Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

STRØM. Flygtninge krydser grænsen mellem Tyskland og Østrig.
Foto: Kerstin Joensson/AP

STRØM. Flygtninge krydser grænsen mellem Tyskland og Østrig.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver tredje asylansøger vil til Tyskland

Men nu strammer tyskerne reglerne og diskuterer egen identitet

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede inden sommerens store bølge af asylansøgere ramte Europa, søgte hver tredje flygtning mod Tyskland. Landet modtog 81.000 ansøgninger mellem april og juni i år. Tallet svarer ifølge EU's statistiske afdeling, Eurostats, til en stigning på 11 procent i forhold til måneden før, og siden er antallet vokset hurtigt.

Regler skal strammes

Ifølge det tyske departement for flygtninge og indvandrere, BAMF, var der indtil 1. august kommet 213.302 førstegangsansøgere til landet. Det voldsomme indryk får ny regeringen til at stramme reglerne og skære drastisk i understøttelsen af asylansøgerne.

Formentlig kan indenrigsminister Thomas de Maizière allerede i næste uge være klar med et lovforslag, der skal gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at sætte kursen mod Tyskland.

Detaljerne i den borgerlige regerings forslag er endnu ikke offentliggjort. Ifølge flere tyske medier vil det bestå af tre vigtige elementer - ansøgere fra alle Balkanlande skal sendes hjem hurtigst muligt, understøttelsen til asylansøgere skal beskæres kraftigt, og Tyskland vil med tilbagevirkende kraft insistere på overholdelse af Dublin-aftalen.

Flygtninge kan sendes ud

Det sidste betyder i yderste konsekvens, at de tusinder af flygtninge, som er kommet til landet i de senere uger, risikerer at blive sendt tilbage til lande længere sydpå ad flygtningeruten gennem Europa.

Politiske kommentatorer antyder dog, at forslaget snarere skal ses som endnu et forsøg på at skræmme netop landene mod syd og øst i Europa til at tage imod flere flygtninge i stedet for at lade dem passere videre mod primært Tyskland.

Selv om Tyskland sidste weekend indførte kontrol langs grænsen til Østrig, er tilstrømningen ikke stoppet. Alene torsdag kom 3.700 over grænsen.

Arbejde er den bedste integration

Ifølge Tysklands vicekansler, Sigmar Gabriel, der også er leder af Socialdemokratiet og erhvervsminister, vil den bedste måde at integrere de mange flygtninge på være, at få dem ud på arbejdsmarkedet. Han vil derfor arbejde på, at reglerne lempes, så det bliver tilladt at komme i arbejde, selv om man eventuelt kun skal være i Tyskland i en begrænset periode.

»Den bedste integration er sprog, uddannelse og arbejde. Intet virker bedre imod dannelsen af parallelsamfund og isolation«, sagde Sigmar Gabriel på et pressemøde i går.

Ny asylchef udpeget

I den forbindelse giver det måske god mening, at lederen af det tyske arbejdsministerium, Frank-Jürgen Weise, i går blev udnævnt til ny asylchef i Tyskland efter, at forgængeren trak sig af såkaldte »personlige grunde« tidligere på ugen. Afskeden blev tolket som den første alvorlige konsekvens af den flygtningekrise, Tyskland ikke har styr på, i mange medier.

»Han er den rigtige mand til denne mammut-opgave«, sagde arbejdsminister Andrea Nahles ved udnævnelsen af den nye chef i går.

Ganske langsomt er den tyske debat ved at udvikle sig fra de helt aktuelle problemer med at huse og skaffe faciliteter til de mange tusinde asylansøgere til at handle om en fremtid med dem som en del af nationen.

Angela Merkels allerede historiske bemærkning fra et pressemøde i mandags om, at »hvis man skal undskylde, at man vil hjælpe mennesker i nød, er dette ikke længere mit land« er udgangspunktet for en større debat om tysk identitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved Merkel, hvad hun gør

Men Merkel og hendes åbne grænser for primært flygtninge fra Syrien står også for skud.

»Ved hun, hvad hun gør«, spurgte den store ugeavis Die Zeit på forsiden af sin torsdagsudgave og gav bolden op til debat om: »En flodbølge, der næppe lader sig kontrollere. Mange syrere, der slet ikke er syrere. Og borgere, hvis angst vokser. Alligevel er kansleren helt afslappet, hvorfor?«

Også i andre medier spekuleres der i, at den flygtningestrøm, der hverken ser ud til at tage af eller i nærmeste fremtid at blive kontrolleret af et enigt og samlet EU, kan koste Angela Merkel og CDU/CSU sejren ved næste valg i 2017. I disse er regeringen halvvejs igennem sin periode.

»Hvis det her på en eller anden måde støder på grund, eller hvis det ikke fungerer, hvis det varer for længe at finde løsninger eller hvis befolkningen får indtryk af, at hun står alene, så kan kansleren gå ned med sit flygtningeprojekt«, sagde redaktøren af ugemagasinet Focus, Ulrich Reitz, i et tv-program torsdag aften.

Det er de andres skyld

Foreløbigt ryster hverken Angela Merkel eller regeringen dog. Kritikken kommer primært fra betrængte delstater og flygtningemyndighederne, men indtil videre har kansleren og hendes regering overbevist tyskerne om, at problemerne prinmært skyldes det øvrige Europas sendrægtighed og manglende solidaritet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden