Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TRANSPORT. Migranter og flygtninge kæmper om at få plads i et tog i Kroatien.
Foto: Manu Brabo/AP

TRANSPORT. Migranter og flygtninge kæmper om at få plads i et tog i Kroatien.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tysklands erhvervsliv håber på at kunne tjene på flygtningestrømmen

Der er brug for arbejdskraften, fastslår industrien midt under den største bølge af migranter siden Anden Verdenskrig.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre kæntrede flygtningebåde, fortsatte rejser op gennem Europa og tyske erhvervsledere, der ser frem til at få adgang til ny arbejdskraft.

Det er billedet af flygtningekrisen, som den ser ud denne søndag.

Flere småbåde med migranter er kæntret på deres vej mod Grækenland. Det har hver gang kostet en stribe menneskeliv. Den værste ulykke skete, da en færge sejlede ind i en båd ud for den tyrkiske havneby Canakkale. Det kostede 13 mennesker livet, mens 8 andre blev bjærget op af vandet i live.

Østrig valgte søndag at afvise omkring 100 personer, der ankom ved grænseovergangen Spielberg. De søgte ikke asyl og ville ikke vise rejsepapirer, så derfor fik de ikke lov at rejse videre.

Indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner har oplyst de sydlige naboer, Slovenien og Kroatien, om, at østrigerne nu vil sende asylansøgere tilbage, hvis de har søgt asyl dér. I går lykkedes det omkring 350 mennesker at undgå en eventuel tilbagesendelse ved simpelt hen at løbe politiet over ende ved Bad Radkersburg-overgangen, så de kom ind i landet og kunne fortsætte.

Foreløbig er omkring 7.000 ankommet i dag til grænseovergangen ved Nickelsdorf.

Tyskland meddeler, at flere særtog med migranter nu krydser grænsen ved Freilassing, hvorfra de skal fordeles ud til flygtningecentre rundt om i landet.

Ungarn genåbner grænseport efter angreb fra flygtninge

Ungarn har genåbnet hovedgrænseovergangen i Röszke sammen med Serbien. Tidligere på ugen kom det til voldsomme sammenstød ved en overgang nogle kilometer derfra, da migranter og flygtninge forsøgte at rive grænseporten åben og angreb ungarske politibetjente med kasteskyts.

FOTOS

Politiet i Ungarn har på sin hjemmeside offentliggjort fotografier af en række af gerningsmændene, som man gerne vil kende navne og tilholdssteder på.

Nu er problemerne ved de ungarske overgange blevet løst i samarbejde med serberne, oplyser den ungarske indenrigsminister Sandor Pinter.

I den anden ende af landet har omkring 2.000 flygtninge og migranter forladt en banegård ved grænsen til Østrig for at gå mod nabolandet til fods, rapporterer stats-tv. Der er indtil videre kommet over 16.600 flygtninge til landet. Tilstrømningen er atter så stor, at de tyske jernbaner nu har indstillet togtrafikken over grænsen.

Myndighederne i Østrig regner nu med, at omkring 100.000 mennesker søger asyl i landet i år. En tredjedel af dem er syrere. Og langt de fleste af de personer, der kommer til EU, er unge mænd.

Ungarn langer ud efter Rumænien

Efter at have været oppe at skændes med serberne i syd og kroaterne i vest er det nu rumænerne i øst, der mærker Ungarns skarpe tunge. Her er en forlængelse af grænsehegnet blevet mødt af kritik fra rumænsk side. Det er - mener rumænerne - »en autistisk og uacceptabel handling«, der strider mod EU's ånd.

Udenrigsminister Peter Szijjartos svar er kort og koncist, omend ikke synderligt imødekommende: »Vi forventede mere ydmyghed fra en udenrigsminister, hvis ministerpræsident i øjeblikket står over for en retssag«, siger han med henvisning til, at den rumænske regeringschef Victor Ponta står over for en korruptionsanklage.

»Vi er en nation, der er over 1.000 år gammel og gennem sin historie har været nødt til at forsvare ikke blot sig selv, men Europa mange gange«, tilføjer Szijjarto.

Rumænerne er gået i gang med at opføre to midlertidige flygtningelejre i det tilfælde, at den igangværende flygtninge- og migrantrute ændrer kurs og begynder at gå øst om Ungarn. Lejrene er en forberedelse på, at situationen meget hurtigt kan ændre sig, så Rumænien bliver nødt til at tage sig af store menneskemængder, meddeler viceministerpræsident Gabriel Opres.

Det tyske arbejdsmarked kommer til at mærke indvandringen

I Tyskland forventer arbejdsminister Andres Nahles, at landet nu vil opleve en stigende arbejdsløshed som følge af det store antal flygtninge, der er kommet til landet.

Det giver især vikarbureauerne, der står for en betydelig del af ansættelserne i den lavtlønnede sektor, nogle udfordringer.

»Gør jer ingen illusioner. Vi er gode, vi kan formidle en masse mennesker til jer, men det kommer ikke til at ske på en dag«, siger hun.

Til gengæld regner bilindustrien med, at tilstrømningen kan give adgang til arbejdskraft. »Vi har brug for de nyankomne. Vi er bare nødt til på en eller anden måde at få dem ind i systemet«, siger Arndt Kirchhoff, der er næstformand i autobranchens forening. Han efterlyser blandt andet mindre bureaukrati, når det gælder om at skaffe de mange asylansøgere arbejdstilladelser.

Noget tyder på, at han får sit ønske opfyldt. Forbundskansler Angela Merkel vil sammen med delstaterne have lempet love og regler, så myndighedernes asylbehandling kan ske hurtigere og lettere. Regelændringerne skal indføres ved en hastelov, som ventes præsenteret i Forbundsdagen i slutningen af oktober.

Lovene skal også fjerne de fordele, migranter fra sikre lande såsom Albanien, Kosovo og Montenegro har ved at tage til Tyskland. Selv om de ender med at blive smidt ud, så får de under deres ophold sociale ydelser, der ligger over indkomsterne i deres hjemlande - og derfor er det attraktivt for dem at drage mod nord for en tid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I øjeblikket er omkring 100.000 mennesker udvist af Tyskland. Men det er kun lykkedes at gennemføre udvisningerne i cirka ti procent af sagerne.

Islamisk Stat-kriger taget i asylcenter

Samtidig er det kommet frem, at tysk politi nu har pågrebet en terrormistænkt blandt de tilrejsende. Der er tilsyneladende tale om en asylsøger, der har kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat. Han er blevet afsløret af andre asylansøgere, der i smug har filmet, hvordan han har fortalt om sine drab under borgerkrigen.

LÆS MERE

Tyskland får nu en håndsrækning, der skal hjælpe på de store praktiske problemer, der er opstået. Den britiske hær overdrager nu en række kaserner til myndighederne, så de kan anvendes som asylcentre.

Briterne selv henter kvoteflygtninge direkte fra lejrene i lande som Libanon og Jordan frem for at lade flygtningene skulle tage menneskesmuglerruterne over havet og gennem Balkan. De første ventes at komme til Storbritannien i den kommende uge.

Mandskab fra Iraks forsvar forlader deres enheder

I Mellemøsten giver den europæiske flygtningestrøm også dønninger. Meget tyder på, at mandskab fra den irakiske hær, fra politiet og andre styrker samt fra shiitiske militser og kurdiske enheder forlader eller planlægger at forlade deres enheder for at tilslutte sig vandringen mod Europa.

I løbet af de seneste tre måneder har 50.000 irakere forladt deres land.

En af dem er en shiitisk kriger, der nu er draget til Sverige, hvor han i forvejen har to fætre boende. Han giver det irakiske styres uduelighed og manglende støtte til militæret skylden for sit valg.

»Du kan ikke udkæmpe en krig eller leve i et land under de omstændigheder. Politikerne har plyndret landet i religionens navn. Irak er ikke vort mere; vi bor blot til leje«.

LÆS MERE

Tyskland, der står til at modtage op mod en million migranter og flygtninge i år, arbejder hårdt på at få indført tvangskvoter, der pålægger de andre EU-lande at tage imod en del af de tilrejsende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er blevet mødt med vrede i flere østeuropæiske lande. Bland dem Litauen, hvis ministerpræsident Algirdas Butkevicius, der beskylder styret i Berlin for »afpresning«.

Tidsskriftet Der Spiegel rejser spørgsmålet om kansler Angela Merkels mål: »Hvor er den rette balance mellem humanisme og realitetssansen? Hvad er vigtigst: At redde flygtningene eller at redde EU, der blev undfanget som et svar på krigens rædsler?«

Kilder: The Times, Die Welt, Der Tagesspiegel, Der Spiegel samt nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden