Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

BENÅDNING. Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, har benådet 2.774 straffefanger fra at ende deres liv på dødsgangen. I stedet har de nu alle fået en livstidsdom.
Foto: Sayyid Azim/AP

BENÅDNING. Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, har benådet 2.774 straffefanger fra at ende deres liv på dødsgangen. I stedet har de nu alle fået en livstidsdom.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kenyas præsident benåder 2.774 fanger fra dødsgangen

Nu får de livstid i stedet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke alle mennesker, som har en ligeså betydningsfuld underskrift som Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta.

En enkelt hurtig krusedulle, og så havde 2.774 straffefanger fået deres liv tilbage.

Eller sådan ser det i hvert fald ud på papiret.

Mandag besluttede præsidenten sig for at benåde 2.655 mænd og 92 kvinder i de kenyanske fængsler fra den dødsstraf, som de var idømt. I stedet fik de en livstidsdom.

Men var det en barmhjertig handling, eller var det i virkeligheden et led i en valgkamp?

Ingen helgen

Selv om Kenya er et af de få lande, som stadig tillader dødsstraf, og som regelmæssigt dømmer folk til dødsgangen, er det sjældent at straffen bliver ført ud i livet. Den sidste henrettelse skete i 1987.

Ifølge Amnesty International er det også et fåtal af verdens lande, som stadig benytter sig af dødsstraf. 58 lande bruger stadig den fatale afstraffelsesmetode, mens 141 lande har helt eller delvist afskaffet dødsstraf.

Og et af de lande er altså Kenya.

RAPPORT

Dog er præsident Uhuru Kenyatta ikke nogen sand helgen, for han er ikke den første statsleder i Kenya, der har sat barmhjertige kruseduller. I 2009 gjorde den forrige præsident Mwai Kibaki nemlig noget tilsvarende, da han benådede 4.000 fanger fra dødsgangen.

Led i valgkampagne

Flere analytikere påpeger, at den store benådning i stedet skal ses som et mediestunt fra præsidentens side. Næste år er der præsidentvalg i Kenya, og de mener derfor, at Uhuru Kenyatta har brugt sin barmhjertige gerning til at fremstille sig selv, som en mere medfølende leder før valget.

Præsidenten er stadig populær blandt den etniske gruppe, som han tilhører i Kenya (Kikuyuerne), og har også fortsat støtte fra de politiske partier, som sidder med i regeringen, men oppositionslederne har længe kritiseret hans regering for at være dybt korrupt.

Og Amnesty Internationel har også flere gange kritiseret den siddende regering for overtrædelser af menneskerettighederne.

Men mediestunt eller ej, så er organisationen dog positivt stemt overfor præsidentens benådning af de 2.774 fanger.

»Beslutningen om at benåde fanger med dødsdomme bringer Kenya tættere på det voksende antal af nationer, som allerede har afskaffet den grusomme og umenneskelige form for straf«, siger Muthomi Wanyeki, der er organisationens regionale direktør for Østafrika, til avisen The New York Times.

»Nu skal straffen også bare afskaffes for eftertiden«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden