Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Skattetænkning. BASF's hovedkvarter i Ludwigshafen, Tyskland. 47 procent af de ansatte arbejder i Tyskland, men kun 30 procent af koncernens indtægter bogføres her. En stor del kanaliseres ifølge rapporten til Holland, hvor skatten er lavere.
Foto: Michael Probst/AP

Skattetænkning. BASF's hovedkvarter i Ludwigshafen, Tyskland. 47 procent af de ansatte arbejder i Tyskland, men kun 30 procent af koncernens indtægter bogføres her. En stor del kanaliseres ifølge rapporten til Holland, hvor skatten er lavere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Kemigigant undgår skat for milliarder

BASF, som blandt andet leverer råvarer til Legoklodser, undgik skattebetaling ved at flytte rundt på overskud, viser ny undersøgelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) tirsdag mødes med sine EU-kolleger til ministermøde i Bruxelles for at diskutere en plan for at bekæmpe store selskabers skatteunddragelse, har de et frisk eksempel at tale om:

En ny rapport afslører, at verdens største kemikoncern, tyske BASF, over fem år har undgået at betale næsten 7 milliarder kroner i skat ved at flytte rundt på overskud og udgifter mellem lande i Europa.

Taberne, som går glip af skatteindtægter fra BASF, er ifølge rapporten Tyskland, sandsynligvis Frankrig samt USA.

'Skurkene', som gør skatteplanlægningen mulig, er blandt andre EU-landene Holland og Belgien.

Skatteprocent: 0,035

Kemikoncernens skattearrangementer betød blandt andet, at indtægter på 41 milliarder kroner i et hollandsk selskab, BASF Nederland BV, blot blev beskattet med lidt mere end 14 millioner kroner. Det svarer til en skatteprocent på bare 0,035 procent.

I Belgien er BASF en af de mange multinationale virksomheder, der nyder godt af skatterabatter, som EU-kommissionen erklærede for ulovlig statsstøtte i januar i år.

BASF ønsker ikke at kommentere undersøgelsen direkte, men Jennifer Moore-Braun, som er kemikoncernens kommunikationsdirektør, understreger, at BASF overholder skattelovene i de lande, hvor virksomheden opererer.

Det er den grønne gruppe i Europaparlamentet med danske SF som medlem, som står bag den nye rapport.

Skøn og gætterier

Forfatterne bag gør opmærksom på, at de i nogle tilfælde har været nødt til at bruge skøn, og endda gætte sig frem til manglende led i BASF's skattekabaler, fordi oplysninger i offentligt tilgængelige regnskaber langt fra fortæller hele sandheden om virksomheders skatteforhold.

Samtidig er en lang række af kemikoncernens mange datterselskaber, blandt andre de danske, ikke med i undersøgelsen.

BASF har tæt på 400 fabrikker i flere end 80 lande kloden over, og har skåret milliarder af kroner af sin skatteregning ved at gøre især to ting:

Flytter overskud

For det første flytte omkostninger til lande med høj skat for at få fradrag i skatten – og flytte overskud til lande med lav eller ingen skat.

For det andet har BASF, ifølge rapporten, udnyttet forskelle mellem EU-landenes skatteregler til at skabe kunstige skattefradrag i lande med høj skat, ved at yde interne såkaldte hybridlån fra et BASF-selskab i et land til et BASF-selskab i et andet.

Netop den slags tricks er på dagsordenen, når Claus Hjort Frederiksen og EU’s øvrige økonomi- og finansministre tirsdag formiddag mødes i Bruxelles.

Brandvarmt skatteemne

Multinationale selskabers skat har været et brandvarmt emne i EU, siden Politiken og en række andre medier i 2014 afslørede, hvordan Luxembourg stjæler skatteindtægter fra de øvrige EU-lande ved at lave hemmelige skatteaftaler, hvor de sikrer multinationale selskaber som Amazon, iTunes og Skype en meget lav skat, hvis de sender deres overskud til Luxembourg.

Siden er gryden holdt i kog med EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers sager om senest Apple’s hemmelige skatterabat i Irland – en sag om næsten 100 milliarder kroner.

Google's 'Double Irish'

Fredag afslørede den britiske avis The Guardian, hvordan også Google bruger Irland som skattely: Indtægter på 200 milliarder kroner fra Google's salg i Europa, Mellemøsten og Afrika samles i Irland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af de mange milliarder betalte Google i 2015 blot 424 millioner kroner i skat - en skatteprocent på bare 0,2.

De særlige regler i Irland gør det muligt for Google at føre milliarder skattefrit videre til Bermuda, hvor Google tidligere har oplyst at have opsamlet en ubeskattet formue på 380 milliarder kroner.

Dermed ligner Google's irske fidus - kaldet en 'Double Irish' - de skatteaftaler mellem Apple og den irske regering, som EU-kommissær Margrethe Vestager har slået ned på som ulovlig statsstøtte. En afgørelse, som Irland bestrider og vil indbringe for EU-domstolen.

De gamle gør det også

Afsløringen af BASF’s skattemanøvrer tilføjer diskussionen nye aspekter: Her er der ikke tale om en ’ny økonomi’ virksomhed, som lever af digitale produkter, der lader sig flytte med et museklik.

BASF er en 151 år gammel industrivirksomhed, som producerer og sælger fysiske varer over hele verden. Kemikalier, sprøjtemidler til landbruget, råvarer til plastindustrien – Legoklodser bliver delvist fremstillet med råvarer fra BASF.

»Når en virksomhed som BASF med aggressiv skatteplanlægning kan undgå så store skattebetalinger, tyder det for mig på, at alle, som har mulighed for det, gør det her«, siger Lisbeth Bech Poulsen, SF’s skatteordfører, som kender BASF-rapporten.

Det her tyder på, at alle planlægger sig uden om skat, hvis de kan

»Det medfører urimelige konkurrencevilkår for mindre, nationale virksomheder, som ikke har de samme muligheder for at slippe for skat«, mener Lisbeth Bech Poulsen.

Fælles skattebase

På ministermødet tirsdag bliver Claus Hjort Frederiksen og hans kolleger blandt andet præsenteret for en ny version af et gammelt forslag fra EU-Kommissionen: En fælles selskabsskattebase for hele EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Formålet er at sikre, at multinationale selskaber betaler skat i de lande, hvor de tjener pengene, i stedet for med alle tænkelige fixfaxerier at sende overskuddet til lande, som i hemmelighed lokker med meget lav – ofte næsten ingen – skat.

»Usigelige vanskeligheder«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen sagde på et møde i Folketingets europaudvalg fredag, at den danske regering er enig i formålet med reglerne, men han var ikke optimistisk om, hvornår det bliver til noget:

»Forslaget har været forhandlet siden 2011 under usigelige vanskeligheder, og den endelige stillingtagen bliver nok efter min tid som minister«, sagde finansministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden