Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Gravplads. Gravere gør hver dag mellem 50 og 60 grave klar på Freetowns største begravelsesplads, som gravemaskinen dagligt må udvide på grund af ebolaepidemien.

Ebola
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ebola ude af kontrol i millionby

I august var der 20 smittede med ebola i Freetown. I dag er det officielle tal 1.022, og blot en ud af otte mulige smittebærere kommer i karantæne.

Ebola
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Freetown er blevet ebolaepidemiens epicenter.

I Kissy Mess Mess, Devil Hole og resten af byens slumkvarterer er der ikke nogen, der mærker noget til de seneste ugers forsigtige meldinger om fremgang i kampen mod ebola i Vestafrika.

Måske er det rigtigt, når eksperter og politikere fortæller om små tegn på fremgang i Sierra Leones nabolande, Guinea og Liberia, og smittekurven er ikke så stejl som i det værste scenarie.

Men blot få timer på King Tom Gravplads, hvor begravelseshold i gule, orange og blå beskyttelsesdragter sænker hvide ligposer ned i friske grave, siger det meste om dagens virkelighed i Freetown.

Ingen tør nærme sig

Billedet af elendigheden forstærkes i den anden ende af byen, hvor holdet fra det lokale Røde Kors forsigtigt bærer ligposen med den godt to år gamle dreng Kandeh Kargbo ned ad bjergsiden. Han bliver kørt væk i holdets skramlede, røde Toyota HiAce-varevogn.

Det værste er, at smitten bliver ved med at sprede sig. Der er ikke plads til de syge på sygehusene, så enten bliver de hjemme ved familier og naboer, eller også sidder de og venter i dagevis uden for hospitalerne uden behandling. Og uden at nogen sørger for, at de smittede, der kan, ikke bare går væk igen.

Ifølge de officielle opgørelser fra Sierra Leones sundhedsministerium er 1.022 mennesker i millionbyen Freetown i dag smittet med ebola. I august var antallet af smittede 20. Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser, at blot 13 procent af Freetowns mulige smittebærere kommer i karantæne.

Ved byens største sygehus, Connaught Hospital, er der rejst et telt til de ventende. 16-årige Isha Fofana er den eneste i en familie på otte, der kan gå rundt ved egen kraft. Resten sover på jorden, eller ligger med tomme blikke på en af træbænkene. På jorden er de mørke plamager formentlig spor af kropsvæsker fra de syge.

»Se på pigen inde i teltet; hvis hun ikke er syg, så bliver hun syg. Det er uforståeligt, at de skal vente så længe«, siger doktor Dauda Koroma.

Han skal egentlig tage sig af alle de patienter, der ikke er smittet med ebola.

»Men der kommer selvfølgelig ikke nogen. Der er ingen almindelige patienter, som tør nærme sig. De er bange for at blive smittet, jeg er også selv bange. I stedet bliver de syge hjemme og får ingen behandling. Der kan de så dø af banale sygdomme«.

Intens og vidtspredt

Ifølge WHO er 1.250 mennesker døde af ebola i Sierra Leone, siden udbruddet i Vestafrika tog fart i løbet af forsommeren.

Yderligere 6.073 er smittede i det ludfattige land. I alt er 5.419 døde og 15.140 smittede af ebola i de vestafrikanske lande.

Mens FN kalder smitten i Sierra Leone »intens og vidtspredt«, var der ifølge den britiske udenrigsminister, Phillip Hammond, fremskridt at spore under hans nylige besøg i landet, hvor Storbritannien står i spidsen for indsatsen.

»Men der er ikke tid til selvtilfredshed, der er brug for mere og hurtigere hjælp til hele regionen«, skriver udenrigsministeren i en mail til Politiken.

De rigtige helte

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hammonds landsmand, ambulancespecialist Peter Simpson, er supervisor for det nye ambulancekorps i Freetown, der skal hente de syge, når der er en ledig sengeplads. Han ser ikke mange fremskridt:

»Ingen rykker ud efter mørkets frembrud. Vi går hjem kl. 18 og må efterlade alle de mennesker, som vi ved er syge, også selv om der måske kommer en plads på et hospital i nattens løb. Næste morgen kører vi ud igen, og hvis der er pladser, og de fortsat er i live, samler vi dem op. Men så har ebola igen fået et forspring«.

Om ti dage rejser Peter Simpson, der udtaler sig som privatperson, tilbage til Storbritannien.

»De lokale ambulancefolks arbejdsvilkår er livsfarlige. Der er intet vand og ingen steder, hvor folkene kan vaske ebolasmitten ud af ambulancerne. Lønningerne er notorisk forsinkede«, siger han.

»To af deres kollegaer er døde. Men folkene bliver ved med at arbejde. Disse mennesker er sgu heltene i vores krig mod ebola«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden