0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
RYE SKJOLDJENSEN ANDERS
Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS

Bombe. Premierminister David Cameron kastede selv en bombe ind i debatten i aften, da han på tv-stationen ITV indrømmede, at han indtil 2010 ejede aktier for 275.000 kroner, som han havde arvet efter sin far.

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Camerons troværdighed lider knæk i EU-opgør

David Cameron var manden, som lovede at bekæmpe skattesnyd. Nu indrømmer han, at han ejede aktier i sin fars skattelyselskab.

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den britiske premierminister, David Cameron, indleder fredag en større valgturné før kommunalvalget i maj og folkeafstemningen om fortsat britisk medlemskab af EU 23. juni.

Folkeafstemningen bliver en tung byrde at løfte for premierministeren, og han skal nu føre valgkamp i skyggen af Panama-lækken.

Premierministeren kastede selv en bombe ind i debatten i aften, da han på tv-stationen ITV indrømmede, at han indtil 2010 ejede aktier for 275.000 kroner, som han havde arvet efter sin far.

»Jeg må også forholde mig til fortiden. Fordi jeg selvfølgelig ejede aktier og obligationer tidligere – det var helt naturligt, for min far var børsmægler ... Jeg solgte dem, da jeg blev premierminister i 2010, for jeg ønskede ikke, at nogen skulle sige, at jeg havde andre dagsordener, at jeg blandede tingene sammen«.

Flere medier afslørede onsdag, at hans afdøde far i 30 år ikke betalte skat i Storbritannien af et holdingselskab, som var registreret i Panama af det skandaleombruste advokatselskab Mossack Fonseca.

LÆS ARTIKEL

Indtil i aften har David Cameron fastholdt, at der var tale om private anliggender i et forsøg på at holde sig uden for polemikken om faderens transaktioner.

Efter denne indrømmelse ventes presset på premierministeren at tage til, og det risikerer at få konsekvenser for folkeafstemningen om fortsat britisk medlemskab af EU 23. juni.

I dag anklagede Brexit-organisationen Vote Leave premierministeren for at sende en kontroversiel pjece om fordelene ved medlemskab af EU på gaden, samtidig med at han ifølge organisationen risikerer at blive en del af Panama-skandalen.

»Lanceringen af pjecen er blandt andet et forsøg på at aflede opmærksomheden fra David Camerons skattesager«, hedder det i en udtalelse fra Vote Leave, hvis frontfigur er ingen ringere end justitsminister Michael Gove.

Brev til EU-bossen

Premierministeren kommer også ind i billedet, fordi avisen Financial Times i dag skrev, at David Cameron i 2013 forsøgte at påvirke kommende EU-lovgivning, så truster og selskabskonstruktioner som faderens ikke blev omfattet af den.

Premierministeren henvendte sig i et brev til den daværende formand for EU’s ministerråd, Herman Van Rompuy. David Cameron skrev blandt andet, at skattemyndighederne »allerede i dag og mere end nogensinde før har adgang til oplysninger om truster, især offshore-truster«.

Cameron har ikke holdt sit løfte om at stoppe skattehemmeligheden og angribe ’moralsk forkastelige’ offshore-arrangementer

Derfor var der ifølge David Cameron, som på det tidspunkt fremstillede sig selv om en af foregangsmændene i kampen mod skatteunddragelse, ingen grund til også at lade de nye regler omfatte truster, som hans far og mange af det konservative partis stenrige sponsorer i vid udstrækning har benyttet sig af og fortsat gør.

Det argument gentog talsmænd for premierministeren torsdag. Ifølge dem vurderede David Cameron i 2013, at kontrol af truster var et underordnet problem i forhold omkring international skatteunddragelse.

Indtil Ian Cameron flyttede sit selskab Blairmore Holding til skatteparadiset Irland med den lave selskabsskat, havde han overladt en del af sin kapital til en anden juridisk person, i dette tilfælde Panama Fonseca.

Blairmore Holding, som blev stiftet i 1982, administrerede rige britiske familiers formuer.

Ifølge reklamemateriale fra selskabet, som avisen The Guardian citerer, var »Blairmore ikke skattepligtig af sin indkomst eller kapitalgevinster i Storbritannien«, og det var heller ikke omfattet af selskabsskat.

Hermed stod Ian Cameron ikke selv som ejer, og hermed unddrog han og kunderne sig det britiske skattevæsens og andre myndigheders opmærksomhed.

Britiske særordninger

Placeringen i Panama betød, at det britiske skattevæsen eller andre myndigheder ikke havde mulighed for at se, hvem der reelt gemte sig bag Blairmore og de konti, selskabet administrerede.

Det var blandt andet dette smuthul, David Cameron ville beskytte med sit brev til EU-ministerrådets daværende formand.

Annonce

Det var tilsvarende foranstaltninger, som skal sikre den britiske finansverdens interesser, som David Cameron også krævede særordninger for på EU-topmødet i marts i år.

Det endte med en accept af særlige vilkår for blandt andet den britiske finanskapitals interesser, som ifølge David Cameron er så vigtige, at briterne roligt kan stemme ja til fortsat medlemskab af EU 23. juni.

Oppositionspartiet Labour, som er præget af voldsom intern uro efter valget af den stærkt venstredrejede Jeremy Corbyn til partileder sidste år, har efter indrømmelsen i aftes en god angrebsflade mod premierministeren.

»Dobbeltmoralsk hykler«

Partiets nummer 2, finansordfører John McDonnell, kræver nu en undersøgelse af sagen.

»Cameron har ikke holdt sit løfte om at stoppe skattehemmeligheden og angribe ’moralsk forkastelige’ offshore-arrangementer. Nu skal der handling til«, hedder det i en tweet, med henvisning til at David Cameron i 2013 kaldte konstruktioner som skattearrangementerne i Panama og andre steder »moralsk forkastelige«.

Flere kommentatorer kalder David Cameron en »dobbeltmoralsk hykler«, fordi han lovede kamp mod skattesnyderiet og samtidig aktivt forsvarede vigtige dele af det i diskussionerne i EU. Han kan også vente frontale angreb fra Brexit-organisationen Vote Leave med flere af David Camerons ledende ministre i spidsen, som har al mulig interesse i at ødelægge premierministerens image i de kommende måneder. For en vingeskudt David Cameron vil have svært ved at vinde folkeafstemningen i maj.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?