fakta

Her er de tre fanger henrettet med Lundbeck-stof

Oklahoma har henrettet tre fanger med Lundbeck-stoffet pentobarbital. Ohio følger snart trop med en henrettelse i marts.

fakta

16. december 2010 blev den første fange i USA henrettet med pentobarbital, som Lundbeck er den eneste, der producerer og sælger i landet.

Staten Oklahoma er den første, der har taget stoffet til sig som følge af en udbredt mangel på natriumthiopental, som førhen blev brugt til henrettelserne.

Her er de tre fanger, som er blevet henrettet med Lundbeck-stoffet.

(opdatering: 10. marts blev Johnnie Baston henrettet i Ohio og er dermed den fjerde fange, hvor Lundbeck-stoffet pentobarbital blev benyttet ved henrettelsen)

John David Duty var den første henrettelse med pentobarbital. Han sad i forvejen inde for voldtægt, væbnet røveri og kidnapning, da han i 2001 slog sin 22-årige cellekammerat ihjel. Senere pralede han af sin gerning over for offerets mor.

Han blev henrettet 16. december 2010.

LÆS JOHN DUTYS HISTORIE

Billy Don Alverson tævede sammen med tre andre en butiksansat til døde og stak af med butikkens penge.

Han blev kaldt patologisk løgner, men en dommer protesterede alligevel kraftigt mod hans dødsstraf, fordi han ikke blev mentalundersøgt.

Han blev henrettet 6. januar i år.

LÆS BILLY ALVERSONS HISTORIE

Jeffrey Matthews blev henrettet i midten af januar i år til lyden af en høj banken. Et ukendt antal af dødsgangens 84 beboere slog på tremmerne for at lade Matthews vide, at de tænkte på ham i hans sidste minutter.

Det var der mange, der gjorde. Hans sag rummede nemlig ikke ét eneste fysisk bevis som dna, blodspor eller fingeraftryk.

Han blev henrettet 11. januar i år.

LÆS JEFFREY MATTHEWS HISTORIE

Læs også:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce