Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-KRISE. Den store tilvandring af migranter og flygtninge viser, at en af EU's centrale grundpiller er ved at styrte sammen, mener Morten Messerschmidt.
Foto: JENS DRESLING (Arkiv)

EU-KRISE. Den store tilvandring af migranter og flygtninge viser, at en af EU's centrale grundpiller er ved at styrte sammen, mener Morten Messerschmidt.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Får flygtningekrisen EU til at kollapse - eller til at rykke tættere sammen?

Hvad fører flygtningestriden i EU til? DF's Morten Messerschmidt og SF's Margrete Auken ser vidt forskellige udfald.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egentlig skulle der være indrejsekontrol ved de ydre grænser og fri passage over de indre grænser.

Men det er omvendt: Registreringen ved ankomsten til schengensystemet er mange steder opgivet. Til gengæld er kontrollerne ved grænserne mellem flere EU-lande genindført eller skærpet.

Det er billedet på en europæisk union, der smuldrer - og det sker til trods for, at der blev advaret om det for flere år siden. Det skete efter flere mindre flygtningekriser, som da italienerne i strid med aftalerne i EU sendte migranter fra Afrika videre op i Europa.

»Uden en mere kategorisk politisk handling - og en god portion held - kan den skrøbelige selvtilild, der gør det muligt for 26 europæiske lande at dele en ydre grænse og visapolitik, kollapse«, advarede seniorforsker Hugo Brady i en rapport fra Centre for European Reform.

I dag ligger samarbejdet om den fælles grænsekontrol i ruiner. Og EU-parlamentets formand Martin Schulz advarer om, at »Europa er i en skrækkelig tilstand«

Ansvarsforflygtigelsen hersker

Det er ikke nogen overraskelse, at det er gået så grueligt galt, mener det danske parlamentsmedlem Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

»Grundlæggende er det et EU, hvor de centrale grundpiller er kollapset, fordi man ikke har formået at bevogte den ydre grænse og stadig holder fast i beslutningen om ikke at have intern grænsekontrol. Det er klart, at det fører til en frygtelig ansvarsforflygtigelse, fordi man – så snart der er kommet udlændinge ind – bare fører dem videre ind til andre lande«.

»Det gør, at hele systemet begynder at slå revner«, fortsætter han.

ANALYSE

Hans politiske modstander, SF's Margrete Auken, forudser, at EU vil finde sammen og komme gennem den tillidskrise, der i øjeblikket præger samarbejdet mellem landene.

Man bør bekymre sig ganske alvorligt over konsekvenserne af ikke at lytte til den folkelige modstand, for den forsvinder ikke af sig selv.

I det sydøstlige EU er lande som Ungarn, Slovenien og Kroatien kommet op at toppes om håndteringen af flygtninge- og migrantstrømmen. Ungarn beskytter den ydre grænse. Det har Slovenien haft svært ved. Og Kroatien, der gerne vil med i schengensystemet, sender blot de tilrejsende videre mod nord.

Det hele har givet et tab af tillid EU-landene imellem, finder Morten Messerschmidt.

»Det er jo et fundamentalt brud på reglerne, fordi reglerne er skrevet ud fra en eller anden ideologisk drøm om, hvordan virkeligheden skulle være. Men nu viser det sig bare, at virkeligheden er anderledes. Så fægter hvert land for sig, og det er der ikke noget underligt i. EU er jo mere et ideologisk end praktisk projekt i dag, og ideologier har det nogle gange med at slå fejl«, mener den danske EU-politiker.

Ser EU som et kuldsejlet Ideologisk projekt

Han spår, at flere lignende EU-sammenbrud er i vente.

»Det er, når der opstår kriser, at sandheden viser sig. Med finanskrisen så vi sandheden om det ideologiske projekt kaldet euroen, og nu med immigrationskrisen ser vi realiteterne bryde igennem i forhold til de åbne grænser og schengen. Der vil komme flere og flere områder, hvor virkeligheden simpelthen vil vise, at EU-konstruktionen som vi har i dag, ikke holder og derfor bør laves fundamentalt om«.

Der er ingen tvivl om – og det tror jeg, at alle mener, selv om ikke mange tør sige det – at Tyskland har ageret som en elefant i en glasbutik i de seneste måneder.

Morten Messerschmidt anklager europæiske ledere som Tysklands forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande for at være alt for tavse om de praktiske udfordringer, EU-landene lige nu står over for.

Det kan føre til, at vælgerne i de europæiske lande søger mod fløjene, venter han, og giver næppe overraskende skylden for den udvikling til de gamle partier og deres støtte til unionen.

REPORTAGE

»Der kommer en reaktion fra befolkningen – og det plejer at være den vej, at ideologiske projekter enten ændrer kurs eller lider skibbrud, at der kommer et oprør nedefra. Det er klart, at hvis de traditionelle EU-begejstrede partier bliver ved med at ignorere modstanden, bliver ved med at ignorere bekymringen og holder fast i den ideologiske linje, så vil den folkelige modstand kun øges«.

»Jeg synes, man bør bekymre sig ganske alvorligt over konsekvenserne af ikke at lytte til den folkelige modstand, for den forsvinder ikke af sig selv. I nogle lande vil den lynhurtigt blive til desperation, hvor man tyr til mere ekstreme partier«.

Tysklands ansvar

Han giver den tyske regering skylden for det nuværende kaos. Den inviterede egenrådigt alle syrere til at komme - uagtet at det kun kunne ske gennem de lande, der skulle kontrollere den ydre grænse og som pludselig blev løbet over ende.

»Derfor har Tyskland ligesom ophævet hele dublinsystemet (som tilsiger, at asylansøgere kan sendes tilbage til det første sikre land i EU, red.). Det kan man jo ikke – men på den anden side er klart, at de her lande hellere end gerne vil sende migranterne videre til Tyskland«.

ANALYSE

»Der er Merkel og kompagni, hele hendes regering, blevet overvældet af succesen, i gåseøjne, i den forstand, at der er kommet mange flere, end de har forventet, og nu vil de så pludselig have, at andre lande skal påtage sig en forpligtelse i forhold til det kaos, Tyskland har skabt. Det er temmelig paradoksalt. Der burde Merkel komme med en anden og meget skarpere melding om, hvordan vi kunne hjælpe de mennesker, der reelt er i nød, uden at vi sætter en regulær folkevandring i gang«, mener Messerschmidt.

Det her kan vi ikke snakke os uden om eller feje ind under gulvtæppet. I så fald er det hele møblementet, man er ved at feje ind under gulvtæppet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er ingen tvivl om – og det tror jeg, at alle mener, selv om ikke mange tør sige det – at Tyskland har ageret som en elefant i en glasbutik i de seneste måneder. Men Tyskland er også på grund af hele euro-krisen i en situation, hvor der ikke er nogen, som tør gå imod og sætte sig op mod Tyskland. I hvert fald ikke i eurozonen«.

Han foreslår, at man i stedet for at åbne for fri indvandring for flygtninge og migranter, sørger for at hjælpe i de lande, der i dag huser størstedelen af de syriske flygtninge. Det kan ske ved at øge støtten til lejrene og ved, mener han, at flytte asylbehandlingen uden for EU's grænser, så også de ringest stillede og ikke blot dem, der har råd til menneskesmuglerbilletter, kan komme væk.

Det med at hjælpe i nærområderne er hans kollega i EU-parlamentet, SF's Margrete Auken enig i. Men det kan ikke stå alene: Vi må se i øjnene, at flygtningene vil blive ved med at komme, mener hun.

Hun ser også den igangværende krise som et stort problem for den europæiske union og forstår til fulde parlamentsformand Martin Schulz' bekymring.

»Hvis der ikke bliver handlet nu, så går det fra hinanden. Det er risikoen. Men det er der jo ingen, der ønsker. Du har så at sige ingen steder i Europa, hvor man trækker på skuldrene af den trussel. Det er et advarselsråb fra Schulz. Det er ikke nogen konstatering. Han siger, at det her klarer vi ikke, hvis vi ikke viser lederskab«.

Det er som et dige, der er ved at bryde sammen.

Krisen er efter SF-politikerens mening betydelig i sydøst, hvor Ungarn har opført et omstridt grænsehegn, og hvor lande som Slovenien og Kroatien sender migranter og flygtninge videre til Østrig og Tyskland, der på deres side har genindført grænsekontrollen.

»Det her kan vi ikke snakke os uden om eller feje ind under gulvtæppet. I så fald er det hele møblementet, man er ved at feje ind under gulvtæppet. Der er ingen ved deres fulde fem, som ikke er klar over, at det her med flygtninge ikke bare går over, og at det med stor sikkerhed tager til«, siger Margrete Auken.

Tyskland har vist lederskab

Hun ser ikke den tyske ageren med først at invitere alle syrere og derefter at genindføre grænsekontrollen, da tilstrømningen blev for stor, som problemet.

»Jeg synes, at Tyskland har opført sig relevant. Først ved at erklære, at her er en udfordring som Europa og Tyskland ikke kan vende ryggen til, at flygtninge er velkomne her, og derefter da de sagde, at ikke alle skulle til Tyskland. Det får de signaleret meget tydeligt, men de får også signaleret, at det her kan vi kun klare, hvis vi gør det sammen«.

TILSTRØMNING

»De har ikke skabt krisen. Den var der allerede. Men man kan sige, at de har taget affære og vist lederskab. Det er dét, jeg savner fra flere af de andre«.

»Når Tyskland og Østrig laver grænsekontrol, så er det jo ikke for at opgive Europas åbne grænser. Det er dels en nødvendig, midlertidig mekanisme for at få lidt styr på håndteringen af de mange, der kommer, og det er dels en signalpolitik - ikke om at vi skal skærpe de ydre grænser, men om at: 'Nu må I andre se at komme med og tage jeres del'«.

»Det, der sker nu, er at sandhedens time er ved at indfinde sig«, mener Auken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tror på at EU reddes fra sammenbrud

SF-politikeren efterlyser handling, der bringer Europa ud af krisen.

»Vi må se at få det her klaret eller få iværksat nogle mekanismer til at håndtere det, også fremover. Vi kan knapt nok afbøde, at det er som et dige, der er ved at bryde sammen - i Libanon og i Tyrkiet og i Jordan. Og så kommer der med sikkerhed mange flere«.

Hun tvivler dog på, at de åbne grænser og EU-samarbejdet får lov at bryde sammen.

»Jeg har en rimeligt begrundet forhåbning om, at de fleste vil gøre meget for at redde det her. Jeg opfatter den situation, vi er i nu, som dramatisk, men også et eller andet sted som håbefuld. Den kan føre til, at vi begynder at agere. De åbne grænser bliver ved med at være der. Du bliver ved med at kunne rejse frit rundt i EU. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden