Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Afskåret. Politiet standsede Politikens fotograf Martin Lehmann i at tage billeder af den store gruppe flygtninge og migranter, der går på den sønderjyske motorvej. Kort forinden havde pressefotograferne fået at vide, at de ikke måtte gå videre ad motorvejen. En kollega fra Ekstra Bladet tog dette billede.
Foto: Ernst Van Norde

Afskåret. Politiet standsede Politikens fotograf Martin Lehmann i at tage billeder af den store gruppe flygtninge og migranter, der går på den sønderjyske motorvej. Kort forinden havde pressefotograferne fået at vide, at de ikke måtte gå videre ad motorvejen. En kollega fra Ekstra Bladet tog dette billede.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Journalisternes formand: »Helt utilstedeligt at anholde en fotograf på arbejde«

Anholdelse af Politikens fotograf er et brud på både ytringsfrihed og pressefrihed, mener Lars Werge.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En fotograf på job anholdes i sin gerning af politiet. Det matcher ikke danske værdier og pressefrihed«.

Sådan skriver formand for Journalistforbundet, Lars Werge, på Twitter, efter at Politikens fotograf Martin Lehmann i dag blev anholdt for ikke at følge politiets anvisninger.

Anholdelsen skete, da Lehmann ikke ville forlade den sønderjyske motorvej, hvor han hele dagen har dokumenteret knap 300 flygtninge og migranters kurs mod Sverige.

Og det er da også en tydeligt oprevet formand for danske journalister og fotografer, som Politiken får fat i.

»Jeg er meget oprørt over det her. Det er helt utilstedeligt, at en fotograf på arbejde bliver anholdt. Ud fra det, der er blevet skrevet om sagen, er der jo ikke noget, der tyder på, at manden har lavet overgreb mod retssikkerheden eller noget som helst. Han har passet sit arbejde, og det skal den frie presse have love til« siger Lars Werge.

»Det er bekymrende«

Før Martin Lehmann blev anholdt, havde politiet bedt pressen om at forlade motorvejen. Sydjyllands Politi havde også indført overflyvningsforbud i området, fordi »gruppen (migranter og flygtninge, red.) skræmmes af fly/helikoptere«.

Lars Werge mener dog stadig, at anholdelsen er kritisabel.

»At man nu jager pressen væk, og man også tilsyneladende iværksætter flyveforbud, det virker jo helt skørt. Det er udtryk for en udvikling, der virker fuldstændig uransageligt i forhold til det, som vi kalder dansk retspleje og danske principper om ytringsfrihed og pressefrihed«, siger han.

Men han gik jo rent faktisk på en motorvej, hvilket er ulovligt?

Den måde, som politiet har reageret på, er bekymrende

»Ja, men politiet har lukket motorvejen af, fordi der er andre, der går på den motorvej. Og de har jo gået der hele dagen«, siger Lars Werge, der samtidig fremhæver, at de mange flygtninge er en helt ekstraordinær situation i Danmark, som må man må forvente, at pressen dækker.

»Ud fra det kendskab, jeg har til det, synes jeg, at den måde, som politiet har reageret på, er bekymrende«, siger han.

Martin Lehmann er nu blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i to timer.

»De skal følge politiets anvisninger«

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at Martin Lehmann nægtede at følge politiets »gentagne anvisninger«.

»En stor gruppe medier har hele dagen fulgt de udlændinge, der har forladt Frøslev Skole og er gået nord på ad motorvejen. Det er medierne også velkomne til. De skal blot ikke opholde sig på vejbanen, og de skal følge politiets anvisninger«, skriver politiet og tilføjer:

»Det blev meldt ud på både pressemeddelelse og på Twitter, at medierne ikke måtte opholde sig på selve motorvejen. Da en pressefotograf tidligere på dagen gentagne gange nægtede at efterkomme politiets anvisninger om, hvor han måtte være, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden