Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis briterne melder sig ud, kan andre lande følge lige efter

Et flertal for at melde sig ud i morgen vil ikke kun få konsekvenser for briterne. Det kan vælte regeringer og skabe en dominoeffekt af folkeafstemninger om farvel til EU i andre lande, herunder også Danmark.

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig kan få en højrenational præsident. Den irske ø kan blive gennemskåret af et grænsehegn. Og Danmark kan få sin egen folkeafstemning om medlemskabet af EU.

Det er blot nogle af de scenarier, som tegner sig i resten af Europa, hvis briterne i morgen stemmer sig ud af unionen.

»Hvis folkeafstemningen afgør, at Storbritannien skal forlade EU, vil der komme en række reaktioner rundt om i Europa – og de skal tages meget alvorligt«, siger Sara Hagemann, der er lektor i europæisk politik ved London School of Economics:

»Det vil være en stor fejl at se Storbritannien som et isoleret tilfælde. Der er meget mere på spil på torsdag«, siger hun.

Sara Hagemann er blandt de forskere, som følger den britiske folkeafstemning tættest. Hun er tilknyttet et projekt, som skal give upartisk information om briternes forhold til EU og optræder desuden som ekspert på BBC.

Overalt i London ser og mærker man, at folkeafstemningen er lige rundt om hjørnet, men ingen af taxaernes valgklistermærker eller avisernes valgannoncer handler om, at valget også kan få konsekvenser i resten af Europa. En af de mest kontante konsekvenser er ellers en dominoeffekt af folkeafstemninger.

»I en række andre lande vil der være stærkt pres på regeringerne for også at få folkeafstemning. Måske ikke så langt som en afstemning om hele medlemskabet, men så om at få en ny aftale med EU«, siger Sara Hagemann.

LÆS OGSÅ

Blandt disse lande er Danmark, hvor Dansk Folkeparti mandag meddelte, at partiet vil kræve afstemning om EU-medlemskab, hvis briterne forlader unionen.

»For Danmark og andre lande uden for euroen gælder det særlige forhold, at man i briterne mister det største land, der står uden for euroen, som dermed er en allieret i forholdet mellem eurolande og ikke-eurolande«, siger Sara Hagemann.

Kravene om folkeafstemninger kan dog også ventes i eurolande, herunder særligt Holland, siger Hagemann. I Holland lykkedes det tidligere på året modstandere af unionen at få sat en aftale om handel og samarbejde med Ukraine til vejledende folkeafstemning. Det endte med, at et flertal af vælgerne stemte imod aftalen.

Den hollandske regering har endnu ikke taget stilling til, om den vil rette sig efter afstemningsresultatet, men EU-modstanderne er allerede ved at samle underskrifter til flere folkeafstemninger.

Problemerne går ikke væk med denne afstemning, og debatten vil ikke dø i andre lande

Derudover er der Ungarn og Polen.

»I Ungarn kan jeg godt forestille mig, at man vil tage en afstemning om hele medlemskabet, og i Polen er det selve regeringen, der kan indlede en offentlig diskussion om, hvor stor en del af EU-fællesskabet de fortsat ønsker at tage del i«, siger Sara Hagemann.

At lande som Holland og Polen pludselig har så stærke EU-kritiske kræfter er kommet bag på mange. Holland er blandt unionens stiftende lande. Men dele af vælgerne føler nu, at politikerne tromler EU hen over dem.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Polen sættes den høje økonomiske vækst i de senere år ofte i forbindelse med, at landet er blevet medlem af EU, men regeringen er nu i konflikt med EU-kommissionen, som har rejst en sag om, hvorvidt regeringen opfører sig direkte udemokratisk ved at ændre på landets forfatningsdomstol.

I andre lande kan et britisk farvel til unionen ligefrem blive afgørende for kommende valg til parlamenter og præsidentposter. Sidstnævnte gælder for Frankrig, hvor den højrenationale Marine Le Pen er kandidat ved præsidentvalget.

Britisk exit kan krone Le Pen

»Vi har allerede hørt stærke røster fra Marine Le Pen om, at hun mener, at Frankrig skal følge trop ud af EU, hvis briterne forlader unionen«, siger Sara Hagemann.

Le Pen har angiveligt opbakning i befolkningen. Ifølge en måling fra det amerikanske institut Pew er franske vælgere endnu mere EU-negative end de britiske.

Netop den omstændighed kan føre til, at briterne kan få sværere ved at få fordelagtige aftaler om adgang til det indre marked, hvis de melder sig ud. Hvis den siddende franske præsident, François Hollande, vil signalere over for sine vælgere, at det ikke betaler sig at melde sig ud, sådan som hans modstander Le Pen siger, så kan han blive nødt til at insistere på, at briterne mærker ulemperne ved at melde sig ud. Samme linje kan man vente fra Tyskland, vurderer Hagemann.

Vi har allerede hørt stærke røster fra Marine Le Pen om, at hun mener, at Frankrig skal følge trop ud af EU

»Givetvis vil en række EU-medlemslande anført af Tyskland og Frankrig være meget henholdende over for briterne for at holde en dominoeffekt under kontrol, så man ikke risikerer, at andre lande ser det som attraktivt at gøre som briterne«.

Sara Hagemann understreger, at alle disse problemer på ingen måde forsvinder, hvis briterne vælger at blive i unionen ved folkeafstemningen i morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At den britiske folkeafstemning kan få så store følger i andre lande skyldes jo, at befolkningerne ikke er tilfredse med, hvordan deres regeringer og EU har håndteret migrationen og økonomien i Europa. Hvis briterne bliver, vil der ikke være nær så stor vægt bag argumenterne i andre lande for at forlade EU. Men problemerne går ikke væk med denne afstemning, og debatten vil ikke dø i andre lande«, siger Sara Hagemann.

Særligt vil parlamentsvalget i Tyskland næste år vise, at Europa er ændret, uanset hvad briterne stemmer, påpeger Hagemann. Forbundskansler Angela Merkel er nemlig tvunget til at reagere på, at det højrenationale og EU-kritiske parti Alternativ for Tyskland er vokset ved de seneste lokalvalg. Udviklingen ses blandt andet som en protest mod, at Tyskland har lånt penge til gældstyngede Grækenland.

»Det tyske valg kan blive afgørende for hele Europas fremtid. Merkel kan ikke længere føre en politik, der prioriterer redninger af andre lande i eurozonen over de tyske skatteborgeres ønsker. Det viser, hvor meget der er på spil«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden