Labour. Hverken Labours parlamentsgruppe eller vælgerne vil have Jeremy Corbyn. Men partimedlemmerne er vilde med den venstreorienterede leder, som er favorit til genvalg.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Labour. Hverken Labours parlamentsgruppe eller vælgerne vil have Jeremy Corbyn. Men partimedlemmerne er vilde med den venstreorienterede leder, som er favorit til genvalg.

Britisk EU-afstemning

Partikrise: Labours gamle spøgelser og nye udfordringer

Bitre opgør er en del af Labours dramatiske historie. I dag står partiet over for udfordringer fra især globalisering og indvandring.

Britisk EU-afstemning

Ældre og yngre medlemmer af Labour med et minimum af kendskab til partiets historie frygter i disse dage, at det seneste års bitre opgør mellem partiets fløje er begyndelsen til en ny ørkenvandring som den, partiet oplevede i årene 1979-1997.

»Vi brugte alle vores kræfter på at slås indbyrdes, og alle parter forsøgte at overgå hinanden med argumenter og forslag, som intet havde med virkeligheden at gøre«, sagde en ældre kvinde til Politiken under et valgmøde i Londons udkant under Brexit-kampagnen i juni.

Udtalelsen faldt efter en hidsig diskussion mellem to Labour-medlemmer på hver sin side i Brexit-ogøret og i den allerede igangværende kamp om kontrollen med partiet.

Her stod tilhængeren af en åben økonomi i en globaliseret verden over for andre, som konstaterede, at multinationale selskaber har frit spil, og at EU har fremmet den udvikling med krav om privatiseringer, hvilket partiformand Jeremy Corbyn har gentaget igen og igen.

»Hvad har EU og de åbne markeder givet os? Arbejdsløshed og en invasion af indvandrere, som trykker lønningerne«, lød det fra en anden deltager i mødet.

De rotter sig sammen, grupperer sig og udøver pres, hvor de kan. Sådan opererer trotskister, når de trænger ind i et parti

Den samme retorik går igen blandt de socialdemokratiske partiers vælgere i andre europæiske lande. I Skandinavien, Østrig, Frankrig og nu Tyskland slutter de op bag EU-skeptiske og indvandrerfjendske partier, mens de i Grækenland og Spanien går til venstreorienterede partier.

Labours problem er, at partiets vælgere går den ene vej, mens medlemmerne går den anden. Som professor Matthew Williams fra universitetet i Oxford udtalte på en konference forleden, er det svært at se, hvordan Jeremy Corbyn med sin indvandrervenlige indstilling i dag kan hente mange stemmer i Labours traditionelle valgkredse.

Opgør med Blair-æraen

Hans antikapitalistiske retorik har mange træk til fælles med en anden venstredrejet formand, Michael Foot, der i 1983 førte partiet til et dramatisk nederlag. »Dengang troede vælgerne ikke på nemme løsninger, og de gør det heller ikke i dag«, lød det i juni fra en af partiets ledende kræfter, Hillary Benn, som nedlagde sin post i skyggekabinettet i protest mod Jeremy Corbyns linje.

Hillary Benn har gode forudsætninger for at vurdere situationen, for han er søn af manden, der i årtier repræsenterede den socialistiske linje i partiet, Tony Benn. For Tony Benn var premierminister Tony Blairs såkaldte ’tredje vej’ mellem socialdemokrati og liberal politik et »knæfald for kapitalismen«.

»Vi er ikke blot sat i verden til at organisere kapitalismen, men til at forandre samfundet og definere bedre værdier«, lyder et af de kendte citater fra manden, som ved sin død i 2014 havde kultstatus blandt mange unge.

Det var de unge, som strømmede til Jeremy Corbyns valgmøder i sommeren 2015, og de udgør hovedparten af de over 300.000 nye medlemmer, Labour har fået på godt et år.

»Efter det, mange opfattede som Blair-årenes nyliberalistiske politik, fjernede mange sig fra partiet. Nu siger Corbyn noget andet, som mange til venstre opfatter som ærligt i modsætning til de tidligere års spin«, siger lektor David Moon fra universitetet i Bath, som er ekspert i Labour.

»Mange ser Jeremy Corbyn som et alternativ. Men målingerne viser, at vælgerne ikke tror på ham, og han har ikke formået at samle partiet«, fastslår David Moon.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange af de nye har samlet sig i en gruppe ved navn Momentum, som har bidraget til Jeremy Corbyns kampagne på græsrodsniveau. Og med Momentum dukkede et andet spøgelse op fra fortiden.

I 1970’erne og 1980’erne styrede en gruppe ved navn Militant flere af Labours partiafdelinger rundt omkring i landet. Flere af Militants medlemmer var kommunister og trotskister, som i kraft af den nu afskaffede regel om, at fagforeningsmedlemmer også var medlemmer af Labour, frit kunne deltage i partiets aktiviteter.

Ifølge Labours næstformand Tom Watson er den problematik aktuel.

»Der er nogle gamle drenge, som drejer armene om på unge i denne proces (valgkamp, red.), og jeg har ingen illusioner om, hvad der foregår. De rotter sig sammen, grupperer sig og udøver pres, hvor de kan. Sådan opererer trotskister, når de trænger ind i et parti«, sagde han for godt en måned siden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden