Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USA vil tage flere flygtninge fra Syrien

Siden krigen i Syrien brød ud har USA modtaget cirka 1600 flygtninge fra landet. Nu skal flere have muligheden

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA vil de kommende år tillade et større antal flygtninge end hidtil at komme ind i landet. Det sagde den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, søndag under et besøg i Berlin ifølge Wall Street Journal.

Årligt vil USA øge antallet af flygtninge fra verdens brændpunkter til omkring 100.000 fra nu 70.000.

Ifølge Kerry som led i bestræbelserne på at hjælpe Europa med at håndtere den store tilstrømning af migranter.

Det større antal flygtninge vil inkludere de mindst 10.000 personer fra Syrien, som den amerikanske regering tidligere har sagt, at USA er indstillet på at lukke ind i landet i løbet af finansåret 2016, der begynder 1. oktober.

Dermed vil USA i det kommende finansår tillade 85.000 flygtninge indrejse. I finansåret 2017 stiger antallet til 100.000

Sandsynligvis vil det omfatte endnu flere flygtninge fra Syrien, sagde John Kerry uden at komme med konkrete tal.

Med den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, ved sin side, roste John Kerry Tyskland for at byde hundredtusindvis af flygtninge velkommen og sagde, at det tjente som et »eksempel for verden«.

Siden krigen brød ud i Syrien i 2011 er omkring 1600 syriske flygtninge kommet til USA. Omkring fire millioner syrere menes at være flygtet ud af landet som følge af krigshandlingerne, mens endnu flere er internt fordrevet.

Republikanere er imod

Hovedparten af de 70.000 flygtninge, som USA har modtaget i 2015, kommer fra Myanmar, Irak og Somalia.

I Kongressen i Washington er der ikke enighed om, at USA bør tillade flere flygtninge fra Syrien indrejse. Flere republikanere mener, at det er bedre at øge hjælpen til syrere i nærområderne.

»Isil (Islamisk Stat, red.) og andre terroristgrupper har i den grad gjort det klart, at de vil udnytte flygtningekrisen til at forsøge at komme ind i USA. Regeringen har i bund og grund sagt til det amerikanske folk: 'Stol på mig'. Det er ikke godt nok«, siger de republikanske kongresmedlemmer Chuck Grassley og Bob Goodlatte ifølge Wall Street Journal.

Australien lovede tidligere i september, at det er parat til at modtage 12.000 flygtninge fra Syrien, og i weekenden er Canada kommet med tilsvarende løfter om 10.000 syrere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden