Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skæbneøjeblik. Migranter og flygtninge går i protest langt de ungarnske motorveje i dag. De har kurs mod Østrig, der sammen med Tyskland har åbnet op for, at asylansøgerne kan komme ind i landet. Krisen har sendt EU's grænsesamarbejde til tælling.
Foto: Frank Augstein/AP

Skæbneøjeblik. Migranter og flygtninge går i protest langt de ungarnske motorveje i dag. De har kurs mod Østrig, der sammen med Tyskland har åbnet op for, at asylansøgerne kan komme ind i landet. Krisen har sendt EU's grænsesamarbejde til tælling.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europa splittet i øst og vest over tvangsfordeling af flygtninge

Østlande afviser blankt et nyt forslag om at fordele 120.000 flygtninge. Det trækker op til det store slag om EU’s asylkrise.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens tusinder af desperate migranter og flygtninge slås med politiet i Ungarn, og andre nu har begivet sig på march mod Tyskland, vil Europas ledere i de kommende dage åbne et historisk slagsmål om kontinentets værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.

Et nyt forslag om at tvangsfordele 120.000 asylsøgere blandt EU-landene splitter allerede de europæiske regeringer i øst og vest i en grad, der varsler om et skæbneøjeblik for det EU-samarbejdet.

»Vi kan ikke klare det her, hvis ikke vi holder op med at pege fingre ad naboerne«, advarede Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, fredag forud for en vanskelig debat om krisen mellem alle EU’s udenrigsministre i dag.

Men Ungarn, der i år har modtaget 163.000 migranter, fører an i en østfront mod Tysklands og Frankrigs ønske om en fælles fordeling af flygtninge.

»Den politik er slået fejl, inden den nåede at blive født«, siger den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, til Politiken.

Østlige lande: »Skindiskussion«

»Udviklingen beviser meget klart, at planen om obligatoriske kvoter er slået fejl. Den er ikke et brugbart værktøj, for den er blevet opfattet som en invitation til migranterne«, siger den ungarske minister. Han beskylder Tyskland for at forværre krisen ved at give migranter »urealistisk håb om, at de kan komme til EU«.

Péter Szijjártó siger i øvrigt, at »et meget stort flertal« af migranterne bare er alskens økonomiske migranter, der lader, som om de er syrere. Og den ungarske holdning fik fredag støtte fra de tre andre såkaldte Visegradlande – Polen, Tjekkiet og Slovakiet – hvis ledere var samlet i Prag.

Polens Ewa Kopacz understregede, at spørgsmål om migration må være ethvert lands »suveræne beslutning«.

Gruppen af østlige lande synes at mene, at hele diskussionen om fordeling af flygtninge er forfejlet og risikabel.

»Debatten om kvoter er bare en skindiskussion, for den berører ikke essensen af problemet«, lød det fra Tjekkiets regeringsleder, Bohuslav Sobotka.

Frontalt sammenstød

Det virkelige problem er, ifølge de central- og østeuropæiske lande, sydeuropæernes hullede grænser og andre medlemslandes manglende vilje til at respektere reglerne i Schengen og EU’s fælles asylpolitik. De mener, at et europæisk system for fordeling af asylsøgere bare vil »gøre presset endnu større«.

Derfor vil Ungarn holde fast i, at landets 175 kilometer lange grænse til Serbien om 10 dage vil blive forseglet med forstærkede pigtrådshegn og soldater. Ethvert forsøg på at komme ind i Ungarn uden papirer vil fra 15. september blive betragtet som en forbrydelse, der fører til fængsling eller udvisning.

Planen om obligatoriske kvoter er slået fejl. Den er blevet opfattet som en invitation til migranterne

Dermed er der lagt op til et frontalt sammenstød med andre medlemslande og med EU-kommissionen, der ventes at fremsætte en ny pakke af forslag til fælles europæiske løsninger i Europaparlamentet i næste uge.

Ugen derefter samles de europæiske indenrigsministre til krisemøde i Bruxelles, hvor der blandt andet skal diskuteres kvoter, nye fælles modtagelejre for asylsøgere og regler for tilbagesendelse af migranter.

Men hele den diskussion er »hyklerisk«, siger den ungarske regering – på trods af at en fordelingsnøgle også vil omfordele mange af Ungarns asylsøgere til andre lande. Udenrigsministeren siger:

»Hvis ikke vi får styr på vores ydre grænser først, så er hele denne diskussion farlig. Den lokker millioner af mennesker, som Europa ikke er parat til at modtage«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden