Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Wiktor Dabkowski/AP
Foto: Wiktor Dabkowski/AP

Spørgsmål. Ved et pressemøde i går i Bruxelles havde EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker hverken mange svar med eller planer for, hvad EU nu gør efter den britiske folkeafstemning.

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bye-bye Britain - nu til slaget om, hvordan EU skal overleve

Briternes exit vil føre til hårde forhandlinger i en stemning af nederlag og intern splittelse i et EU, der frygter opløsning.

Britisk EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reaktionen var på én gang forudsigelig og ildevarslende, da Jean-Claude Juncker midt i gårsdagens hvirvelvind af kriseerklæringer fik det spørgsmål, der var på alles læber:

Er det her begyndelsen til enden på Den Europæiske Union?

Den kultiverede og verdenstrætte luxembourger kunne i vanlig stil have svaret med det berømte citat fra Winston Churchill:

»Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske er det enden på begyndelsen«.

Det gjorde EU-kommissionens formand bare ikke. I stedet sagde han kun: »Nej«. Bagefter sagde han »tak«, samlede sine papirer sammen og gik sin vej.

Ikke meget at give verdenspressen, når et af de vigtigste medlemslande lige har droppet samarbejdet, regeringskontorer på tværs af kontinentet gløder, og børsmæglerne pisker hinanden til rædsel.

SE OGSÅ:

Men hvor gerne han end ville, så kunne Juncker denne gang ikke trække en kanin op af hatten i form af en ukuelig plan for, hvordan unionen nu vil rejse sig og som altid løse problemerne med nye forslag om endnu tættere samarbejde.

Det er nemlig ikke kun Storbritannien selv, der risikerer at falde fra hinanden på grund af englændernes beslutning om at forlade EU. Det er også det europæiske samarbejde, som vi kender det.

Ser man bort fra hele det sørgeligt fascinerende sammenbrud i britisk politik, der nu udspiller sig, er den vigtigste lære på den anden side af Den Engelske Kanal denne: at tiden for de store, forkromede unionsprojekter med alle medlemslande om bord er forbi.

Tyskland vil træde på bremsen

Det er ellers ikke, fordi kommissionens formand og andre ivrige kræfter i Europaparlamentet og enkelte kernelande ikke har forsøgt at lave en plan.

De seneste uger har Bruxelles været fyldt med halvt oppustede politiske balloner om, at Juncker havde kontakt til den ene og den anden, og at der i tilfælde af et britisk nej ville komme et ambitiøst fransk-tysk forslag om mere union.

Det kan selvfølgelig nås endnu, for eksempel når udenrigsministrene fra de seks grundlæggerlande mødes i Berlin i dag. Eller når kansler Merkel får besøg af Frankrigs præsident og Italiens regeringsleder på mandag.

Men det virker ikke sandsynligt. Trods alle de nødvendige udtalelser om ubrydeligt sammenhold blandt de 27 medlemslande, der nu går videre uden briterne, har de fleste europæiske ledere nemlig indset, at den vej ikke længere er farbar.

Vigtigst af alt, så har Tyskland indset det. Den tyske avis Handelsblatt fik i går fingrene i en plan fra finansminister Wolfgang Schäubles afdeling, som anbefaler kansleren at gå i en anden retning.

Tiden for de store, forkromede unionsprojekter med alle medlemslande om bord er forbi

Tyskland må for alt i verden forhindre, at EU-kommissionen, Frankrig og Italien »udnytter øjeblikkets usikkerhed til yderligere tiltag i fællesskabet«, står der ifølge avisen i rapporten. Begrundelsen for at træde varsomt er, at nye initiativer bare vil skabe endnu større modstand mod EU, end der er i forvejen, i mange lande.

SE OGSÅ:

Nøjagtig den samme argumentation har EU-præsident Donald Tusk fremført højt og tydeligt den seneste måneds tid. Man kan bemærke, at Tusk ikke – som det ellers var planlagt fra kommissionens side – deltog i Junckers pressemøde i går.

Og at det er Donald Tusk, der er inviteret til mødet med Angela Merkel og andre ledere i Berlin på mandag.

Det er regeringerne, der vil anslå tonen for det nye EU. Og efter eurokrisen, flygtningekrisen og nu Brexit har de regeringer læst skriften på væggen.

Frygt for flere folkeafstemninger

Tyskland frygter at blive for stærkt i et nyt EU uden Storbritannien. Og stillet over for den måske hurtigst voksende unionsmodstand i hele Europa har Frankrigs ledere ikke styrken til at gennemtvinge et stort spring fremad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I stedet vil kræfterne nu i lang tid blive brugt på at hive vindebroerne op og redde, hvad reddes kan, af det allerede eksisterende samarbejde. Det kan blive svært nok under det stormvejr af krav om folkeafstemninger, der allerede er ved at rejse sig i Danmark, Holland, Frankrig og andre lande.

Derfor er der heller ingen, hverken i Storbritannien eller andre steder, der skal regne med at se briterne score en fordelagtig aftale med fuld adgang til det indre marked. Det ligger ikke i kortene.

»Jeg så gerne, at Storbritannien bliver knyttet så tæt som muligt til EU. Men så skal de også acceptere alle forpligtelserne ved det. Ikke kun fordelene«, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V), der i går drøftede situationen med europæiske kolleger i Luxembourg.

Bag ordene ligger en erkendelse af, at briterne ikke kan få en aftale som Norge eller Schweiz, fordi de så ville skulle følge alle EU’s regler om fri bevægelighed. Og det er jo især disse regler, som flertallet af briterne lige har stemt imod.

Derfor skal Boris Johnson – eller hvem, der nu bliver David Camerons afløser – ikke sætte næsen op efter meget mere end en udmærket frihandelsaftale som den, Canada har fået.

Og det kan endda vare længe, før den kommer på bordet.

Lige nu ser det ud til, at det politiske magtskifte i Storbritannien kan tage fire måneder eller mere. Så længe det foregår, skal briterne ikke regne med forhandlinger om noget særligt.

Både EU-systemets chefer og de toneangivende regeringer er stærkt irriterede over, at David Cameron ikke har udløst Lissabontraktatens procedure for udmeldelse med det samme. Det lovede han ellers før folkeafstemningen.

Ingen fribillet til det indre marked

Uanset de vidt forskellige sympatier for briternes sag på tværs af de andre medlemslande er det resterende samarbejde nu først og fremmest interesseret i at begrænse skaderne og få Storbritanniens udmeldelse på skinner.

Hvis der bliver givet for meget snor, kan alt for mange skeptiske kræfter i andre lande få ideer om, at de også vil have en fribillet til det indre marked.

SE OGSÅ:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alene de formelle forhandlinger om udmeldelse vil komme til at vare et par år, og slaget om en britisk frihandelsaftale kan strække sig langt ind i det næste årti. Så er det trods alt bedre at lægge briterne på is, indtil de er klar.

Ikke mindst, når man som lederne i både Tyskland, Frankrig og Holland selv skal på valgplakaten næste år.

Det er for resten nogenlunde samtidig med, at EU-formandskabet efter planen skal overtages af ... Storbritannien.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden