslag på gruppen. Således praler han eksempelvis med en kollega, som han kalder »kongen af baren« for sin evne til at give bestemte gæster det røde kort.

»En dumhed«

»Mindst 300 asylansøgere, wannabe-ganstere og diverse løse mennesker har fået et venligt, men bestemt nej tak i døren«, skriver vagtchefen, der tirsdag lukkede gruppen, efter Aftonbladet skrev om gruppen.

Da avisen senere konfronterede ham med kommentarer som »Neger-Niels« og »smut hjem til bananlandet« udtalte han, at det aldrig har været gruppens formål at udveksle racistiske kommentarer, men at dele erfaringer fra nattelivet. Indlæggene er derfor »skide ubrugelige«, »virkelig unødvendige« og »en dumhed«, siger han.

Vagterne har modtaget deres autorisation af politiet, hvilket indebærer, at de er underlagt tavshedspligt samt ikke må bruge unødig magtudøvelse. Et brud på reglementet kan således betyde, at de bliver retsforfulgt for overfald eller embedsmisbrug og får tilbagekaldt deres autorisation, skriver Aftonbladet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden