Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Amerikanske soldater ved redningsflåden, efter at gidseldramaet er overstået og kaptajnen på Maersk Alabama befriet.
Foto: PETTY OFFICER 2ND CLASS JON RASM/AP

Amerikanske soldater ved redningsflåden, efter at gidseldramaet er overstået og kaptajnen på Maersk Alabama befriet.

fakta
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DOKUMENTATION: Dramaet på Maersk Alabama dag for dag

8. april blev det dansk ejede skib Maersk Alabama kapret i Det indiske Ocean. Fire dage senere var det slut, da kaptajnen blev befriet.

fakta
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag 8. april: Det A.P. Møller-Mærsk-ejede containerskib Maersk Alabama kapres af somaliske pirater i Det Indiske Ocean, cirka 500 km fra kysten. Skibet drives af det amerikanske datterselskab Maersk Line Limited. 20 amerikanske besætningsmedlemmer bliver taget som gidsler.

Om eftermiddagen meddeler Det Hvide Hus, at det »nøje overvåger« situationen omkring Maersk Alabama. Senere tager besætningen på Maersk Alabama atter kontrollen med skibet ved at overmande de fire kaprere.

Tidlig aften meddeler det amerikanske forsvarsministerium, at man vil sende krigsskibet Bainbridge ud til Maersk Alabama. Der er ingen radiokontakt til Maersk Alabama.

Maersk Line Limited bekræfter, at Maersk Alabama er befriet. Piraterne er flygtet i en af Maersk Alabamas redningsbåde. Skibets amerikanske kaptajn Richard Phillips beskytter sin besætning og vælger at blive piraternes gidsel. Besætningen forsøger senere at udveksle en pirat for kaptajnen, men piraterne snyder besætningen.

Sent onsdag aften opfordrer den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, verden til at stå sammen for at få bragt »svøben« fra pirater til en afslutning.
Torsdag 9. april:

Natten til torsdag ankommer det amerikanske krigsskib til Maersk Alabama. Senere sejler Maersk Alabama mod Kenya, mens krigsskibet bliver ved redningsbåden.
Fredag 10. april:

Tidlig fredag morgen mislykkes det for kaptajnen at slippe fri ved at kaste sig over bord. Piraterne sagde efterfølgende, at de var klar til kamp, hvis der blev åbnet ild.

Piraterne sætter en pris på Richard Phillips hoved og kræver to millioner dollar (omkring 11,3 millioner kroner) i løsesum.

Amerikanerne sender nu flere krigsskibe ud til redningsbåden.
Lørdag 11. april:

Pårørende til de somaliske pirater og et ældreråd vil forhandle om at få frigivet kaptajnen, få sikker transport for piraterne - og ingen løsesum.

De somaliske pirater oplyser, at de vil flytte deres gidsel fra redningsflåden til et skib. Samtidig advarer piraterne imod forsøg på at befri kaptajnen. Det kan ende med en katastrofe, siger de.

Kaptajnen forsøger forgæves at flygte endnu engang, men piraterne skyder varselsskud.

Maersk Alabama når til Mombassa i Kenya med sin last af 5000 ton nødhjælp til afrikanske flygtninge.

Søndag 12. april:
Amerikanske specialstyrker befrier kaptajnen i en aktion, hvor tre af piraterne bliver dræbt. Det sker, da kaptajnen for tredje gang som gidsel kaster sig ud i havet. Den fjerde pirat opholder sig på krigsskibet i forhandlinger om kaptajnens frigivelse og han arresteres.

Onsdag 16. april:

Et chartret fly med besætningen fra Maersk Alabama ankommer til Andrews-basen ved Washington DC med 19 besætningsmedlemmer. Kaptajn Richard Phillips er fortsat om bord på et amerikansk krigsskib, men ventes til kenya i løbet af dagen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden