Foto: Mikkel Sommer
Flygtningestrøm

Orbán: Kristen mand med jernnæve

Ungarns leder, Victor Orbán, har aldrig været bange for at tage kontroversielle beslutninger.

Flygtningestrøm

Første gang, de fleste ungarere hørte om Viktor Orbán, var i sommeren 1989. Der var revolution, håb og forandringer i luften dengang.

Det var få måneder, før Muren faldt, og den 26-årige, dengang langhårede unge jurist Victor Orbán krævede i en opsigtsvækkende tale, at der skulle holdes frie valg i Ungarn, og at Sovjetunionen trak sine knap 100.000 soldater tilbage.

Ordene faldt til den forsinkede statsbegravelse af Ungarns tidligere ministerpræsident Imre Nagy, lederen af den mislykkede revolution i 1956, der var blevet henrettet i 1958 for sit forsøg på at skabe et friere Ungarn. Og selv om kommunistpartiets magt var hastigt dalende, krævede det mod og mandshjerte at sige den slags, mens landets ledere sad ved siden af.

Men lige mod og viljen til at fastholde selv kontroversielle holdninger har tydeligvis aldrig været et problem for Victor Orbán, der nu er Ungarns ministerpræsident og ubestridte leder.

Vi er glade for de kebabsteder, som vi har - men vi har ikke brug for flere muslimer

I de seneste måneder er han blevet bannerfører for de lande og europæere, som mener, at det er vanvid, at EU åbner sine grænser for flygtningestrømmene. Mens Tyskland har budt velkommen, har Orbán bygget et pigtrådshegn og fået vedtaget love, der skal gøre det muligt at sætte hæren ind mod flygtningene.

Han har iscenesat sig selv som Europas frelser, manden, der tør beskytte det mod de muslimske masser.

»Vi er glade for de kebabsteder, som vi har – men vi har ikke brug for flere muslimer«, som han i vanlig direkte stil udtrykte det i en tale sidste uge.

I sommer opstillede Orbáns regering store skilte ved grænsen for skræmme indvandrere væk, og han har været åbent kritisk, grænsende til det aggressive, i sin retorik mod de europæiske politikere, der taler for en mere åben tilgang.

»Det er fuldkommen uansvarligt af alle de europæiske politikere, der lover et bedre liv til immigranter og opfordrer dem til at forlade alt og risikere deres liv for at komme hertil. Hvis Europa ikke genfinder sin sunde fornuft, vil det tabe kampen for sin egen skæbne«, skrev den ungarske leder i et indlæg i den store tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor han også erklærede, at »Europas respons til krisen er galskab«.

EU's lille Putin

Hårde ord mod en linje, som EU’s mest magtfulde land, Tyskland, repræsenterer mere end noget andet. Men i det kvarte århundrede, der er gået, fra Muren faldt, til Orbán nu vil bygge en ny, har både han og Ungarn været på en længere politisk rejse: fra fascination og hede drømme om Vesten – til skuffelse og reorientering i en mere autoritær retning.

Allerede i 1990, året efter revolutionen, blev Orbán valgt til parlamentet. Tre år senere blev han leder af Fidesz, som han i 1998 bragte til sejr ved valget, der gjorde ham til ministerpræsident i en alder af bare 35 år.

Han bragte landet ind i Nato, men mistede magten i 2002, hvor socialisterne vandt. Men otte år senere, i 2010, fik han magten igen, og i mellemtiden var Orbán blevet meget mere skeptisk over for både Vesten og dens bløde værdier – og mere tiltrukket af den mere autoritære styreform og blussende nationalisme, som Vladimir Putin står for.

Ifølge ham selv var vendepunktet finanskrisen, der udstillede Vestens svaghed, og efter at Orbán kom tilbage til magten, har han ligesom Putin centraliseret magten, slået hårdt ned på anderledes tænkende og styrket udviklingen i retning af en økonomi domineret af nogle få håndfulde oligarker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han er den eneste Putin-fan, der er ved magten i EU«, som den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fisher udtrykte det sidste år.

Ud over Rusland har Orbán offentligt rost lande som Kina, Singapore og Tyrkiet – ikke just nationer, der er kendt for at være demokratiets fyrtårne – og udtrykt tvivl, om Vestens liberale model kan fastholdes.

Han er den eneste Putin-fan, der er ved magten i EU

Han har også strammet grebet om medier og ngo’er og erklæret, at han vil gøre Ungarn til et »ikke-liberalt land«. En populistisk formular, der har fået det respekterede britiske magasin The Economist til at tildele Orbán en ironisk førstepræmie for ’rendestenspolitik’, men som også har gjort ham til Ungarns ubestridt mest magtfulde politiker.

Massiv støtte i befolkningen

Han er blevet valgt som ministerpræsident tre gange, hans parti vandt stort ved parlamentsvalg, lokalvalg og europaparlamentsvalg sidste år. Få er i tvivl om, at han ville vinde stort, hvis der var valg. Ifølge meningsmålinger bakker over 70 procent af befolkningen i Ungarn op om hans hårde linje over for flygtninge, og på gaden i Budapest er der generelt stor støtte til hans holdninger.

»Det er hårdt nok for ungarerne for tiden. Der er ikke jobs nok, og det er blevet dyrere at leve – så jeg synes ikke rigtigt, at vi har overskud til at tage flygtninge helt nede fra Mellemøsten. Og jeg tror heller ikke, at de ville synes om at være her«, siger János, en ung ungarer.

Den holdning går igen og igen, når man taler med almindelige ungarere om Orbán. At hans politik er den eneste realistiske, og at omverdenen helt urimeligt kritiserer landet for at forsøge at holde styr på sine grænser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv kritikere anerkender Orbáns talent for at få folket på sin side.

»Personligt mener jeg, at vores flygtningepolitik er skammelig, og at Orbán er fascist. Men en dygtig fascist, en, som formår at vende kriser til styrker«, siger Ferenc Ruzza, en ældre lektor i filosofi på et af Budapests universiteter. Han peger på, at flygtningestrømmen har gjort det muligt for Orbán at understrege sin position som en stærk leder.

»Ungarerne elsker den slags. En stærk mand, som kan forsvare nationen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden