Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fritænker, charlatan, populist, klovn eller folkelig fantast? Både politisk og privat er Nigel Farage en overlever. Han har mast sig gennem flystyrt, latterliggørelse og talløse smøger og bajere på vejen til at blive Storbritanniens mest kendte nejsiger. Politiken har mødt manden, der tvang David Cameron til at udskrive folkeafstemning om EU 23. juni. Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Thomas Lauritzen

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver Danmark den næste afhopper, hvis briterne stemmer nej?

Analyse. Politisk kaos efter et britisk nej til EU kan skabe ønske om en ny genforhandling. I så fald vil DF følge efter, men er planen realistisk?

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig er udenlandske eksperter, politikere og medier begyndt at interessere sig overmåde meget for, hvad Dansk Folkeparti mener om Storbritanniens forestående folkeafstemning.

Det er de, fordi Danmark betragtes som et af de skeptiske medlemslande, der kunne finde på at følge trop, hvis briterne 23. juni stemmer for at melde sig ud af EU.

Senest har lederen af Storbritanniens hårdeste EU-modstandere i United Kingdom Independence Party (Ukip) sagt, at han håber på at se en britisk exit blive fulgt af en dansk exit fra unionen.

INTERVIEW

»Jeg tror, at Danmark vil følge med os ud. Hvis Storbritannien stemmer for Brexit, og hvis der så kom en folkeafstemning i Danmark, så kunne det hurtigt blive til Dexit også«, sagde Nigel Farage i et interview med Politiken i weekenden.

Med inspiration fra Monty Python forklarer vi den britiske EU-ballade. Kilde: Politiken / Kristian Jensen og Thomas Lauritzen

Kristian Thulesen Dahl satser på, at der vil komme et magtskifte i London efter et nej

Men Dansk Folkeparti ønsker ikke at melde Danmark ud af EU. Heller ikke, hvis briterne går. DF’s plan er mere kompliceret end som så.

Kristian Thulesen Dahl satser på, at der vil komme et magtskifte i London efter et nej, og at en ny premierminister vil forsøge at forblive tæt knyttet til EU på andre betingelser.

Derfor har Dansk Folkeparti ændret position: Først talte partiet udelukkende om fordelene ved et britisk ja, der åbner nye veje i EU. Nu ser DF også muligheder for Danmark i et nej.

Men hvad er det egentlig, Danmark skal bruge et britisk nej til?

DF regner med farvel til Cameron

Danmarks største EU-skeptiske parti identificerer sig ikke længere med Nigel Farage & Co., selv om Morten Messerschmidt delte gruppe med Ukip i Europaparlamentet indtil valget i 2014.

Nu til dags sidder DF’erne i stedet i en gruppe ledet af de britiske konservative, der er dybt splittede i spørgsmålet om EU, og hvis skepsis er mere pragmatisk.

ANALYSE

Thulesen Dahls kursskifte skyldes efter alt at dømme, at DF-toppens studieture til Storbritannien har overbevist dem om, at David Cameron efter et nej vil gå af og overlade Downing Street nr. 10 til Londons tidligere borgmester, Boris Johnson, eller en anden ledende nejsiger fra det konservative parti.

Der er så mange ubekendte i DF's analyse af efterspillet, både internt i Storbritannien og i forhold til resten af Europa, at den i bedste fald er risikabel

Johnson og justitsminister Michael Gove, der også anbefaler et nej, har begge holdt muligheden for en ny britisk forhandling med EU åben. Netop den påstand er måske den farligste overhovedet lige nu for David Camerons ja-kampagne, fordi den kunne trække de mange tvivlere i retning af et nej.

Dansk Folkepartis vurdering holder derfor så langt, at Johnson, Gove og andre i den officielle ’Vote Leave’ kampagne ganske rigtigt holder en dør på klem for en aftale med EU efter et nej.

Men der er så mange ubekendte i DF’s analyse af efterspillet, både internt i Storbritannien og i forhold til resten af Europa, at den i bedste fald er risikabel.

Hvad nu, hvis nej betyder nej?

Det er svært at forudsige, hvad Johnson, Gove eller andre konservative skeptikere i realiteten vil gøre efter et folkeligt nej.

Lige nu synes ’Vote Leave’ mere optaget af at vælte deres egen partiformand og indsætte en anden konservativ premierminister, end af rent faktisk at diskutere forholdet til EU.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det øjeblik, briterne rent faktisk har stemt nej, så vil andre nej-bevægelser som Ukip’s ’Leave.EU’, den tværpolitiske ’Grassroots Out’ (GO) eller de skeptiske socialdemokraters ’Labour Leave’ også kræve indflydelse på det videre forløb. Situationen kan udvikle sig så kaotisk, at David Cameron vælger at udskrive lynvalg for at finde ud af, hvem folket vil have til at lede landet. I så fald er udfaldet langt fra sikkert.

Situationen kan udvikle sig så kaotisk, at David Cameron vælger at udskrive lynvalg for at finde ud af, hvem folket vil have til at lede landet

Ved sidste års nationale valg blev Ukip landets tredjestørste parti med næsten 13 procent af stemmerne. De kan få endnu flere ved et nyt britisk panikvalg, der specifikt handler om landets europæiske fremtid.

Det kan blive svært for en hvilken som helst britisk leder at argumentere for en ny og tæt tilknytning til EU, når der netop stod på stemmesedlen 23. juni, at et nej betød total exit fra unionen. Men lad os bare forestille os, at det sker.

Så bliver det næste spørgsmål, om regeringerne i de andre medlemslande vil være villige til at diskutere en ny tilknytning for Storbritannien efter et nej.

»Nogle lande vil være interesserede. Men de store lande vil spille hårdt spil for at vise, at de ikke lader sig afpresse. Der er valg i både Frankrig og Tyskland næste år«, siger EU-forskeren Sara Hagemann fra London School of Economics.

Frankrig vil ikke lade sig afpresse

I Paris forudser direktøren for Jacques Delors’ tænketank Notre Europe, Yves Bertoncini, at det kan blive meget svært for briterne at få andet end en marginal tilknytning uden indflydelse – i stil med for eksempel Norges aftale med EU.

»Briterne kan sikkert få nogle aftaler om en ekstern tilknytning til en række ting. Men de kommer ikke til at sidde med ved bordet i EU mere, hvis de stemmer nej. Det ville være en falliterklæring, som Frankrig ikke kan bære«, siger han.

ANALYSE

Yves Bertoncini understreger samtidig, at det vil være naivt af Danmark at håbe på samme særbehandling, som briterne har fået indtil videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med al respekt for skønne Danmark, så er I altså ikke Storbritannien

»Med al respekt for skønne Danmark, så er I altså ikke Storbritannien. Hvis et lille land som Danmark også begynder at kræve et skræddersyet medlemskab, så er risikoen for en dominoeffekt på tværs af EU alt for stor. Danmark har slet ikke samme vægt«, siger den franske ekspert.

Dansk Folkeparti har valgt det standpunkt, at vi skal følge briternes kurs i Europa, uanset hvad resultatet af den britiske folkeafstemning bliver.

Problemet er bare, at ingen ved, hvor den kurs fører hen, hvis det bliver et nej 23. juni.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden