Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Pioner. Sådan ser den ud, den lille robot, Nasa opsendte i september. Billedet viser, hvordan det vil se ud, når den om to år skal hente en to kilos mineralprøve fra satellitten Bennu. Det kommer til at tage syv år og koste en milliard dollars.
Foto: NASA

Pioner. Sådan ser den ud, den lille robot, Nasa opsendte i september. Billedet viser, hvordan det vil se ud, når den om to år skal hente en to kilos mineralprøve fra satellitten Bennu. Det kommer til at tage syv år og koste en milliard dollars.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luxembourg vil være et galaktisk guldgraverland

Mineraljagt i solsystemet er blevet et kæmpe satsningsområde for storhertugdømmet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luxembourg er disse år måske mest kendt for bankhemmelighed og tvivlsomme skatteaftaler. Men det lille europæiske land har en ambition om at blive kendt for noget helt andet: at være pioner inden for minedrift i rummet.

Landet har netop via en statslig fond, SpaceResources.lu, investeret 25 millioner euro (185 mio. kr.) i det amerikanske selskab Planetary Resources. Det er et af de to førende selskaber på verdensplan, når det gælder at grave efter metaller og mineraler på asteroider i solsystemet.

Den statslige fond har en samlet kapital på 1,5 milliarder kroner, der skal bruges til at gøre Luxembourg til en global stormagt inden for området.

Første mission i 2020

Det lyder måske som fjern science fiction, men kan være meget tæt på, lyder det fra Chris Lewicki, topchef for Planetary Resources, i en pressemeddelelse.

»Vi planlægger at opsende den første kommercielle efterforskningsmission i 2020 og ser frem til at arbejde sammen med vores europæiske partner i denne væsentlige nye branche«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Bag erklæringen ligger, at det er lidt af et gennembrud for et pionerselskab i en så spekulativ branche at få et vestligt land ind i ejerkredsen, siger den dansknorske jurist Thorbjørn Lundsgaard, der har specialiseret sig i rumjura og især juraen bag minedrift i rummet.

Hidtil har kun en stat overhovedet vist større interesse i feltet, der potentielt kan erstatte store dele af råstofjagten på vores egen planet. Det er USA, der for et år siden indførte verdens første statslige lov om rumminedrift.

Det er vildt, hvor hurtigt det er gået

»Det er fantastisk, at der med Luxembourg er to seriøse statsaktører, som er villige til at investere milliarder i industrien. Det er vildt, hvor hurtigt det er gået«, siger han.

Kapløb om rummets rigdomme

Han er dog ikke kun begejstret. Han frygter, at der nu kan komme lidt af et kapløb blandt stater om at høste rigdommene i rummet.

Den amerikanske rumminelov fik sidste år kritik, da det stod klart, at den blåstemplede alle amerikanske selskabers råstofjagt i det ydre rum, så længe man var først. Altså grundlæggende samme princip som fortidens guldgravere.

Luxembourg ventes at præsentere en tilsvarende lov i 2017, oplyste SpaceResources.lu tidligere i år.

Men de seneste årtier har der været en forståelse i verden om, at rummet tilhører alle, og at udnyttelse af rummet bør gavne hele menneskeheden til gode.

Det mener for eksempel hollandske Tanja Masson-Zwaan, der er en af verdens førende eksperter i rumlov og viceformand for International Institute of Space Law (IISL). Kort før lovens vedtagelse sidste år sagde hun til Politiken, at asteroidernes rigdomme burde gavne hele jordens befolkning.

LÆS ARTIKEL

Samme holdning har Thorbjørn Lundsgaard.

»Vi skal da have speederen i bund på det her, og jeg vil ikke være antikapitalistisk. Men lige nu har vi byttet hensynet til hele menneskeheden med først til mølle-princippet fra Det Vilde Vesten. Jeg er bange for, at det på sigt bliver USA og en håndfuld andre lande, der sidder på det hele«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En kerne af platin

At værdierne er store, er der ingen tvivl om. Ifølge databasen Asterank, der har indsamlet data om mere end 600.000 asteroider, kan der være tale om gigantiske beløb. Målt i jordiske metalpriser kan de være titusinder af milliarder kroner værd.

Mange asteroider er i løbet af solsystemets historie hamret sammen med så stor kraft, at de nu stort set består af komprimerede metalkerner. Det betyder, at de indeholder enorme mængder af for eksempel jern, nikkel og kobolt.

En af de otte asteroider, Planetary Resources lige nu ser på, »indeholder muligvis mere platin, end der er udvundet på Jorden nogensinde«, som selskabet skriver.

LÆS ARTIKEL

Andre asteroider indeholder is, hvilket er vigtigt, fordi vand kan bruges til at udvinde brændstof. Rummissioner og rumkolonier bliver langt billigere, hvis man kan skaffe vand og brændstof fra rummet.

Til gengæld er udgifterne store. I september opsendte det amerikanske rumagentur Nasa en robotdrone, der i 2020 skal nå frem til asteroiden Bennu og opsamle en prøve på omtrent to kilo. Missionen varer syv år og koster omtrent 1 milliard dollars (6,7 mia. kr.), skriver flere medier.

Så hvis rumminedrift skal lykkes, skal teknologien udvikles markant og priserne bringes ned. Men lykkes det, kan fortjenesten være, om man så må sige, astronomisk.

Satser på flere heste

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Luxembourgs regering. Men i en pressemeddelelse siger økonomiminister og viceministerpræsident Étienne Schneider, at investeringen i Planetary Resources »demonstrerer regeringens stærke vilje til at støtte den nationale rumindustri ved at tiltrække innovative aktiviteter i udnyttelsen af rummets ressourcer«.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og der satses ikke kun på den af de to frontløbere. Allerede i maj underskrev regeringen en samarbejdsaftale med det andet store amerikanske pionerselskab, Deep Space Industries – dog uden en direkte investering.

Det 19. århundredes guldgravere tog typisk ud med hakker og vaskebræt til øde egne i Nordamerika, Sydafrika eller Australien. Deres kolleger i det 21. århundrede skal forberede sig på at tage en del længere væk.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden