Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

FRIE. Ofrene for den somaliske gidseltagning havde vanskeligt ved at få styr på de overvældende følelser, da de slap fri af deres fangenskab. »Det bliver svært at starte igen«, siger Amel Balbero (t.h.)
Foto: STR/AP

FRIE. Ofrene for den somaliske gidseltagning havde vanskeligt ved at få styr på de overvældende følelser, da de slap fri af deres fangenskab. »Det bliver svært at starte igen«, siger Amel Balbero (t.h.)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fiskere sættes fri efter fire år hos somaliske sørøvere

I over fire år har en gruppe tilfangetagne søfolk levet af rotter i et somalisk helvede.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 26. marts 2012 var »Naham 3« i gang med fiskeri syd for Seychellerne.

Så kom sørøverne. Det er over 1.670 dage siden. Fire og et halvt år siden. Så lang tid har de 26 sømænd fra fartøjet siddet som gidsler hos somaliere i et mareridt, der først er slut nu.

Mandskabet blev frigivet i weekenden, da der blev betalt knap 12 millioner kroner i løsepenge til somalierne.

Dermed er nogle af de sidste gidsler fra de seneste års mange piratangreb fra Somalia mod forbisejlende handels-, fragt- og lystbåde sluppet fri.

Omfattende sørøveri

Siden 2005 har somaliere angrebet og overtaget flere hundrede skibe og taget besætninger som gidsler. Det toppede i 2010, hvor over 1.000 gidsler endte i de somaliske piraters vold, men er siden slået ned - blandt andet som følge af en international flådeindsats for at få standset sørøverierne ud for Somalia.

I 2013 vurderede FN, at omkostningerne ved at imødegå truslen fra de somaliske sørøvere nåede op mod 122 milliarder kroner. Det var udgifterne til alt fra internationale flådeoperationer mod piraterne, forlængede sejlruter længst muligt væk fra sørøvernes 'jagtmarker' og dyrere forsikringsomkostninger.

Fire års mishandling

De 26 søfolk, der nu er fri, er fløjet ud af landet for at vende hjem til deres familier i Cambodja, Kina, Indonesien, Filippinerne, Taiwan og Vietnam. De efterlader tre kolleger, der ikke overlevede mødet med de brutale somaliske pirater. Den ene mistede livet, da »Naham 3« blev angrebet. To andre døde af sygdom under deres fangenskab, der var særdeles usselt.

De blev i første omgang holdt som gidsler på deres fiskefartøj i et års tid, inden de blev bragt i land og tilsyneladende holdt skjult nogle hundrede kilometer nord for hovedstaden Mogadishu, hvor mishandlingen sled hårdt på de 26 ofre.

»De gav os kun lidt vand. Vi spiste rotter. Vi spiste hvadsomhelst. Når du er sulten, så spiser du alt«, siger en af de overlevende, Amel Balbero, ifølge BBC om det helvede, han og kollegerne har gennemlevet.

Han følte sig til sidst som »en levende død«, tilføjer han efter frigivelsen.

Hjælpeorganisation deltog i arbejdet på at få dem løsladt

Mandskabet blev modtaget af blandt andre repræsentanter for antisørøver-organisationen Oceans Beyond Piracy, der deltog i arbejdet på at få somalierne til at løslade gidslerne.

Det lykkedes i weekenden, hvor fiskerne blev overdraget til lokale myndigheder i Galkayo i Somalia, inden de blev fløjet til Nairobi i Kenya og derfra kunne tage hjem til deres pårørende.

Politiken.tv har opsøgt de mytiske pirater, der har hærget ud for Afrikas Horn. Kilde: Politiken.tv

Blandt de mange gidsler, de somaliske sørøvere fik fingre i, var flere danskere. Mest kendt er sagen om Søren Lyngbjørn og hans chilenske kollega Eddy Lopez, der blev taget til fange, da somaliere bordede deres fragtskib »Leopard« i 2011.

Mandskabet blev holdt som gidsler i 839 dage, inden der endelig blev betalt løsepenge og de kunne hentes i sikkerhed af danske specialstyrker.

En tilsvarende skæbne overgik en familie, hvis sejlbåd i februar 2011 blev entret af somaliere. De to voksne og tre børn om bord blev holdt som gidsler i 197 dage, inden den blev løskøbt for omkring 16 millioner kroner.

Familien var sejlet ind i et område af Det Indiske Ocean, som fragtskibe på grund af den store fare for overfald holdt sig fra.

LÆS MERE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i juni 2007 blev fem danske søfolk holdt som fanger af sørøvere, der havde angrebet fragtskibet »Danica White«. De nåede at side som gidsler i 83 dage, inden de blev købt fri for hen ved fire millioner kroner.

De mange somaliske sørøverangreb førte i 200 til et internationalt flådesamarbejde ud for Afrikas Horn for at få standset uvæsenet. Danmark deltog med »Absalon« ög »Esbern Snare« og fangede ved flere lejligheder mistænkte sørøvere. De fik taget deres fingeraftryk og våben og derefter hjulpet i land igen.

PIRATEKSPERT

I enkelte sager lykkedes det imidlertid at få overdraget mistænkte sørøvere til retsforfølgelse i andre lande.

Kilder: BBC, The Guardian, The Telegraph og nyhedsbureauet Reuters.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden