Foto: OLESEN PETER HOVE
fakta

Tidslinje

Overblik over betydelige begivenheder i krigen mod terror fra terrorangrebet mod World Trade Center til debatten om tilbagetrækning fra Irak i dag.

fakta

Efter Murens fald i 1989 var verden for en tid uden fastlåste fjendebilleder og terrorbalance. Terroren mod World Trade skabte en ny og mere uforudsigelig fjende.

24. februar 2001: Under en rejse til Egypten udtaler USA’s udenrigsminister Colin Powell til en gruppe journalister, at Saddam Hussein på grund af de økonomiske sanktioner »ikke har udviklet nogen ’significant capacity’, når det gælder masseødelæggelsesvåben. Han er ude af stand til at bruge konventionel magt mod sine naboer«.

11. september 2001: Terrorangreb rammer World Trade Center i New York og USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i Washington.

12. september 2001: FN's Sikkerhedsråd vedtager resolution 1368 om 'retten til at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar i overensstemmelse med FN-pagtens artikel 51’. NATO udsender samme dag en erklæring og opfatter terrorangrebet som et direkte angreb på militæralliancen. Nyrup siger, at Danmark står 'skulder ved skulder' med USA i kampen mod terror.

20. september 2001: Præsident Bush erklærer, at 'enten er I med os – eller også er I med terroristerne' (Bush-doktrinen).

Medio september 2001: Flygtninge begynder at strømme mod Afghanistans grænser for at undgå krigen, der ser stadig mere uundgåelig ud. Afghanistans grænse til Pakistan, hvor der allerede befinder sig ca. 2 mio. afghanske flygtninge lukkes.

Ultimo september 2001: Det vurderes, at en million afghanere lever som flygtninge i deres eget land pga. flere års tørke. FN frygter, at yderligere en million vil flygte, hvis USA angriber Afghanistan.

7. oktober 2001: Krigen mod talebanstyret i Afghanistan indledes.

19. oktober 2001: 200 amerikanske specialstyrker kastes ned med faldskærm som de første i landkrigen mod taleban.

26. oktober 2001: 600 britiske specialstyrker indsættes i Afghanistan.

31. oktober 2001: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskriver folketingsvalg.

6. november 2001: Tyskland beslutter for første gang siden Anden Verdenskrig at sende soldater i krig.

11. november 2001: Storbritanniens forsvarsminister erkender, at elitekorpset SAS hjælper Nordalliancen i Afghanistan.

13. november 2001: Nordalliancen indtager Afghanistans hovedstad Kabul.

13. november 2001: Præsident Bush underskriver sin ’executive order’ om behandlingen af fanger i krigen mod terror.

15. november 2001: Den første kritik af præsident Bush’s ’executive order’ fremkommer i amerikanske medier.

20. november 2001: Folketingsvalg i Danmark

27. november 2001: Anders Fogh Rasmussen (V) overtager regeringsmagten efter Poul Nyrup Rasmussen.

27. november 2001: Amerikanske og britiske specialstyrker knuser et oprør blandt tilfangetagne talebanere i Qala-e-Jangi-fæstningen.

3. december 2001: Australske SAS-elitestyrker indsættes i Afghanistan.

5. december 2001: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) oplyser, at Danmark vil tilbyde USA fly og specialtropper til Afghanistan.

5. december 2001: Fire afghanske stammer enes om en midlertidig regering ledet af Hamid Karzai, en moderat pashtunleder.

14. december 2001: Et stort flertal i Folketinget på nær SF, Enhedslisten og socialdemokraterne Thomas Adelskov og Lissa Mathiasen stemmer for B 37 – 'dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan'. Styrkebidraget består af specialstyrker, et C-130 transportfly og fire F-16-jagere. Beslutningsforslaget vedtages med 101 stemmer for og 11 imod.

16. december 2001: Koalitionen vinder slaget om Tora Bora bjergenes huler, der har været talebans stærkeste stilling.

22. december 2001: Afghanistans overgangsregering under ledelse af Hamid Karzai indsættes i hovedstaden Kabul.

31. december 2001: Amerikanske specialstyrker angriber talebanlederen Mohammed Omars hovedkvarter.

31. december 2001: FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderer, at der befinder sig knap 3,7 mio. flygtede afghanere alene i nabolandene Pakistan og Iran. De fleste af flygtningene flygtede fra Afghanistan inden det USA-ledede angreb på taleban. Der befinder sig desuden 1,2 mio. internt fordrevne i Afghanistan.

8. januar 2002: Amerikanske specialstyrker assisterer et luftangreb, der dræber mere end 1.300 talebanere.

9. januar 2002: 102 danske specialtropper tager til Camp Mjølner i Afghanistan.

11. januar 2002: USA begynder at overføre fanger fra Afghanistan til Guantánamo-basen på Cuba. Blandt de tilbageholdte er en dansk statsborger. USA lader forstå, at de kun vil respektere principperne i Geneve-konventionen – krigens love. Fangerne tilbageholdes som 'ulovlige kombattanter'.

Medio januar 2002: Forsvarsministeriet beslutter, at de danske styrker i Afghanistan kan overlade fanger til de amerikanske soldater.

17.-18. januar 2002: En dansk tolk er udlånt til amerikanernes forhørscenter i Kandahar og han påstår senere, at han overværede mishandling af fanger.

18. januar 2002: I et notat til udenrigsministeren vurderer Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet, at alle fanger har krav på beskyttelse efter Geneve-konventionerne.

22. januar 2002: Første spørgsmål i Folketinget om USA’s behandling af fanger fra Afghanistan. Udenrigsministeren oplyser, at en dansk statsborger er taget til fange i Afghanistan.

29. januar 2002: Præsident Bush holder sin årlige State of the Union-tale, hvor han kalder Irak, Iran og Nordkorea for ’Ondskabens Akse’.

6. februar 2002: 27 afghanske fanger, der er blevet løsladt fra fangelejren i Kandahar, fortæller om mishandling.

8. februar 2002: Den danske fange i Afghanistan bliver overført til Guantanamo. Røde Kors kritiserer USA for ikke at give de tilbageholdte status som krigsfanger.

11.-18. februar 2002: En amerikansk auditør foretager udspørgninger af afhøringsofficerer i Kandahar Detention Center om diverse overgreb mod fanger i januar og februar.

14. februar 2002: Danske soldater tilbageholder tre mænd i Afghanistan. De bringes til USA’s afhøringscenter i Kandahar og løslades senere samme dag.

14. februar 2002: Danske specialstyrker medvirker, ifølge den øverstkommanderende for koalitionens specialstyrker i Afghanistan, Robert Howard, i tilfangetagelsen af den højtstående talebanleder, mullah Khairullah Kahirkhawa. Danske specialstyrker afviser, at de tog den omtalte talebanleder til fange. Ifølge Amnesty International blev Kahirkhawa pågrebet i Pakistan af landets sikkerhedsstyrker.

28. februar 2002: Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) er med en delegation i Afghanistan.

1. marts 2002: Ca. 2.000 koalitionssoldater, heriblandt og danske, indsættes i Operation Anaconda, der har til formål at bekæmpe taleban- og al-Qaeda-krigere i Pakitia-provinsen.

6. marts 2002: Tre danske og to tyske ingeniørsoldater bliver dræbt, da det missil de skal bortsprænge pludselig eksploderer.

11.-15. marts 2002: Politiets Efterretningstjeneste (PET) besøger sammen med Udenrigsministeriet den danske fange på Guantanamobasen. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtaler bagefter, at den danske statsborger blev ’pågrebet af amerikanske styrker i Afghanistan’.

17.-18. marts 2002: Aktion AQ058, hvor danske soldater tager 31 fanger og overdrager dem til det amerikanske afhøringscenter i Kandahar. Alle løslades efter tre-fire dage og fortæller om mishandling.

18. marts 2002: Operation ’Anaconda’ erklæres for afsluttet. Otte amerikanere og én australier bliver dræbt under operationen, hvor det vurderes, at taleban mistede mere end 650 soldater.

2. maj 2002: Operation ’Snipe’ indledes med ca. 1.000 koalitionssoldater. I løbet af de to uger operationen varer, registreres ingen større kamphandlinger, men de britisk ledede styrker finder betydelige mængder våben og ammunition.

17. maj 2002: Operation ’Condor’ indledes i Afghanistan for at yde støtte til en australsk ledet patrulje, der er i kamp mod al-Qaeda og talebanstyrker.

17. maj 2002: Forsvarschef Christian Hvidt går af to måneder før han skal pensioneres. Afgangen skyldes vrede over den manglende tillid fra forsvarsminister Svend Aage Jensby (V).

29. maj 2002: Operation Buzzard indledes i det sydøstlige Afghanistan.

26. juni 2002: Forsvarskommandoen bekræfter, at alle danske specialstyrker er tilbage i Danmark.

Primo oktober 2002: Danske jagerfly deltager i krigen i Afghanistan fra deres base i Kirgisistan. Indledende problemer med at opnå flyvetilladelse gør, at flyene de første uger må blive på jorden. 150 mand fra flyvevåbnet er sendt til Kirgisistan.

12. oktober 2002: Terrorbomber hærger en ferieby på Bali, hvor 187 bliver dræbt. Tre danske kvinder er blandt de dræbte.

31. december 2002: FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, vurderer, at knap 2 mio. flygtede afghanere er vendt tilbage til landet i løbet af 2002. Samtidig er 750.000 af de internt fordrevne blevet repatrieret.

21. januar 2003: I Folketinget siger udenrigsminister Per Stig Møller (K), at den danske fange kan sidde indespærret op til 30 år, indtil krigen mod terror er slut. Han siger også, at de tilbageholdte på Guantánamo er krigsfanger. Kort efter undskylder udenrigsministeren sine udtalelser og slår fast, at den danske fange ikke har status af krigsfange.

22. januar 2003: Forsvarsminister Rumsfeld siger, at Frankrig og Tyskland har udgjort problemer, men at de to lande for ham er ’old Europe’ mens Europas centrum er rykket mod øst og her er mange lande (’new Europe’) enige med USA’s politik i forhold til Irak.

24. januar 2003: Kun et »klart og tydeligt« mandat fra FN kan danne baggrund for et militært angreb på Irak. »Det må være Sikkerhedsrådets afgørelse, om der er behov for et nyt mandat. Vi støtter den afgørelse, som Sikkerhedsrådet kommer til«, sagde Per Stig Møller.

5. februar 2003: USA’s udenrigsminister, Colin Powell, fremlægger i FN’s Sikkerhedsråd beviser for, Irak forsøger at udvikle masseødelæggelsesvåben og at Iraks styre havde forbindelser til terrorangrebet 11. september.

5. februar 2003: »Det må være meget, meget tydeligt for Hussein, at amerikanerne sidder inde med en viden, som de havde troet, de kunne skjule for våbeninspektørerne. Det kunne de for våbeninspektørerne, men det er ikke skjult for verden længere«, siger Per Stig Møller.

17. marts 2003: USA og Storbritannien erklærer, at forsøget på at finde en fredelig løsning på konflikten med Irak er afsluttet.

17. marts 2003: Den tidligere irakiske hærchef, Nizar al-Khazraji, stikker af fra sit surrogatfængsel i Sorø. Hærchefen er mistænkt for at være ansvarlig for drabene på 180.000 kurdere i Irak. En tidligere højtplaceret CIA-medarbejder udtaler senere, at CIA stod bag al-Khazrajis forsvinden, hvilket benægtes af CIA.

20. marts 2003: Amerikanske krydsermissiler affyret fra krigsskibe i Den Persiske Bugt markerer indledningen på krigen mod Irak, da efterretninger tyder på, at der befinder sig et ’target of opportunity’ (Saddam Hussein og hans sønner) i Bagdad.

21. marts 2003: »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det«. siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved et pressemøde i Bruxelles efter et møde i Det Europæiske Råd.

21. marts 2003: Folketinget vedtager beslutningsforslag B 118 om ’dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak’. 61 stemmer for (V, K og DF), mens 50 stemmer imod (S, SF, R, EL, KRF og SIU)

21. marts 2003: Koalitionen indleder sin ’shock and awe’-bombning af Irak.

1. april 2003: Den amerikanske soldat Jessica Lynch bliver befriet i en heltemodig aktion af amerikanske soldater. Det viser sig senere, at befrielsen var iscenesat.

7. april 2003: Iraks informationsminister Mohammes Saeed al-Sahaf (komiske Ali) fastholder, at der ikke er amerikanske styrker i Bagdad, selvom amerikanerne patruljerede gaderne få hundreder meter fra, hvor al-Sahaf holdt pressekonference.

8. april 2003: Komiske Ali siger på sin sidste pressekonference, at de amerikanske styrker vil give op eller blive brændt i deres kampvogne.

9. april 2003: Statuen af Saddam på Paradispladsen i det centrale Bagdad væltes og markerer, at den USA-ledede koalition har indtaget hovedstaden.

21. april 2003: CPA (Coalition Provisional Authority) overtager administrationen af Irak i henhold til FN-mandat.

1. maj 2003: Præsident Bush erklærer ’mission accomplished’ – egentlige kamphandlinger i Irak er afsluttet.

15. maj 2003: Folketinget vedtager B 165 om dansk deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak, der har til opgave at skabe rammerne for, at genopbygningen af Irak kan påbegyndes. 89 stemmer for (V, K, DF, S og KRF) og 15 stemmer imod (SF, R og EL).

22. maj 2003: FN’s Sikkerhedsråd ophæver de økonomiske sanktioner mod Irak.

28. maj 2003: Amnesty International konkluderer i sin årsrapport, at Danmark ikke har overholdt menneskerettighederne i sagen om den tilbageholdte dansker på Guantánamo.

29. maj 2003: BBC-programmet Today af Andrew Gilligan citerer i en række indslag en anonym kilde for, at regeringen pyntede på efterretningsoplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

2. juni 2003: De første 153 danske soldater flyver til Kuwait.

6. juni 2003: De danske soldater ankommer til Basra-provinsen, hvor de begynder etableringen af en lejr i Al Qurnah. Få timer efter ankomsten til området kommer det til en konfrontation mellem en patrulje fra Jægerkorpset og tre kriminelle irakere. En af irakerne bliver dræbt, mens de to andre overgiver sig.

12. juni 2003: CIA's direktør, George Tenet, hyrer den tidligere våbeninspektør for FN, David Kay, til at effektivisere jagten på de usynlige masseødelæggelsesvåben. Kay har i tre perioder ledet FN's våbeninspektører i deres jagt op gennem 1990'erne.

7. juli 2003: Det britiske underhus’ udenrigsudvalg offentliggør rapport om regeringens argumentation for at gå i krig mod Irak. Rapporten konkluderer, at regeringen lagde for meget vægt på nogle af påstandene om irakiske våben.

13. juli 2003: USA udpeger 25 religiøse og etniske ledere til Iraqi Governing Council, der stadig er under CPA. IGC skal skrive en midlertidig forfatning og skabe grundlaget for en midlertidig (interim) regering.

18. juli 2003: Våbeneksperten David Kelly bliver fundet død med snitsår i håndleddene efter at have været forsvundet dagen før. Premierminister Tony Blair giver ordre til en dommerundersøgelse af omstændighederne omkring Kellys død.

22. juli 2003: Saddams sønner Uday og Qusay bliver dræbt ved et amerikansk flyangreb på Mosul.

31. juli 2003: På to lukkede senatshøringer fortæller lederne af de 1.500 amerikanske våbeninspektører i Irak, CIA-konsulenten David Kay og generalmajor Keith Dayton, at de ikke har fundet en »rygende pistol«, men at der er stadig flere beviser på, at Hussein havde et »aktivt våbenprogram«.

Juli 2003: Ambassadør Joseph Wilson kritiserer Bush for at ignorere Wilsons undersøgelser om Iraks påståede køb af uran i Niger. Ugen efter afsløres Wilsons kone som CIA-agent af en centralt placeret person i Bush-administrationen. Tidligere viceudenrigsminister, Richard Armitage, indrømmer senere, at det formentlig var ham, der uforvarende havde afsløret Plame.

16. august 2003: Overkonstabel Preben Pedersen bliver dræbt af en kollega under anholdelsen af en gruppe irakere. Preben Pedersen er den første ikke-US/UK soldat, der bliver dræbt i Irak. To ubevæbnede irakere bliver dræbt i samme episode.

18. august 2003: En bilbombe mod FN's hovedkvarter i Bagdad dræber mindst 17 og sårer over 100.

29. august: Danske styrker skyder og dræber en iraker.

29. august 2003: En bilbombe i den irakiske by Najaf dræber 91 mennesker. Heriblandt den ledende Shia-politiker Ayatollah Mohammed Baqr al-Hakim.

17. september 2003: Bush indrømmer, at der ikke er nogen beviser for, at Saddam Hussein havde noget med 11. septemberangrebet at gøre.

30. september 2003: De seks danske kampfly afslutter udstationeringen i Afghanistan. De har fløjet 372 missioner på sammenlagt 4.341 flyvetimer. De har affyret 19 laserstyrede GBU-12 bomber på hver 500 pund, løsnet ca. 250 skud fra maskinkanon og anvendt ’decoy flares’ (dvs. brændende stykker magnesium, som et kraftigt hvidt lys, der kan virke skræmmende eller bruges som beskyttelse mod mandbårne missiler) på 19 missioner.

2. oktober 2003: »Vi har endnu ikke fundet nogen våbenlagre, men vi er endnu ikke nået dertil, hvor vi definitivt kan konstatere, at den slags våben ikke eksisterer, eller at de har eksisteret op til krigen, fastslår Kay ved fremlæggelsen af den første delrapport fra Iraq Survey Group.

10. oktober 2003: Folketinget vedtager beslutningsforslag B 1 om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak pga. af den forværrede sikkerhedssituation. V, K, DF, S og KRF stemmer for.

10. oktober 2003: Internationalt Røde Kors siger, at situationen på Guantánamo er ’uacceptabel’, fordi tilbageholdelsen sker på ubestemt tid.

22. oktober 2003: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtaler, at regeringen ’er fuldt overbevist om, at amerikanerne opfylder alle de internationale konventioner’. Statsministeren understreger, at det ikke er acceptabelt, at danskeren på Guantánamo kan sidde indespærret på ubestemt tid.

22. november 2003: Danske styrker skyder og dræber en bevæbnet civil iraker. Det er den femte iraker, der bliver dræbt af de danske styrker.

2. december 2003: Folketinget vedtager beslutningsforslag B 56 om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. V, K, DF, S, R, KD (103 stemmer) og løsgængeren Anders Møller stemmer for, mens SF og EL (9 stemmer) stemmer imod.

13. december 2003: USA fanger Saddam Hussein, der gemmer sig i en lille underjordisk kælder lidt uden for sin hjemby Tikrit.

9. januar 2004: Danske tropper i Irak finder 36 mortérgranater, som menes at indeholde kemiske stoffer, men det bliver senere afkræftet.

22. januar 2004: CIA-officerer i Irak advarer om, at Irak måske er på vej mod en borgerkrig.

23. januar 2004: Forsvarskommandoen får at vide, at den danske tolk, der var udlånt til amerikanerne i Kandahar-lejren, hævder at have set mishandling af fanger.

23. januar 2004: Lederen af Iraq Survey Group (våbeninspektørgruppe), David Kay, træder tilbage og udtaler, at ’næsten alle tog fejl’, da de før krigen troede, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Kay efterfølges af Charles Duelfer.

28. januar 2004: Den britiske højesteretsdommer Lord Hutton afleverer sin rapport om våbeneksperten David Kellys selvmord offentliggøres. Den siger bl.a., at Andrew Gilligans (BBC-journalist) påstande om Irak-dossieret (britiske efterretningsoplysninger) var ubegrundede.

30. januar 2004: USA indrømmer for første gang, at der måske var fejl i efterretningerne op til krigen.

3. februar 2004: Tidligere topembedsmand i Storbritannien, Lord Butler, bliver udnævnt til leder af landets undersøgelse om efterretningerne om masseødelæggelsesvåben.

11. februar 2004: Analytiker Frank Grevil fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udleverer en række af FE’s hemmeligstemplede Irak-vurderinger til to journalister på Berlingske Tidende.

19. februar 2004: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) oplyser, at USA vil løslade den danske Cuba-fange til frihed. Der kan ikke rejses tiltale mod den danske statsborger, men PET vil overvåge ham i den første tid.

22. februar 2004: Berlingske Tidende trykker udvalgte citater fra tre af FE’s Irak-vurderinger, der alle konkluderer, at der ikke foreligger nogen sikre oplysninger om, at Irak besidder operative masseødelæggelsesvåben.

25. februar 2004: Den frigivne danske Guantánamo-fange kommer til Danmark.

8. marts 2004: De 25 medlemmer af det amerikansk udpegede regeringsråd underskriver Iraks nye midlertidige forfatning.

11. marts 2004: Terrorbomber rammer Madrid og dræber 191.

17. marts 2004: Frank Grevil, som lækkede hemmelige rapporter, sigtes af Københavns Politi for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger.

18. marts 2004: Frank Grevil tilstår over for PET, at han er ansvarlig for lækagen. Dagen efter bortvises han fra FE.

3. april 2004: Colin Powell indrømmer, at det bevismateriale, han fremlagde for FN, måske var forkert.

6. april 2004: 1.200 mariner med opbakning fra irakiske styrker omringer Fallujah og etablerer vejspærringer pga. af drabet på fire amerikanske sikkerhedsfolk.

7. april 2004: Amerikanere og irakere angriber Fallujah.

13. april 2004: Et amerikansk fly angriber en moske i Fallujah og de irakiske styrker nægter fortsat at støtte offensiven.

10. april 2004: Den 35-årige danske håndværker Henrik Frandsen bliver bortført i al-Tajl nord for Bagdad. Henrik Frandsen findes senere dræbt.

14. april 2004: Frank Grevil står frem i Information som den FE-analytiker, der lækkede hemmelige FE-rapporter.

23. april 2004: Søren Gade (V) afløser Svend Aage Jensby (V) som forsvarsminister. Jensby går af efter at have refereret fra et fortroligt møde i Folketingets kontroludvalg.

28. april 2004: Den amerikanske tv-udsendelse '60 minutes' afslører overgreb på irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet med en serie rystende billeder. Daglige kidnapninger, mord og selvmordsbomber med hundredevis af dræbte hører nu til dagens orden i Irak.

1. maj 2004: En video fra Irak, der viser halshugningen af amerikaneren Nicholas Berg frigives.

18. maj 2004: Søren Søndergaard fra Enhedslisten stiller spørgsmål S 3926 til forsvarsminister Søren Gade (V): ’Vil ministeren oplyse, hvor mange personer danske tropper i Afghanistan har taget som krigsfanger henholdsvis tilbageholdt, hvem de er overdraget til, og hvad der siden er sket med dem?’

27. maj 2004: Forsvarsministeren svarer: ’Forsvarskommandoen har oplyst, at de danske styrker ikke har taget krigsfanger i Afghanistan. Danske styrker i Afghanistan har i samarbejde med amerikanske styrker været med til at tilbageholde 34 personer. Alle disse 34 personer er efterfølgende blevet frigivet i Afghanistan.’

2. juni 2004: Folketinget vedtager beslutningsforslag B 213 om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. V, K, DF, S, R og KD stemmer for (92 stemmer) og SF og EL stemmer imod (11 stemmer).

6. juni 2004: Forsvarschef Jesper Helsø beder Forsvarets Auditørkorps undersøge den danske tolks påstande om fangemishandling i den amerikanske Kandahar-lejr.

16. juni 2004: Den amerikanske 11. september-kommission skriver i en foreløbig rapport, at der ikke var nogen forbindelse mellem al-Qaeda og Irak.

28. juni 2004: Regeringsansvaret overgår fra Iraqi Governing Council til Interim Government, der i princippet har suverænitet til at kræve, at udenlandske tropper forlader Irak (krav fra FN’s Sikkerhedsråd).

6. juli 2004: Tony Blair indrømmer, at der måske aldrig vil blive fundet masseødelæggelsesvåben i Irak.

14. juli 2004: Lord Butler konkluderer i sin rapport, at de britiske efterretningsoplysninger om Irak var mangelfulde og upålidelige, men at premierminister Tony Blair ikke kan bebrejdes noget.

22. juli 2004: Den amerikanske 11. september-kommission præsenterer sin rapport, der indeholder skarp kritik af den efterretnings- og politimæssige indsats forud for terrorangrebene.

30. juli 2004: Statsadvokaten tiltaler Frank Grevil efter straffelovens paragraf 152 stk. 1 og 2 for under skærpende omstændigheder at have videregivet fortrolige oplysninger.

2. august 2004: Forsvarsminister Søren Gade (V) underretter udenrigspolitisk nævn om, at en kvindelig reserveofficer er blevet meldt til generalauditøren, fordi hun skal være gået over stregen i forbindelse med afhøringer af irakere i den danske Camp Eden i Irak.

3. august 2004: Forsvarsministeren hjemkalder ledelsen af den danske bataljon i Irak, fordi man ikke længere har tillid til ledelsens dømmekraft.

7. august 2004: Danske styrker i voldsomme kampe i al Qurnah, hvor tre irakere bliver dræbt.

12. august 2004: Amerikanske styrker angriber Najaf, hvor Muqtada al-Sadrs Mehdi-hær har kontrollen.

7. september 2004: Antallet af dræbte amerikanske soldater i Irak runder 1.000.

15. september 2004: FN’s generalsekretær, Kofi Annan, siger til BBC, at Irakkrigen var ulovlig og i strid med FN’s charter.

7. oktober 2004: Våbeninspektøren Charles Duelfer konkluderer i sin rapport, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben ved koalitionens invasion.

11. oktober 2004: Retssagen mod Frank Grevil indledes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2. november 2004: George W. Bush genvælges som USA's præsident.

8.-15. november 2004: Amerikanske og irakiske styrker indleder belejringen af Fallujah og erklærer den 15., at man har kontrol over byen. 38 amerikanere og seks irakiske soldater har mistet livet. Mere end 1.000 oprørere menes dræbt.

25. november 2004: Folketinget vedtager beslutningsforslag B 42 om fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Forslaget vedtages med 97 stemmer (V, K, DF, S, R og KD) mod 15 (SF, EL og Kuupik Kleist (AI)).

30. november 2004: Frank Grevil idømmes seks måneders fængsel for uberettiget videregivelse af Irak-vurderingerne. Både anklageren og Frank Grevil anker dommen på stedet.

2. december 2004: Folketinget vedtager beslutningsforslag B 43 om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan. Forslaget vedtages med 96 stemmer (V, K, DF, S, R og KD) mod 12 (SF, EL og Kuupik Kleist (AI)).

31. december 2004: Ifølge UNHCR, er de afghanske flygtningestrømme igen vendt, så der nu er 285.000 flere afghanske flygtninge i Pakistan og Iran end ved udgangen af 2003.

18. januar 2005: Auditørkorpset offentliggør, at tolkesagen er afsluttet. Tolkens påstande om mishandling af fanger kan ikke bekræftes.

21. januar 2005: Annemette Hommel og fire militærpolitisergenter bliver tiltalt for ’særlig grov pligtforsømmelse’ i forbindelse med afhøringer af irakiske fanger i første halvdel af 2004.

27. januar 2005: 30 marinesoldater bliver dræbt i et helikopterstyrt. Det er den enkeltstående episode med flest dræbte amerikanere siden invasionen begyndte.

30. januar 2005: Valg til det irakiske parlament, Nationalforsamlingen. Delegerede skal udpege en overgangsregering, der overtager ansvaret fra den midlertidige regering, og varetage regeringsførelsen i 12 måneder. Vigtigste opgave: at udarbejde en permanent forfatning.
Resultat:
Valgdeltagelse: 58 %
47 %: Den Forenede Irakiske Alliance
26 %: Kurdisk koalition
14 %: Ayad Allawis koalition

8. februar 2005: Anders Fogh Rasmussen genvælges som statsminister.

28. februar 2005: 114 irakere bliver dræbt af bilbomber i Hilla syd for Bagdad.

Medio marts 2005: Forsvarsminister Søren Gade (V) er på besøg i Afghanistan. Det kommer efterfølgende frem, at ministeren var bevæbnet under besøget.

28. april 2005: Et flertal i den irakiske Nationalforsamling stemmer for premierminister al-Jaafaris regering. Det er den første demokratisk valgte regering i Irak i 50 år.

7. juli 2005: Fire bombeeksplosioner i Londons undergrundsbane og mod en bus. 56 bliver dræbt.

31. august 2005: Næsten 1.000 Shiamuslimer bliver trampet ihjel under en religiøs festival, da rygter om selvmordsbomber får en stor folkemængde til at gå i panik.

27. september 2005: Det amerikanske militær oplyser, at Abu Azzam, al-Zarqawis højre hånd, er blevet dræbt.

28. september 2005: Den menige amerikanske soldat Lynndie England idømmes tre års fængsel for mishandling af irakiske fanger i Abu Graib fængslet.

1. oktober 2005: Den danske premierløjtnant Bjarne Olsen Kirkmand dræbes af en vejsidebombe i Basra. To bliver hårdt såret og en lettere såret ved angrebet.

15. oktober 2005: Folkeafstemning om Iraks nye forfatning. Valgdeltagelse på 63 %. 79 % stemmer for og 21 % imod.

19. oktober 2005: Saddam Hussein sigtes for forbrydelser mod menneskeheden på grund af drabene på 148 shiamuslimer fra landsbyen Dujail, hvor et attentatforsøg mod Saddam Hussein fandt sted i 1982.

26. oktober 2005: Antallet af dræbte amerikanske soldater i Irak runder 2.000.

19. november 2005: 24 ubevæbnede mænd, kvinder og børn bliver dræbt af amerikanske marinesoldater i byen Haditha. Angiveligt fordi marinerne ville hævne drabet på deres kammerat, Lance Miguel, der blev dræbt af en vejsidebombe.

9. december 2005: Forsvarsministeren beder forsvarschefen om en redegørelse for dennes eventuelle kendskab til påstandene om, at de 31 fanger blev mishandlet.

15. december 2005: Valg til Nationalforsamlingen, det irakiske parlament.

12. januar 2006: Afhøringsofficer Annemette Hommel kendes ved Københavns Byret skyldig i at have krænket irakiske fanger, men straffen bortfalder pga. formildende omstændigheder. Sagen ankes til landsretten.

Januar 2006: Valgresultatet fra valget den 15. december viser, at shiaerne vandt valget, men ikke får absolut flertal i parlamentet.

30. januar 2006: Afghanistans præsident, Hamid Karzai, er på besøg i Danmark.

22. februar 2006: Angreb på den gyldne moske i Samarra. Flere end 200 mennesker bliver dræbt ved angrebet.

19. marts 2006: Præsident Bush lover at afslutte krigen med ’complete victory’.

19. marts 2006: Time Magazine afslører, at amerikanske marinesoldater har dræbt mindst 15 ubevæbnede civile irakere i Haditha i november 2005.

23. marts 2006: Den 20-årige konstabel Jesper Nielsen bliver dræbt af en vejsidebombe.

22. april 2006: Fire måneders fastlåst politisk situation i Irak ender med, at Nuri al-Maliki bliver valgt som kompromiskandidat til at udpege en ny regering.

6. juni 2006: Den 23-årige overkonstabel Dennis Ove Hansen mister livet under en øvelse i Irak, da han bliver fastklemt under en firehjulstrækker.

8. juni 2006: Al-Qaedas leder i Irak, Abu Musab al-Zarqawi, bliver dræbt i byen Baquba ved et amerikansk luftangreb.

6. juli 2006: Østre Landsret finder det ikke bevist, at afhøringsofficeren Annemette Hommel behandlede irakiske fanger umenneskeligt og hun frifindes.

21. juli 2006: 290 danske soldater indsættes i den afghanske Helmand-provins. I løbet af den følgende måned bliver otte danske soldater såret i Afghanistan.

Juli 2006: Der springer 1.666 bomber i Irak og 3.438 civile bliver dræbt. Det er de højeste tal i hele krigen.

21. august 2006: Retssagen mod Saddam Hussein indledes i Bagdad. Tiltalt er også den tidligere irakiske hærchef, som i 2003 stak af fra sit surrogatfængsel i Sorø. Hærchefen er ikke til stede under retssagen.

24. august 2006: De danske soldater i Musa Qala i det sydlige Afghanistan flyttes til roligere omgivelser i Camp Bastion. Ifølge forsvarsminister Søren Gade (V), er der tale om en planlagt tilbagetrækning.

September 2006: USA overgiver formelt kommandoen over de irakiske styrker til den irakiske regering. Dog kommer kun få irakiske styrker under direkte irakisk kommando.

23. september 2006: Kim Wadim bliver dræb af en vejsidebombe nær Basra. Otte andre danske soldater såres heraf en alvorligt.

3. oktober 2006: UNHCR udtrykker bekymring over, at antallet af internt fordrevne i det sydlige Afghanistan er voksende på grund af sikkerhedssituationen.

6. oktober 2006: Martin Hjort dør af sine kvæstelser efter at være blevet såret ved et angreb på den danske lejr.

6. november 2006: Fire amerikanske militæraviser kræver Rumsfelds afgang.

7. november 2006: Kongresvalg i USA, der giver demokraterne flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus efter at Irakkrigen var valgkampens hovedtema.

8. november 2006: Præsident Bush afskediger Rumsfeld og ansætter den tidligere CIA-direktør Robert Gates som forsvarsminister.

21.-23. november 2006: Medlemmer af udenrigspolitisk nævn og forsvarsudvalget er i Afghanistan.

28. november 2006: Tony Blair er i København og besøger bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

4. december 2006: To journalister og den ansvarshavende chefredaktør fra Berlingske Tidende frikendes for at have videregivet fortrolige oplysninger fra FE’s Irak-vurderinger.

6. december 2006: Baker-Hamilton-gruppen anbefaler i sin rapport præsident Bush at indlede forhandlinger med Syrien og Iran, stille større krav til irakerne og forberede en tilbagetrækning i 2008.

8. december 2006: 1.000 danske og britiske soldater deltager i den hidtil største aktion i Basra-området. Formålet er at anholde kriminelle, der menes at stå bag angreb på koalitionen. Fem militsledere anholdes.

26. december 2006: En appeldomstol stadfæster dødsdommen over Saddam Hussein, hans halvbror og tidligere efterretningschef Barzan Hassan og tidligere overdommer i revolutionsdomstolen Awad Bandar.

30. december 2006: Saddam Hussein bliver hængt ved daggry.

31. december 2006: Antallet af dræbte amerikanske soldater i Irak når 3.000.

1. januar 2007: I sin nytårstale lufter Fogh muligheden for en dansk tilbagetrækning af tropper fra Irak i løbet 2007. Det samme gælder Storbritannien. Bush meddeler kort efter, at han vil sende 20.000 flere soldater til Irak.

4. januar 2007: Ifølge BBC, har 4.000 mennesker mistet livet i Afghanistan i løbet af 2006 som følge af kampene mellem NATO og Taleban. Omkring en fjerdedel af de dræbte er civile.

8. januar 2007: Den tyske anklagemyndighed sigter soldater fra eliteenheden KSK for grov vold mod afghanske fanger i den amerikanske lejr i Kandahar.

9. januar 2007: FN vurderer, at hver ottende iraker er flygtet fra sit hjem siden invasionen i 2003. ca. to millioner irakere er flygtet ud af landet og antallet af flygtede irakere stiger hver måned med 40-50.000.

10. januar 2007: Forsvarets Auditørkorps afviser at genoptage den to år gamle sag, hvor en dansk tolk siger, at han har set amerikanske soldater begå tortur i den amerikanske lejr i Kandahar.

10. januar 2007: Præsident Bush beslutter at sende yderligere 21.500 soldater til Irak. Det bringer det samlede antal amerikanske tropper i Irak op på ca. 150.000.

16. januar 2007: FN’s udsending i Irak, Gianni Magazzeni oplyser, at 34.452 civile irakere mistede livet i Irak i løbet af 2006.

18. januar 2007: Forsvarsminister Søren Gade (V) ser gerne, at NATO-landene sender flere soldater til Afghanistan og udtaler, at ’NATO er en solidarisk organisation. Og det kan måske være en lille smule svært at se, når man ser på bidragene til Afghanistan’.

26. januar 2007: På et NATO-topmøde i Bruxelles lover USA’s udenrigsminister Condoleezza Rice flere penge og soldater til Afghanistan. Rice siger bl.a. at ’hvis der skal være en forårsoffensiv, skal det være vores offensiv’ efter forlydender om, at taleban vil indlede en stor offensiv i foråret.

31. januar 2007: Talebansoldater rykker ind i Musa Qala, afvæbner politiet og forlader derefter byen.

1. februar 2007: 2-300 talebansoldaterne vender tilbage til Musa Qala, hvor de stikker flere bygninger i brand.

4. februar 2007: Talebans leder i Musa Qala, Mullah Ghafour, bliver dræbt af en bombe, da NATO-styrker forsøger at tilbageerobre byen.

9. februar 2007: Et stort antal amerikanske og irakiske soldater sættes ind i Bagdad for at stoppe den sekteriske vold og militsers og dødspatruljers myrderier. Planen er, at ca. 80.000 soldater skal indsættes i Bagdad.

10. februar 2007: Den amerikanske general David Petraeus overtager kommandoen over de 130.000 amerikanske tropper i Irak og siger om den igangværende offensiv i Bagdad, at ’hvis den slår fejl, vil Irak være dømt til vold og fortsat civil uro’.

12. februar 2007: Helmandprovinsens guvernør oplyser, at 700 talebansodater har krydset grænsen fra Pakistan ind i Afghanistan for at angribe en vigtig dæmning.

13. februar 2007: Den norske regering beslutter efter anmodning fra NATO at sende yderligere 150 soldater til Afghanistan. Soldaterne skal udstationeres i hovedstaden Kabul.

14. februar 2007: Folketingets Ombudsmand afviser at behandle en klage fra instruktøren af dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig' på grund af hensynet til Ombudsmandens politiske neutralitet.

21. februar 2007: Danmark og Storbritannien løfter sløret for deres tilbagetrækningsplaner. Danmark vil trække sine soldater ud af Irak 1. august og i stedet sende fire observationshelikoptere og 50 mand til Irak resten af året samt ca. 200 soldater til Afghanistan. Storbritannien vil i første omgang trække 1.600 af sine 7.000 soldater hjem.

27. februar 2007: Taleban udfører et selvmordsangreb mod den amerikanske base i Bagram, hvor vicepræsident Dick Cheney er på visit. Cheney slipper uskadt fra angrebet mens mere end 20 personer bliver dræbt.

27. februar 2007: Forsvarsminister Søren Gade (V) siger, at ’ingen lades i stikken’ af de irakiske tolke, der har arbejdet for de danske styrker i Irak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

27. februar 2007: Efter en afbrydelse på mere end 20 år åbner Irak igen en ambassade i Danmark.

1. marts 2007: En rapport fra USA’s udenrigsministerium viser, at opiumproduktionen i Afghanistan er steget med 59 procent i løbet af det sidste år. Afghanistan står nu for 90 procent af hele verdens opiumproduktion.

3. marts 2007: Ifølge Pakistanske sikkerhedskilder, har sikkerhedsstyrker anholdt en højtstående talebanleder og tidligere forsvarsminister for talebanstyret.

5. marts 2007: Den italienske journalist Daniele Mastrogiacomo tages som gidsel i Afghanistan.

6. marts 2007: NATO indleder operation ’Achilles’, hvor 5.500 soldater sættes ind for at nedkæmpe taleban i Helmandprovinsen.

16. marts 2007: Tre bomber med kloringas eksploderer i de irakiske byer Fallujah og Ramadi. Otte bliver dræbt og 350 bliver såret.

19. marts 2007: To meningsmålinger viser, at fire ud af fem irakere ikke tror på koalitionens evne til at skabe sikkerhed. 85 procent af afghanerne føler ikke, at den internationale tilstedeværelse har hjulpet deres hverdag.

19. marts 2007: Iraks tidligere vicepremierminister, Taha Yassin Ramadan, henrettes.

19. marts 2007: Udsendinge fra bl.a. USA, Iran og Syrien mødes den irakiske regering i Bagdad. Irakerne vil overtale deltagerne til, om ikke aktivt så i hvert fald stiltiende, at støtte regeringens arbejde for fred.

19. marts 2007: Den italienske journalist Daniele Mastrogiacomo frigives. Flere kilder bekræfter, at frigivelsen skete som en del af en handel, hvor fem talebanere blev frigivet.

23. marts 2007: Godt fire år efter indledningen på krigen i Irak oplyser forsvarsminister Søren Gade (V), at mindst 11 civile irakere er blevet dræbt i danskledede operationer. De danske soldater har siden deres ankomst til Irak været udsat for 420 angreb.

23. marts 2007: Et flertal i Repræsentanternes Hus kræver, at de amerikanske styrker trækkes ud af Irak senest 1. september 2008, men forslaget mødes af et veto fra præsident Bush.

23. marts 2007: Iraks sunnimuslimske vicepremierminister, Salam al-Zobaie, bliver alvorligt såret ved et attentat under fredagsbønnen.

23. marts 2007: 15 britiske flådesoldater i to gummibåde omringes af iranske kanonbåde og tilbageholdes i Iran for ’ulovlig indtrængen i iransk territorialt farvand’. Storbritannien afviser, at soldaterne befandt sig i iransk farvand under deres patrulje.

27. marts 2007: 75 mennesker bliver dræbt, da to lastbiler fyldt med sprængstof bliver bragt til eksplosion ved markedet i byen Tal Afar tæt ved grænsen til Syrien.

28. marts 2007: 45 sunnimuslimer bliver dræbt, da en gruppe shiamuslimer går til angreb på en menneskemængde i Tal Afar. Angrebet er øjensynligt et hævnangreb for angrebet dagen før.

29. marts 2007: Det amerikanske Senat trodser USA's præsident Bush ved at godkende en bevilling til den militære indsats i Irak og kæde bevillingen sammen med amerikansk tilbagetrækning fra Irak inden 31. marts næste år. Bush har flere gange svoret, at han vil nedlægge veto mod loven.

Research: Mads Engbo

Primære kilder: Politiken, BBC, Information, Jyllands-Posten, New York Times, globalsecurity.org, UNHCR, ’I nationens tjeneste’ af Frank Grevil, CBS, USA’s udenrigs- og forsvarsministerier og Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce