Delt. En uge før EU-afstemningen er der flertal for 'leave', men Hamish McDougal i kilt hælder til at stemme 'remain'.
Foto: Peter Hove Olesen

Delt. En uge før EU-afstemningen er der flertal for 'leave', men Hamish McDougal i kilt hælder til at stemme 'remain'.

Britisk EU-afstemning

8 dage tilbage: Flertal for Brexit

Et EU uden Storbritannien er nu et realistisk scenarie. Uanset udfaldet kan valget ændre EU for evigt.

Britisk EU-afstemning

I 17 år har Hamish McDougal stået på en vindblæst bakketop og spillet på sækkepibe for at markere den ellers usynlige grænse mellem England og Skotland. Om 8 dage hælder han til at stemme for, at Storbritannien bliver i EU. Ikke fordi han kan lide EU, for det kan han faktisk ikke, men fordi det på snørklet vis kan bane vej for skotsk løsrivelse.

370 kilometer sydpå sidder hr. og fru Deblin på torvet i sydøstengelske Boston og ærgrer sig over, at den provinsby, de flyttede til for at nyde deres otium, på få år har forvandlet sig til ’Lille Polen’ med landets største koncentration af østeuropæiske tilflyttere. Om 8 dage stemmer de for, at Storbritannien skal forlade EU, i et håb om at det vil give engelske politikere magt til at bremse indvandringen.

I midten af London sidder Soe og Clyde og spiser indisk, inden de skal med ungerne ind og se fodbold – et afbræk i den travle hverdag i storbyen som hr-konsulent og forsker. De undrer sig over nationalfølelsen i nord, forfærdes over fremmedfjendtligheden i sydøst og kan ikke tro andet, end at der om 8 dage vil blive flertal for at blive i EU. Alt andet vil være vanvid, mener de.

Turen fra det EU-ivrige Skotland til det unionstrætte East Anglia viser, at afstemningen ikke kun kan splitte Storbritannien, men også få nationale drømme til at gå i opfyldelse og skabe en situation, hvor end ikke briterne selv er enige om, hvorfor de har stemt, som de gjorde. Målinger har længe vist flertal for at blive i EU, men nu viser de et flertal for Brexit. Og i går satte landets største avis, The Sun, gang i kampagnen for EU-exit med forsiden:

’BeLEAVE in Britain’.

De fleste iagttagere er enige om, at der er tale om den måske vigtigste folkeafstemning i Europa siden Anden Verdenskrig. Hvis det ender med britisk exit – Brexit – vil det være første og eneste gang siden Grønlands exit fra EF i 1985, at et land melder sig ud. Samtidig er der tale om unionens næststørste økonomi med et stort militær og med hele Europas finanscentrum. Det kan i årevis fastlåse det i forvejen belastede europæiske samarbejde i et virvar af forhandlinger om nye handelsaftaler og særordninger, som i sværhed vil få udfordringen med de danske parallelaftaler til at ligne et spil ludo.

Skulle det omvendt ende med, at briterne bliver i EU, vil de reformer af unionen, som premierminister David Cameron har forhandlet hjem, træde i kraft og markere den første gang, at EU er gået med til at give magt tilbage fra Bruxelles til et medlemsland. Reformer, som den danske regering straks vil forsøge at få del i.

I en park i Edinburgh håber 15-årige Leo, at de voksne forstår alvoren: »Jeg håber, at de, der stemmer, tænker sig godt om. Det bliver jo mig, der skal leve med deres beslutning i fremtiden«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden