Afskåret. Efter over 10 timer på motorvejen drejede flere hundrede flygtninge og migranter her til aften af ved Rødekro. Flere af dem er nu i busser kørt tilbage til den skole, som de forlod i morges.
Foto: Martin Lehmann

Afskåret. Efter over 10 timer på motorvejen drejede flere hundrede flygtninge og migranter her til aften af ved Rødekro. Flere af dem er nu i busser kørt tilbage til den skole, som de forlod i morges.

Flygtningestrøm

Flygtninge drejer af: Den sønderjyske motorvej er nu genåbnet

Flere flygtninge er efter mange timers vandring på motorvej nu til tilbage på skolen, som de forlod i morges.

Flygtningestrøm

Den sønderjyske motorvej er nu igen åben for trafik.

De vandrende flygtninge og migranter, der ellers i adskillige timer har fået politiet til at spærre motorvejen for trafik, er drejet af.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der tilføjer, at de har forladt motorvejen ved Rødekro.

»Gruppen ledsages i Rødekro fortsat af politiet«, skriver myndighederne på Twitter.

Vejdirektoratet tilføjer med et tweet:

»Sønderjyske motorvejen er genåbnet i begge retninger. Der kan dog stadig forekomme tæt trafik og kø på vejene. (Altså i nord- og sydgående)«.

Flere er på vej tilbage mod Padborg

Da de omkring 200-300 personer kom op ad motorvejsafkørslen, blev de mødt af »flere hundrede« danskere med anden etnisk baggrund end dansk, som var stimlet sammen, fortæller vicepolitiinspektør Preben Westh fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Her bliver de blandet med rigtig mange mennesker, og så løber de i alle retninger«, forklarer han til Politiken.

»Vi fik dog fat i nogle, som så nu er på vej i bus mod en skole i Padborg«, tilføjer han.

Politikens fotograf Martin Lehmann kører bag en bus med flygtninge på den motorvejsstrækning, hvor de før vandrede. Han beretter, at deres bus eskorteres af omkring tyve politibiler.

Afspærret i adskillige timer

Det var lidt efter klokken 11, at politiet for første gang i dag kunne melde, at vejen var blevet spærret, fordi en større gruppe migranter og flygtninge havde forladt deres opholdssted, en skole i Frøslev, og var begyndt at vandre mod nord over asfalten.

Dagen igennem har vejen på forskellige steder af strækningen været spærret i begge retninger, mens betjente har fulgt de omkring 300 personer, heriblandt mange kvinder, børn og gamle, tæt.

Flere gange har myndighederne forgæves forsøgt at lede gruppen væk fra E45-motorvejen. Dog nægtede de at lade sig registrere og fortsatte ufortrødent i retning mod Sverige.

For at beskytte liv

Rigspolitichef Jens Henrik Højberg fortæller på et pressemøde, at der siden søndag morgen er omkring 3.000 migranter og flygtninge, der har krydset den danske grænse.

LARS LØKKE

Motorvejen er blevet afspærret af hensyn til sikkerheden. Præcis på samme måde som for nylig, hvor politiet spærrede vejen af og fulgte menneskemængden, siger han.

»Det er for at beskytte liv og sørge for, at der ikke er nogen, der kommer alvorligt til skade«, forklarer han.

Rigspolitichefen tilføjer, at den nuværende situation er »helt ekstraordinær«.

»For der er tale om mennesker, der, i modsætning til hvad vi er vant til, ikke ønsker at komme i kontakt med politiet og ikke vil tale med os«, siger han.

»Men vi regner med, at i takt med, at de bliver mere trætte, vil hoppe op i de busser, vi stiller til rådighed, og vil køre med«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce