Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
støtte. En gruppe læsere på Cumhuriyet viser deres støtte til avisen, efter at 12 ledende ansatte er blevet anholdt.
Foto: Emrah Guriel/AP

støtte. En gruppe læsere på Cumhuriyet viser deres støtte til avisen, efter at 12 ledende ansatte er blevet anholdt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Avislukning: Frygt får mange til at lukke øjnene for krænkelser

Kritisk journalistik er lig forræderi, mener Tyrkietsregering. Vælgerne er for bange til at sige fra, når pressefriheden trues.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygt har fået den tyrkiske regering til i denne uge at slå til mod landets sidste store kritiske avis, Cumhuriyet, hvor 12 ledende medarbejdere har været anholdt siden mandag. Frygt gør også, at tyrkiske vælgere ikke reagerer mod afviklingen af det tyrkiske demokrati.

»Alle spørgsmål til regeringens kontroversielle forhold bliver opfattet som et kup mod (præsident) Erdogans omdømme. Det bliver ikke set som bidrag til den offentlige debat, men et angreb på nationens interesser, der sidestilles med forræderi«, siger Erol Önderoglu, der er den tyrkiske repræsentant for mediefrihedsorganisationen Journalister uden Grænser.

I et land med 80 millioner indbyggere er Cumhuriyets daglige oplag på godt 50.000 eksemplarer ikke stort, men avisens regeringskritiske linje har alligevel været for meget for regeringen.

LÆS ARTIKEL

Den har retsforfulgt tidligere chefredaktør Can Dündar, som siden er rejst i eksil, og senest er avisen anklaget for at propagandere for både de militante kurdiske nationalister i PKK og de kupanklagede tyrkiske nationalister fra bevægelsen omkring imamen Fethullah Gülen. At støtte begge er ikke muligt, og med nøgterne øjne er der intet, der antyder, at Cumhuriyet har gjort nogen af delene.

Afsløringer vækker vrede

I stedet er avisen kommet i skudlinjen, fordi den har afsløret statslige tyrkiske våbentransporter til militante islamister i Syrien og beskrevet den voksende udbredelse af tortur mod de anholdte efter kupforsøget i sommer.

»Det kan rigtig nok være ubehageligt for regeringen at få frem, men alt i Tyrkiet er jo heller ikke vidunderligt. Der er meget at diskutere og få frem i lyset, og det har de dækket på modig vis«, siger Erol Önderoglu om avisen, der stadig udkommer, men med hvide felter, hvor de anholdtes artikler skulle have stået.

På tirsdag står Önderoglu selv anklaget for at sprede terrorpropaganda efter en dag som gæsteredaktør på den nu lukkede kurdiske avis Özgür Gündem. Den påståede propaganda består i to artikler, der dels handler om en mulig spænding mellem militær og gendarmer, dels om sydøsttyrkiske kurderes reaktioner på våbentransporter i deres område.

Det, der sker nu, er ikke kun politisk polarisering, det er nærmest had mellem grupperne

Siden kupforsøget 15. juli er mere end 180 medier blevet lukket, og over 130 journalister anholdt.

Tyrkerne, der ellers har fremhævet sig selv som det demokratiske fyrtårn i det muslimske Mellemøsten, har imidlertid været forbløffende stille, selv om demokratiske hjørnesten som presse, opposition og retssystem er lammede af udrensninger, anholdelser og retssager. Det skyldes en fortsat udbredt støtte til Erdogan baseret på oprigtig loyalitet, men også frygt og basale behov.

»Nogle støtter ham, fordi de frygter at miste deres goder. Arbejderklassen fik for eksempel gratis offentlig transport efter kuppet. Det er ikke meget, men de får også udleveret varer som madolie og kul«, siger professor Umut Özkirimli fra Center for Middle Eastern Studies ved Lund Universitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derudover er der også en anden frygt, der handler om, hvad der sker, hvis de verdslige, der havde magten før, kommer tilbage og vil have hævn. Den frygt har de ret i. For det, der sker nu, er ikke kun politisk polarisering, det er nærmest had mellem grupperne«, siger professor Umut Özkirimli.

De store brudlinjer i det tyrkiske samfund går mellem kurdere over for tyrkere, religiøse over for verdslige og mellem alevi-mindretallet og det sunnimuslimske flertal. Som sådan har skellene eksisteret i hele republikkens historie, men Erdogans uforsonlige nationalistiske, sunnireligiøse retorik særligt efter kupforsøget har gravet grøfterne meget dybere, end de har været.

»Brudfladerne og mønstrene har hele tiden været der, men Erdogan har dygtigt navigeret mellem dem, og da han var sikker på, at al opposition til hans styre var udryddet, så blev han nådesløs og gravede dem dybere«, siger professoren.

Ofre bliver gjort til skurke

Et eksempel, han nævner, er sagen om Berkin Elvan, en 15-årig dreng, der fik en af politiets tåregasgranater i hovedet og lå i koma i ni måneder, inden han døde. Tragedien skete under de såkaldte Gezi-protester i sommeren 2013, men Berkin Elvans familie siger, at drengen blot var ude for at købe brød og ved et uheld blev fanget i politiets kamp med demonstranter.

Erdogan derimod mener, at den 15-årige var terrorist, og ved et vælgermøde to dage efter drengens død opfordrede præsidenten forsamlingen til at buhe ad den døde.

Et andet eksempel er det dobbelte selvmordsangreb på en venstreorienteret, kurdisk demonstration i Ankara i oktober sidste år, hvor mere end 100 blev dræbt. Angrebet blev udført af medlemmer af Islamisk Stat, men i stedet for at samle sig om ofrene gik regeringens støtter til angreb på dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De konservative muslimer, kurderne og de verdslige har mistet evnen til at leve sammen. Ankara-bomberne var enden på den tyrkiske republik som vi kender den. Vi så (nationalistiske) tilskuere til en fodboldkamp buhe ad ofrene for det største terrorangreb på tyrkisk jord«, siger Umut Özkirimli.

»Det er moralsk krise mere end noget andet. Der er ingen værdier tilbage nu, det handler kun om magt og dominans«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden