Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brexit. Debatten raser i Storbritanien op mod den forestående EU-afstemning. Flere offentlige personligheder har også givet deres mening til kende. Her ses sangeren Bob Geldof.
Foto: Stefen Rosseau/AP /AP

Brexit. Debatten raser i Storbritanien op mod den forestående EU-afstemning. Flere offentlige personligheder har også givet deres mening til kende. Her ses sangeren Bob Geldof.

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatkneb: Morlille-er-en-sten-logikken dominerer debatten

Britisk professor langer i en lille håndbog ud efter begge sider i Brexit-kampagnen: »Faktatjek ikke nok, argumenterne skal hænge sammen«

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er masser af faktatjek i den britiske debat om EU, men det er ikke nok, mener Albert Weale, der er professor i politisk teori på University College London.

»Det er nødvendigt at sætte fakta ind i større sammenhænge – at vurdere konsekvenserne«, siger Albert Weale, der forleden offentliggjorde en lille håndbog om de 18 vigtigste logiske fejlslutninger i Brexit-debatten.

»Derfor er det nødvendigt at tænke en argumentationskæde igennem og undgå fejlslutninger, der kan se besnærende ud ved første blik«, siger han i et telefoninterview kort efter offentliggørelsen af en ny meningsmåling, der viser 53 pct. nej og 47 pct. ja.

Weale begyndte med at undre sig over nejsidens argument om, at ’fordi vi har et handelsunderskud med de øvrige EU-lande, så vil de – hvis vi melder os ud – have et incitament til at give os adgang til det europæiske marked på gunstige vilkår’.

»Jeg snublede især over ordet ’fordi’. Der opbygges en årsagssammenhæng, der ikke findes. Kun ved at overse andre argumenter kan man få sammenhængen til at se rigtig ud – få en svaghed til at være en fordel«.

»Nu tror jeg ikke, at resten af EU vil hævne sig på Storbritannien ved et nej. Der er heller ingen grund til at tro, at EU ligefrem vil belønne det. Det er der stor forskel på, og under alle omstændigheder halter logikken«.

Den britiske folkeafstemning er interessant, fordi den drejer sig om at give EU mindre indflydelse - både i tilfælde af et britisk ja og i tilfælde af et nej

Albert Weale, der i tidens løb også har fulgt de otte danske afstemninger om EU, er godt klar over, at der kan findes eksempler på haltende logik i alle valgkampe.

»Den britiske folkeafstemning er interessant, fordi den drejer sig om at give EU mindre indflydelse – både i tilfælde af et britisk ja og i tilfælde af et nej. Alle andre afstemninger har drejet sig om mere EU. Det gør det også særlig vanskeligt at forudse, hvad der vil ske ved et nej«.

SE OGSÅ

Med inspiration fra Monty Python forklarer vi den britiske EU-ballade. Kilde: Politiken / Kristian Jensen og Thomas Lauritzen

Nogle af de mest karakteristiske logiske fejlslutninger i Brexit-debatten er ifølge professor Weale, at tilhængere og modstandere glemmer at tænke konsekvenserne af deres synspunkter igennem. »Verden står jo ikke stille, og andre lande og firmaer reagerer jo. Man kan ikke lade, som om alt andet er lige. Man kan ikke nøjes med at se på det, man gerne selv vil, uden at tage hensyn til, hvordan andre reagerer på det«.

De mest spidsevinklede argumenter

Weale synes især, der mangler et vigtigt punkt i debatten om indvandring.

»Vi får ved et nej skabt et helt nyt problem i Irland. Selv om Storbritannien melder sig ud af EU, er Irland stadig medlem. Så tager den vandrende arbejdskraft fra Rumænien og Polen bare bussen til Dublin og rejser derfra til Belfast – og så er vi nødt til at opbygge en grænsekontrol med toldere og alt, hvad der hører til«.

Andre typiske fejlslutninger er ifølge Albert Weale baseret på selektiv hukommelse. Det var for eksempel tilfældet, da premierminister David Cameron sagde, at britisk udtræden af EU kunne føre til en tredje verdenskrig:

»Et af EU’s formål er ganske vist at sikre freden i Europa, men EU’s resultater er tvivlsomme netop på det felt. Vi behøver kun tænke på krigene på Balkan og landenes mange forskellige synspunkter dengang – for eksempel i spørgsmål om at anerkende Kroatien – for at se, at det argument er ikke tænkt igennem. Den afgørende sikkerhedsfaktor i Europa har lige siden 1945 været Nato«.

Han har også kun hovedrysten tilovers for den tidligere London-borgmester Boris Johnsons påstand om, at »EU ligesom Hitler ønsker en superstat«.

»Det er debatknebet om skjulte motiver hos modstanderne. De har en dårlig karakter, har mistænkelige forbindelser og i det hele taget usle hensigter. Og i skyndingen overser Johnson, at EU ikke ledes af en demokratisk regering, fordi EU slet ikke har en regering. Men der er spilleregler i EU, og spillet flyder jo bedst, når der er en ordentlig dommer – de fælles institutioner«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden